AMVs (Anime Music Videos) er musikvideoer lavet af fans, hvor man har taget en anime og sat sammen med noget urelateret musik. Mange går op i at lave de teknisk flotteste videoer, finde musik der passer perfekt sammen med animeen osv.

Siden det er første gang jeg kører denne sektion har jeg valgt en video, som jeg selv lavede for mange år siden: “Dear Alien” over animeen DearS til Stings nummer “Englishman in New York”. Det er påbegyndt dengang DearS var ny på japansk TV, men jeg var ikke tilfreds med de videoer der flød rundt om på Nettet så jeg skiftede kildemateriale til de japanske DVDer så snart de udkom. Jeg er især tilfreds med lipsync sekvenserne og hvordan jeg fik flow tilpasset rytmen i musikken.

Hvis andre vil have deres videoer delt som “ugens AMV” må de endelig sende mig linket til dem, så vil jeg tage dem med i puljen, men siden det kun er en om ugen kan jeg ikke garantere at de kommer op (lige med det samme i hvert fald).

Siden YouTube er ret strikse med brug af andres musik sker det desværre jævnligt at ting som AMVer bliver taget ned, så hvis det sker og jeg ikke har bemærket det må I også meget gerne skrive til mig, så vi kan se om videoen kan findes et andet sted.


Planen er at jeg fremover vil køre en “Ugens AMV” hver lørdag og andre “ugens ….” ting de andre dage (se “Ugens afstemning” fra i går fredag f.eks.) så der kommer noget mere fast på siden udover nyhederne.

Kategoriseret i:

Tagged i:

, , ,