Jeg har igen igen enormt travlt med arbejde og være der for min familie, så jeg har desværre været nødt til at sætte siden her på et sidespor, for at jeg ikke skal gå ned med stress. Jeg skal nok på et tidspunkt komme tilbage med nyheder og andet igen.
Jeg må dog indrømme at når jeg endelig har haft tid om aftenen har jeg ikke haft hovede til at lægge ting op på nettet, men har spillet Pokémon Legends Z-A i stedet. Jeg er dog tæt på 100% i det, på nær de monner der kræver at man bytter, så jeg finder nok tilbage til computeren der. Og måske jeg får lavet en anmeldelse af spillet også.
Jeg har stadig så travlt med arbejde, at jeg ikke har meget overskud til siden her. Til gengæld har jeg endelig fået integrationen af kalenderen til at virke. Den er jo flyttet til sin egen side, japanimation,dk, da den ikke er en del af kerneområdet her og samtidig noget, der kan være relevant for folk at tilgå uden nyheder, anmeldelser og andet som jo er fokus på siden her.
Jeg tænker jeg lige gentagerne tankerne om brugen af AI genererede billeder af AGs maskot: Hendes design og originale tegninger, som er brugt som grundlag for alle billederne, er nogen siden her fik lavet for at kvart århundrede siden. De er betalt for i sin tid, men jeg kan simpelthen ikke huske den originale tegners navn da det er så mange år siden. En senere finpudsning, der især var for at få den i bedre opløsning en man lavede ting i ved årtusindeskiftet, blev lavet af Maj-Britt Winther. Da jeg ikke har tid eller økonomi til at få lavet ny tegninger, men gerne vil have en form for titelbilleder trods alt, virkede disse illustrationer som en fin løsning. At den samtidig har ramt den originale stil utroligt godt siger nok en del om hvilke billeder AI er trænet på, men den blonde pige i den røde kjole er original oprindeligt.
Jeg har de sidste uger haft utroligt travlt med både arbejde og familie, herunder at forberede undervisning i IT til forsvaret ligesom da jeg var i Rønne i vinters – lige nu sidder jeg faktisk på et hotel nær et andet regiment og skriver. Jeg håber at finde tilbage til siden over den næste tid og måske lave lidt flere sjove ting og ikke blot dele nyheder. Ikke at de ikke bliver læst, men andet kan give mere glæde at skrive, og det er jo det vigtigste personlige kriterie.
Jeg tænker i hvert fald at der kommer mere op her over de næste dage. I det mindste gav det mig en undskyldning til at generere endnu et fint titel-billede af sidens maskot – der er baseret ud fra et originale billede, som jeg har ret til at bruge, som skabelon og som AI rammer stilen fra rigtig godt. At anden AI kunst så ofte ligner det, kan måske være fordi den er trænet på netop billeder, der ligger frit på nettet som det originale… I hvert fald glæder det mig at se maskotten leve og egentlig også at jeg kan lade hende gøre det uden at skulle stresse over at tegne det selv, noget jeg ikke har holdt ved lige i mange år, eller vente på en overbooket kunstner – for den seneste tegner, der har lavet maskotten, har kronisk travlt.
Som folk måske har bemærket er jeg gået på sommerferie, både på arbejde og her på siden. Jeg tænker at få ryddet op i min backlog og få tænkte hvordan jeg giver mest glæde med siden fremad. Samtidig er der det andet projekt med en bedre kalender, der også skal laves.
Nu jeg har opgivet reklamer for at tjene penge (folk kan istedet give mig en kop kaffe som tak for det arbejde jeg lægger i siden hvis vi ses) er jeg heller ikke så bundet at have en masse nyheder fast. Dette passer også at med folk i dag selv får mange af nyhederne præsenteret gennem sociale medier og andet og selv deler dem videre. Derved er der ikke nær det samme behov for at denne side deler så mange nyheder, der “bare” var adapterede udgaver af nyhederne på andre sprog. Så jeg tænker om jeg måske skal fokusere på mere helt eget indhold fremad.
Så I må have en rigtig god sommerferie! Der kommer lidt på siden her og den vender stærkt tilbage når min familie ikke tager sit fortjente fokus.
Jeg arbejder videre på at reparere sidens kalender, så derfor har jeg ikke fået lagt nyt op den sidste tid. Jeg tager dog en tænkepause og får lagt lidt op medens jeg arbejder på en alternativ og bedre løsning fremad.
Jeg har samlet og spillet Magic: The Gathering siden 1994, så det var før jeg fik interessen for anime, manga og japansk populærkultur. Jeg har siden købt Magic-kort i ny og næ gennem årene. Derfor tæller samlingen nu mange tusinde af kort fra forskellige sæt.
Sættet Kamigawa: Neon Dynasty fangede særligt opmærksomheden på grund af sin æstetik – japansk-inspireret cyberpunk fantasy – genrer jeg elsker. Sættet blev næsten komplet samlet, dog kun i standardudgave, da jeg trods alt føler at “collector”-udgaverne er et cash-grab. Ja, jeg er godt nok samler men det føles bare for langt fra de oprindelige spillekort.
Det samme gælder Hatsune Miku Secret Lair-samlingerne. Selvom jeg sprang over de først, kunne jeg ikke lade være med at køde nyeste da jeg tilfældigvis var nysgerrig. Det var både på grund af min kærlighed til Hatsune Miku og nysgerrighed på de “særlige” produker.
Det var mine første Secret Lair-produkter, og jeg blev positivt overrasket over kvalitet og design af produktet som helhed. Måske på nær kortene, der er ret typiske i folie tryk. Det er nok det vigtigste dog, hvilket giver store skår i glæden. Følelsen af at sidde og åbne pakkerne er dog premium. Således har jeg nu har jeg nogle i både japansk og engelsk udgave – samt et ekstra sæt af det ene til brug i spil.
Galleri
Fremad
Lad os se om de sammen med det ny Final Fantasy sæt formår at genvække min interesse i spillet på sigt. Ingen af de japanske kortspil jeg har prøvet har fanget mig på samme måde som mit første. Det første CCG også selvfølgelig, så hele mediet fra friskt dengang i midt 90’erne. Bevares, Yu-Gi-Oh og Pokémon er glimrende spil og har nogle 100 kort af hver og selvfølgelig en god stak Weiß/Shwarz også – jeg er vel otaku/weeb (glimrende men alt for dyrt spil for øvrigt).
Final Fantasy var dog en spil-serie, der gjorde at jeg var meget optaget af JRPGs for 25 år siden, så på trods af at jeg føler det som at malke spillet med det powercreep der har været i lang tid og især i de nyeste serier kan jeg nok ikke lade være med at falde for sættet…
Om indlægget
Dette er en forkortet udgave af indlægget på min private blog, men da det også vedrører denne hobby tænkte jeg at jeg ville dele tankerne her med lidt andet føjet til.
Jeg har kørt reklamer her på siden i mange år, om end man kan mærke væksten i adblockers gennem de seneste ti år i forhold til at få klik ind. Det er dog ikke just noget jeg er blevet rig på… I de 11 år der er gået siden sidste udbetaling har jeg tjent 601kr. på reklamerne. Til sammenligning tog det mig under 4 år mellem 10 og 14 at tjene de første 614kr.
For at sætte det i perspektiv har det de sidste 15 år kostet mig mellem 100 og 700kr./mdr at køre siden. Det har altså altid være en stor underskudsforretning. Men hvis reklamerne nu kunne bidrage lidt var det noget. Det var dog meget lidt og blev mindre og mindre med årene.
Derfor var i mange år min plan at fjerne dem, men omkring 2020 havde jeg knap 500kr indjent og Google udbetaler først ved 600kr… Så blev jeg stædig, for de skal ikke kunne beholde penge “der er mine” så jeg håbede i læsere ville holde ud indtil den magiske grænse. Med det tempo ville det dog ikke give mening længere, især da jeg har brugt tid på at optimere siden meget ellers fordi reklamerne er tunge.
Den ramte jeg så endelig her ved indangen til juni, så nu kan jeg endelig fjerne reklamerne 🎉
Siden vil selvfølgelig stadig give underskud, men det er jo heller ikke dens formål at være kommerciel. Jeg håber da at folk har glæde af den og indimellem vil give en kop kaffe/Ramune eller noget når vi ses rundt omkring i miljøet. Det vigtigste er ikke pengene men at man gør noget andre er glade for og værdsætter.
Kalenderproblemer
Hvad angår kalender problemerne, der gør at jeg ikke kan lægge ny events op, er det ikke løst endnu. Jeg arbejder dog på sagen og har fundet ud af hvor konfliken er og hvornnår og hvordan den opstod. Jeg har dog ikke fundet en løsning endnu, men jeg arbejder på det! Hvis der bare ikke var det der arbejde og familie der også skal passes…
Parc Spirou Provence i det sydlige Frankrig har officielt annonceret opførelsen af et nyt temaområde baseret på den internationalt succesfulde manga- og anime-franchise “Naruto“. Den cirka 1,5 hektar store udvidelse skal efter planen åbne i foråret 2026.
Med den nye temaverden træder temaparken, der hidtil primært har været kendt for attraktioner med fransk-belgiske tegneseriefigurer som “Lucky Luke” eller “Smølferne“, for første gang ind på den japanske popkulturs territorium. Implementeringen udføres i samarbejde med Shueisha, Studio Pierrot, TV Tokyo og Mediatoon samt med støtte fra japanske designere.
Planen er at skabe en medrivende genskabelse af Konoha Village, inklusive ikoniske steder som Hokage Rock, Ninja Academy og Narutos ramen-bod. Midtpunktet i den nye zone bliver en familievenlig rutsjebane med en længde på omkring en kilometer og en tophastighed på 75 km/t. Tilbuddet suppleres af andre forlystelser, herunder en Nebulaz model (forlystelses type) med roterende arme, samt spise- og afslapningsområder.
Med udvidelsen sigter parken mod at appellere til nye målgrupper, især anime- og manga-fans og -familier. Investeringsbeløbet er anslået til over ti millioner euro. Det langsigtede mål er at øge antallet af besøgende til omkring 450.000 om året.
Jeg er tilbage fra Påske-ferie med familien i et større danske badeland og dets klodsede nabo. Derfor kommer der nok lidt mere gang i siden her igen over de næste dage. Modsat mange streamere og social medie stjerner forsøger jeg jo at prioritere min familie og sammenhængende liv mere end at dele ting på nettet.
Jeg er dog ret godt tilfreds med det billede jeg fik lavet af AGs maskot, som jeg har brugt alt, alt for lidt gennem årene. Jeg tror jeg vil skifte til at forsøge at få billeder med hende frem for Miku, som jeg dog stadig er utrolig glad for designet af men det her hører til siden her trods alt.
Jeg havde tænkt mig at lægge mere op her over weekenden, da jeg har en backlog igen, men det blev forpurret. Midt i at jeg underviste i programmering i fredags døde min arbejds laptop. Først holdt hdmi op med at virke, så holdet ikke kunne se hvad jeg viste dem, og efter genstart ville den så slet ikke og giver en fejl på grafikkorts ram. Derfor har jeg brugt den tid, som familien ikke optog, på at forsøge at fikse den trælse laptop. Det endte så med at jeg er ved at få den skilt ad så jeg kan få diske og dermed data ud. Det har så gjort jeg ikke har fået arbejdet så megen med andet som siden her som jeg gerne ville have.
Jeg blev med dags varsel kaldt over at undervise forsvaret i Rønne i sidste uge fra mandag-fredag (ankomst søndag fordi de de begynder møder inden kl 7. om morgenen), så derfor havde jeg ikke energi til at lægge ret meget op på siden her i sidste uge. Det blev understøttet af at internet dækningen heller ikke just var god, da der er ikke offentligt wifi i de områder.
Jeg tænker der kommer mere op her over de næste dage. Men i hvert fald gav det mig en undskyldning til at generere endnu et fint titel-billede.