Exaxxion

11. januar 2003 0 Af Erik Weber-Lauridsen

Menneskene har levet sammen og i fred med leofaldianerne i en årrække. Vi har fået avanceret leofaldiansk teknologi og alt er fryd og gammen og alle mennesker kan lide dem. Alle undtagen Hoichi og hans bedstefar, der er en gammel, sexfikseret videnskabsmand med masser af penge.
En dag viser det sig, at det hidtil har været en maskerade, og leofaldianerne indtager jorden til alles (inklusiv de fleste leofaldianere på jordens) overraskelse.
Men heldigvis har Hoichis bedstefar en plan og en kæmperobot (ved navn, ja du gættede det: Exxaxion) klar, og sammen med den ekstremt kvindelige (i hvert fald på et vist område af kroppen) androide Isaka tager Hoichi kampen op mod leofaldianerne.

Exaxxion er tegnet i Kenichi Sonadas tydelige, lidt kantede stil og er ret pæn. Dog har nogle af kvinderne (nærmere bestemt androiderne) en tendens til at være overdrevne hvad brystmål angår, urealistisk overdrevet og nærmende sig det groteske. Et andet punkt der grafisk set er mislykkedes, er mechaerne. Leofaldianernes mecha ligner nærmest et barns forsøg på at tegne en kæmperobot (skyggelægningen er dog rigtig flot og skaber en god metal-effekt) og Exaxxion selv, der er endnu mere overdrevet hvad brystmål angår end andoriderne (mere end 5 gange så stort som resten af robotten). Godt nok er der en stor kanon i robottens brystkasse, meen… De øvrige personer er pænt tegnet, men ikke noget bemærkelsesværdigt. Som altid i Kenichi Sonadas serier er der også lidt læserservice (læs: nøgenhed, panty shots og lignende).Action scenerne er ret flydende, hvilket er godt idet er der en del af dem.

Historien er meget klassisk, og bruger stort set alle genrens klichéer. Af kendte elementer kan nævnes: en gal videnskabsmand, der er hovedpersonens bedstefar og oven i købet temmelig sexfikseret; en intetanende gymnasieelev, der pludselig skal redde verden; rumvæsner der lader som om de er vores venner men så overtager magten, etc. Historien er altså “ny”, eller rettere en ny blanding af gamle elementer. Som sådan er den da okay, men de fleste af historier, som den har hentet elementer (eller inspiration om man vil) fra, er bedre.
Historien har nogle gode elementer, f.eks. at vi samarbejdede med leofaldinerne, men de bliver ikke udnyttet ret godt. Historien er dog meget flydende fortalt, et stort plus i en historie hvoraf action scenerne fylder en forholdsvis stort del.
Personerne er ikke beskrevet helt så grundigt, som man kunne ønske. Især virker hovedpersonen lidt udetaljeret og neutral mens hans barndomsveninde og en af lærerne (en leofaldiansk kvinde) virker som mere helstøbte personer, ikke så godt.

Alt i alt er Exaxxion en ret dårlig serie, der langt fra lever op til hvad mecha-genren kan tilbyde. Kun et køb værd for Sonada fans eller hardcore fans af genren.
Genre: Science fiction, mecha, fan-service
Alder
: 11+
Lavet af
: Kenichi Sonada
Udgivet i Japan af
:
Udgivet i USA af
: Dark Horse
Udgivet i Tyskland af
: Egmont
Udgivet i Frankrig af: Glenat