Når jeg kigger på min samling af gamle, slidte, blegnede fansubs så er der 3 bånd med titlen Hana Yori Dango der altid får mig til at krumme tæer. Allerede da de bånd blev lavet, var kilden blegnet og fyldt med støj, men jeg så hver episode med stor fornøjelse og jeg er glad for at serien efter mange år endelig udkommer på DVD her i vesten, så jeg endelig kan få set den i ordentlig kvalitet.
Boys over flowers handler om middelklassepigen Tsukushi, der er blevet optaget på en overklasseskole og omgående kommer hun til, ved et uheld, at lægge sig ud med skolens dominerende drengegruppe. Men hvor alle andre ville have lidt i stilhed eller forladt skolen, så beslutter hun sig for at slå tilbage og det er starten på en lang og sej kamp, hvor Tsukushi ikke alene er oppe mod 4 unge mænd der er vant til at få deres vilje, men også mod et helt miljø der ikke er interesseret i at have middelklassefolk som hende på skolen, hvilket giver en del sammenstød der kunne få de fleste til at bryde sammen, men i stedet for henter Tsukushi styrke andre steder fra for at fortsætte.
Men alt er ikke helt desperat som det kunne tyde på, for til trods for at hun er i krig med skolens elite, så er hendes stædighed og kampvilje noget der skiller hende ud fra alle andre piger på skolen og det varer ikke længe før den krig hun har startet ændrer stil og breder sig til mere følelsesmæssige områder.
Boys Over flowers er en af de bedste drama/romance serier som jeg nogensinde har set og animeversionen er meget trofast over for den mangaserie og stil som den kommer fra. Med en blanding at forviklinger, misforståelser og modsat rettede personligheder er serien konstant i bevægelse og især Tsukushi’s splittelse mellem de to mandlige hovedpersoner giver en del skift igennem serien. Personernes karakterer er meget veldefineret og bliver langsomt udviklet og forandret igennem serien, som meget fokusere på netop dramaet i en klassisk trekant, med en del forstyrrelser udefra.
Selvom den ikke ligefrem er en af de ældre serier, så virker den langt fra så farvestrålende og vel animeret som mange af de nutidige og den har meget lidt action, så man skal nok være en fan af drama/romance type serier for at nyde den, men er man til gengæld det, så bør man kigge på Boys Over Flowers, da den allerede længe før den udkom havde en stor fanskare og må betragtes som en af de bedre romantiske animeserier og det er forbavsende at den har været så lang tid om at blive udgivet her i vesten, for når man taler om “shoujo” animeserier, som henvender sig til de fleste der kan lide romantik, og på mange måder følger Boys over Flowers også helt den typiske stil der præger utallige mangabøger, men som sjældent bliver animeret.
Original titel: Hana Yori Dango
Genre: romantik / drama, 51 episoder
Alder: 12+
Studie: Toei Animation, 1996.
Amerikansk licens: Viz
Kommentarer