Doatec koncernen fortsætter med at eksperimentere med deres klon af shinobuen Kasumi, og derfor angriber ninjaerne firmaets bygning for at få stoppet projektet.
Det ville være synd at sige at der er noget nyt under solen, for det er den næsten samme tynde historie om Doatec der kloner Kasumi, kontrollen er den samme som i de tidligere X-Box spil med minimale forskelle pga controller og det eneste virkelig forbedrede er grafikken. Ligesom det var med alle spillene siden DOA2 egentlig, men det virker så hvorfor ændre det?
Historiens tyndhed når dog nærmest nye højder (eller måske nærmere dybder). Denne gang er der ikke engang en rigtig forfilm med introduktion men kun en smule under kampene og så nogle flotte afslutningsvideoer. De er i det mindste rigtig flot lavet og giver en fin bid historie, men det er for lidt og for sent efter min smag.
Der er nok ikke nogen der spiller kampspil for historien, og det er da også gameplayet det kommer an på. Som beskrevet ovenfor er der ikke ændret det store i det siden de tidligere X-box spil, så hvis man har spillet dem vil man straks være hjemme. Måske lidt for hjemme dog, idet spillet er lige på og hårdt for de uøvede, der er ikke noget easy mode men kun normal og sværere.
Som tidligere kan mange ting på banerne ødelægges, umiddelbart føles det som lidt flere end i de tidligere spil endda. Kast din modstander ind i et bord med vaser på og de ødelægges ligesom gipsfiguren på væggen, vinduet eller den tynde skillevæg i det japanske hus. En af banerne foregår på en vej i noget der minder om Las Vegas, og der kører biler forbi og rammer spillere der står i vejen indimellem, en anderledes form for interaktiv kulisse.
Der er alle de gamle kendige fra de første DOA-spil plus dem fra DOA3 samt fire nye – en japanske pige der hedder Kokoro, en mexikansk kæmperinde, en blond gut og så en kvindelig Spartan (Master Chief fra Halo).
Grafikken er dog flot, selv et par år efter udgivelse er det stadig blandt de bedste 3d-kampspil og mange af kulisserne er virkelig flotte og man får indimellem lyst til at nyde dem hvilket desværre resulter1er i en tabt kamp.
Personerne har også mange detaljer, f.eks. kan man på de fleste pigers tøj ane brystvorter under de stramme toppe, men det virker lidt unødvendigt og en smule usmageligt. Nogle af kostumerne har også rigtig flotte teksturer med fin dybde, læder, kunststof og den slags ser virkeligt naturligt ud. Det gør til gengæld, at man virkelig lægger mærke til at huden på personerne er flad og ikke har tekstur, især på pigerne der viser meget ben er det virkelig iøjnefaldende og ødelægger indtrykket af en realistisk 3d-verden noget.
Samlet er DOA4 uagtet dets mangler et glimrende kampspil og en fin første udgave i HD, men på trods af at det er et af de bedste kampspil lavet er det stadig blot nyt opkog på gamle knogler. Pigerne ser dog bedre ud end nogensinde før så de fleste tilgiver det nok.
Platform X-Box 360
Udvikler Tecmo
Kommentarer