Jeg er ikke super fan af Tsukasa Kiyoshis tegninger, men han tegner godt, og de er velegnede til figurer så jeg kan godt forstå at Yamato har valgt at basere deres Creator’s Labo serie omkring dem. Jeg brød mig ikke om den første, men jeg kan ret godt lide den kommende Tsukasa Bullet Compact Hog.
Jeg er ikke så vild med hendes læber, også en af de ting der ødelagde den første figur for mig, men de er ok i forhold til helheden. Jeg kan godt lide de mekaniske detaljer på hendes dragt omend latex ikke lige er mig, det ligner det blanke sorte i hvert fald. Dragten er også ret afslørende, og der er ikke sparet på hendes kurver både det ene og andet sted, hvilket gør hende ret naturlig og behagelig bygget. Hendes ansigt er også sødt, omend trutmunden kan diskuteres, og hendes øjne er lidt anderledes end den stil der er mest populær, men de er godt malet.
Figuren udkommer til juni til en pris på 11.340 yen, knap 670kr, lidt dyrt men figuren ser så også ud til at være af høj kvalitet.
Der har været meget snak om at anime-boblen er bristet, jeg har selv bragt det op her bl.a., og det er et faktum at salget er dalet de seneste år. Mange har argumentet at det er på grund af pirat-kopiering, hvilket givetvis har spillet ind på DVD salget – især når det er så let tilgængeligt som med anime, andre kvaliteten, hvilket er noget subjektivt. Der er dog håb for at salget er ved at vende. Hvis man ser på nye tal fra Oricon (en origanisation der holder øje med salg af film i Japan), og det kan forhåbentlig lede til at der igen bliver produceret flere serie og produkter af højere kvalitet.
Ifølge Oricon steg DVD og BluRay salget i Japan med 6,8% sidste år, og en del af det skyldes anime-titler. BluRay salget steg alene 500%, og 60% af det var anime. Bandai, en af de største udgivere derovre, fik en fremgang i salg på 5,2%, Aniplex en på 4,7%. Dette gjorde at begge røg op i top 5 for medie-firmaer i Japan, ikke dårligt for animations-firmaer.
Max Factory udgver nu endnu en figma af en af K-On! pigerne, denne gang Tsumugi. Hvorfor de indtil videre har valgt at fokusere på andre end “hovedpersonerne” i forhold til popularitet er lidt spøjst, men på den anden side så er der færre andre figurer at konkurere med så.
Det, der primært fanger mig ved figuren, er det utroligt detaljerede keyboard. Det er måske tilbehør, men på grund af alle detaljerne som markeringer, tydelige tangenter og knapper ligner det fuldstændig et rigtigt keyboard, så derfor fangede det mit blik som det første. Jeg har set figurer af Tsumugi før, og der er ikke meget nyt i en figur af en anime-pige – også selvom hun har store øjenbryn, men keyboardet, det er nok det bedst udførte tilbehør jeg har set i lang tid. Figuren af Tsumugi er da også udmærket, bare ikke så unik. Hun ser ud som hun skal, de har ramt hendes udseende i serien godt, og leddene, der gør at man kan posere hende, er rimeigt diskrete omend det ikke ser ud til at man kan indstille hende så meget.
Der åbnes for preorders her på fredag, den 29 januar. Forvent at den kan bestilles hos de sædvanlige butikker der sælger first-run figurer fra Japan (AmiAmi og lignende japanske/internationale butikker).
At man kan få alting med Hello Kitty motiv er ikke nyt, men disse musik-afpillere er bpde stylish og søde på samme tid. Udgaven med ægte Schwarovski krystaller er lige kommet på markedet i Japan medens de “almindelige” udgaver har kunnet købes der siden før jul.
Fælles for dem alle er nogle gennemsnitlige specifikationer for en mp3-afspiller med 4GB of intern hukommelse og mulighed for at afspille mp3 og wma. En rar ting er at de understøtter drag og drop, så man bare flytter musikken over på den som på et drev. Afspilleren af en equaliser med fem indstillinger (“Normal”, “Classical”, “Jazz”, “Pop”, og “Rock”), den har et udmærket signal-støj forhold på 90dB, 13mW x2ch udgang (ikke nok til de største hovedtelefoner), og gengiver 40Hz – 20,000Hz – passer meget godt med det spektrum de fleste kan høre.
Alt det tekniske er dog ligemeget for de fleste købere nok, idet det er en Hello Kitty afspiller og er sød. Indtil kender jeg dog kun til at den kan købes i Japan.
Man kan lære alt gennem manga, denne devise har ført til spøjse bøger (hvor nogle få heraf er udkommet i Danmark også), men Einsteins relativitets-teori er alligevel en af de mere alternative.
Det hele foregår gennem en, lidt søgt, historie, hvor verden i år 2015 er blevet ødelagt efter en krig om “vildledt videnskab”. En “Ingen-Videnskab” nation har rejst sig fra asken og søger udryddelsen af videnskabelige emner. Herunder også den mest farlige teori a dem alle, relativitets-teorien. Det er op til den hemmelige organisation “Einstein klubben” at bevare viden… for fremtiden.
Hvorfor skal pigerne være tsundere dog? Jeg ved at den stereotyp, hvor de udadtil er aggressive men i virkeligheden usikre, er utrolig populær blandt mange mandlige otakuer, men det er stadig lidt meget. Mangaen skulle dog være ganske informativ, så man kunne håbe den bliver oversat.
Alters figur af Sanya V. Litvyak fra Strike Witches ser ganske lovende ud, kender mange der er ret vild med hende så den skal nok blive populær.
Våbenet er lidt stort, men det er jo en del af præmissen, og jeg er ikke så vild med hendes ansigt, men hun er så heller ikke min yndlingsperson fra serien så er lidt mere skeptisk end folk der godt kan lide hende nok vil være.
Meltdown er endnu en af de populære videoer med de virtuelle Vocaloid idoler, i dette tilfælde Kagmine Rin.
Denne figur fra Max Factory fanger tegningen af den oprindelige tegning tiil nummeret ret godt, en video (Meltdown Hard-R.K.mix PV) med det kan ses herunder.
Figuren udkommer til juli år til en pris på 9800 yen. Den kan forudbestilles hos Hobby Search.
Her er en opsamling af openings til nogle af vinterens serier, primært dem af dem der kan findes online i god kvalitet. Det er langt fra alle serier fra denne sæson men et udpluk. Under videoerne står navnet på sangen og hvem der synger den.
So-ra-no-wo-to 光の旋律 / Hikari no Senritsu Sunget af: Kalafina
Openingen til So-ra-no-wo-to har nogle fine billeder i nærmest klassisk stil, omend der ikke er megen bevægelse udover kameraets panorering. Sangen er meget stille og det samlede indtryk er megen afdæmpet af en anime at være.
Ladies Vs. Butlers! Love x Heaven Sunget af: Seiyuu CVs (Character Voices)
Openingen giver os en fin gennemgang af alle pigerne i serien, typisk og passende for en harems-serie. Typisk er også den glade musik i højt tempo, i det hele taget klassisk harems opening.
Men hvorfor har alle pigerne konstant stive brystvorter?
Endnu en fanservice serie, denne gang fra Studio Zexc. Openingen er typisk for shows i den genre, og allerede i openingen kan man se hvilke personligheder og baggrund pigerne har, så klassiske er stereotyperne efterhånden.
Seikon no Qwaser Errand Sunget af: 飛蘭 / Faylan
Den måske mest action-tunge openinge denne sæson. God stemning og masser af action, men det ødelægges lidt når man ved at det der giver dem kræfter er at suge mælk fra storbarmede pigers bryster.
Denne version af openingen, der kom med denne uges tredje afsnit af serien, ser ud til at være den endelige. Tredje sæson af Hidamari Sketch, og igen er sangen catchy og sød – hvem ville tro at en sang om morgener kunne være det?
Durarara!! 裏切りの夕焼け /Uragiri no Yuuyake Sunget af: Theatre brook
Durarara!! har en ret action-orienteret J-Rock opening der virker ret fængende.
COBRA The Animation Cobra The Space Pirate Sunget af: サシuャ アントニス (Sasha Antonius?)
Dette er nok den mest alternative opening (og serie) denne sæson med dens klassiske stil og engelske tekst sunget af en engelsk sangerinde. Det er en homage og ny udgave af den klassiske serie i anledning af dens 30 års jubilæum. Sitlen minder mig noget om klassiske James Bond film start temaer, hvilket er ret passende.
Hyperaktiv og meget nuttet, ligesom denne slice of life serie om nogle børnehavebørn og de voksne omkring dem.
Dance in The Vampire Bund フレンズ / Friends Sunget af: Aiko Nakano
Flot opening, underlig dans Mina har, men det at hun ser så ung ud vil nok skræmme nogen folk væk (og trække andre til).
Baka to Test to Shoukanjo Perfect-Area Complete Sunget af Natsuko Aso
Endnu en aktiv opening der viser en masse personer, men sangen er så catchy og farverne så levende at man ikke kan undgå at blive fanget. Passer meget godt til serien vil jeg sige.
Der har været flere spil baseret på First of the Northstar igennem al den tid der har fandtes spillekonsoller, FotNS har jo eksisteret i en 30 år efterhånden. Det kommende spil til Xbox360 og PS3 der er bygget over Dynasty Warriors stilen ser dog lovende ud, masser af fjender som man kan lave overdrevne angreb på og få deres hoveder til at eksplodere, et af seriens trademark angreb.
Indtil videre er spillet vist ikke annonceret uden for Japan.
Kotobukiyas figur af Kasugano Sora fra voksen computerspillet Yosuga no Sora kan nu forudbestilles.
Figuren ser meget spinkel og skrøbelig ud, selv for en pige i manga stil, og hun virker ekstra spinkel, nok en kombination af hendes petite krop og lyse hud og blege hår. Hun poserer dog meget forførende, især det at hun trækker den ene strop af badedragten ned. Hun er dog ikke så åbenlys som så mange anime manga-piger i badetøj idet man kan ane at hun har noget indenunder badedragten.
Figuren udkommer til maj og kan forudbestilles hos Hobby Search og AmiAmi for 6.800 yen (knap 400kr).
En figur af Himari fra Omamori Himari der poserer ret antydende. De elastiske trusser, der kan trækkes ned, gør det dog ikke bedre.
Figuren udkommer til maj til en pris på 6980 yen (lidt over 400kr).
Godt nok er hun en catgirl, men poseringen er på grænsen til at vre for antydende og de elastiske trusser siger også lidt for meget “ynkelig otaku” til at jeg selv ville overveje at købe den, omend hun på den anden side er ret sød.
Wave har opdateret deres hjemmeside med billeder af de næste fire piger i deres Beach Queens serie. Den bedst repræsenterede anime i serien, Magical Girl Lyrical Nanoha, får to mere med StrikerS Teana Lanster og Subaru Nakajima. Nye blandt Beach Queens er Fate/hollow ataraxia med Rin den helt nye Baka to Test to Shoukanjuu, der startede på japansk tv her til januar, med Himeji Mizuki.
Teana i hendes gule badedragt minder mig mere om lidt ældre, “klassiske” figurer af anime-piger en mange af dem vi ser i dag, uden jeg dog kan sige hvorfor. Subaru kommer i nogle små shorts, der kan tages af, hvilket også kan ses på billederne herunder. Sød detalje, omend jeg har svært ved at beslutte mig for om hun ser bedst ud med eller uden. Rin ligner lidt “en klassisk” skønhed med hendes frisure og dybt-røde bikini, men det at hun piller ved sin bikini-overdel ødelægger det lidt. Mizuki er helt klart den størst udstyrede af pigerne, og det sammen med hendes lyserøde hår skal nok sælge figuren. Jeg synes dog at netop der lyserøde hår, som jeg ellers godt kan lide, gør figuren lidt bleg sammen med den meget sarte bikini, en kraftigere farvet bikini havde gjort den pænere efter min mening. Hun kommer med en sarong, der ligesom Subarus shorts kan tages af. I dette tilfælde kan jeg helt klart bedst lide hende uden, det beklædningsstykke har aldrig sagt mig noget.
Hobby Search har åbnet for preorders på alle fire til 3,800 yen hver, lidt over 222kr. Mizuki udkommer som den første i juni medens man må vente en måned til juli på Teana, Subaru og Rin.