Japanerne elsker UFO catchers, arkade-spillene hvor man skal fange bamser og lignende med en kran, og nu har Sega gjort de i forvejen svære spil endnu sværere med deres ny UFO Balance Catcher.
Samtidig med at man skal manøvrere kranen står man på en plade der bevæger sig, så man skal holde fast i siderne for at blive stående. Derudover er der pinde der bevæger sig inde blandt bamserne, og det hele kører på en tidsgrænse. Tidsgrænsen kan dog fryses ved at man bevæger pladen man står på hurtigt, men det kræver jo også ekstra opmærksomhed.
De er tossede, de japanere.
Kilde Japanator
Kommentarer