Live action udgaven af den populære historie om Rurouni Kenshin er blevet officielt bekræftet, og skuespilleren Takeru Sato skal spille hovedrollen som Himura Kenshin.
Serien (manga) var oprindeligt i Weekly Shonen Jump magasinet fra 1994 til 1999, og den var et stort hit med et salg på mere end 50 millioner eksemplarer fordelt på 28 bind. Den blev hurtigt adapteret til en lang anime TV serie, omend højdepunktet var de glimrende OVAer.
Live action filmen, som er den første i den ellers store franchise, bliver instrueret af Otomo Keishi og produceret af Warner Brothers Japan.
Beslutningen om at vælge Takeru Sato til hovedrollen blev rost af den oprindelige mangaka Watsuki Nobuhiro, som fortæller, at i starten af projektet spurgte han sin kone, hvem hun synes ville være bedst til rollen, og det første navn hun sagde var Takeru Sato. Vi kan derfor håbe at filmen får en bedre skæbne end hovedparten af anime til live action film.
Filmen forventes udgivet i 2012.
Kommentarer