Confessions

Confessions

Frøken Moriguchi (Takako Matsu) har en urolig klasse, men hun fortæller dem er det er sidste dag hun er deres lærer. Nogle elever fejrer højlydt, andre er overraskende stille, men hun fortsætter på samme rolige måde medens hun forklarer hvorfor.
Disse børn er selviske, afstumpede og onde mod hinanden uden tanke for hvad der er rigtigt eller forkert, og deres ukontrollerede opførsel har nu krævet et offer. Moriguchis fireårige datter døde for nyligt, og medens det blev kaldt for et uheld tror hun noget andet. Hun mener det var mord… og morderne, kun identificeret som Elev A og B, sidder i dette klasselokale.

Læreren afslutter sin tilståelse med at afsløre at hun allerede har fået hævn på de skyldige ved hjælp af HIV-inficeret blod i deres nu tømme skolemælk.
Moriguchis handlinger sætter en kædereaktion i gang blandt teenagerne, der tror at ved hvem de skyldige er, og de skyldige begynder deres egen nedtur på grund af opmærksomheden. Filmen skifter perspektiv medens andre kommer med deres egne tilståelser omkring den lille piges død og andre onde tanker og handlinger.

Confessions

Nakashimas film er et anklageskrift mod en ungdomskultur der føler sig både berettiget til alting og depressiv. Eleverne giver konstant lærerne, forældrene og klassekammeraterne skylden, bare ikke dem selv. Det er dog ikke kun et angreb på de unge idet de voksne i filmen ikke er meget bedre; ikke kun hende der tager hævn på to tretten-årige men også forældrene der forlader deres børn eller nærmest dræber dem med bekymringer, lærere der ikke vil se virkeligheden i et forsøg på at blive accepteret og et voksen samfund der generelt har vedtaget love der gør det umuligt at holde unge ansvarlige for deres handlinger.

Filmen underbygger det mørke tema med næsten konstant at have et blå/gråt filter for at skabe stemnin. Dette understøttes af slow-motion scener og en stille, nærmest svævende musikside der før seeren til at føle mere ro medens glæden og tilgivelsen langsomt dør.

Confessions er en barsk film der viser både mobbere og deres ofre hvor skyld og ansvar flyder ud. Den gør det gennem en velskrevet historie, gennemtænkte filmoptagelser og en slutning der selv efter man finder ud af hvem morderne er kommer med overraskelser.

Skriv et svar