Final Fantasy XIII

Final Fantasy XIII

25. september 2013 1 Af Erik Weber-Lauridsen

Når man starter Final Fantasy XIII op kastes man ud i en krig mellem terrorister og styret, og (som vi kender det fra f.eks VII i den populære serie) er man på oprørernes side. Man vikles ind i denne kamp inden man møder hele sin gruppe, men hurtigt tager tingene fart og viser sig ikke at være så tydeligt som først antaget – i det hele taget er der en god dybde i historien, mere end i visse andre spil i serien, og den er noget roddet i starten og tager nogen tid at få overblik over.
Hovedpersonerne Lightning, Snow, Hope og de andre drager efter den lange introduktion ud på et eventyr for at redde verdenen, Cocoon, mod de onde L’Cie.

Lad os få det overstået: Final Fantasy XIII er lige så lineært som den negative omtale online siger.
Den ene vej gennem spillet viser dog en utroligt detaljeret og flot verden med stor variation, man kommer gennem alt fra krystal jungler og flotte egetræsskove i alle regnbuens farver til den neon oplyste by Nautilus til de store prærier i Gran Pulse.
Hvert område har en lige så flot musikside, der er lavet af samme komponist som FFVII og FFX’, Masashi Hamauzu.

Problemet er at det lineære stadig er synligt under den flotte overflade, det meste af tiden er der kun to veje gennem terrænet: enten mod et mål eller til et item. Der er næsten ikke nogen side quests og man forlader i det hele taget sjældent den lige vej mod ens skæbne.

Det lineære spreder sig desværre også til rollespils-aspektet, som det endda tager omkring fire timer før man får åbnet op for. Men selv når det er åbent er systemet forsimplet til et træ med en stamme hvor der stikker en gren ud i ny og næ, men man skal kun holde én knap inde og så leveller spillet optimalt op for dig.
Denne simple tilgang går også videre til kampsystemet hvor det turbaserede er erstattet med et mere action-fyldt system på en stram timer. Hvad der gør det virkeligt simpelt er dog “auto” knappen der udfører kampene for dig, så er selv stress elementet ved kampene væk.
Der er dog lidt strategi og taktik i den måde spillet har “klasser”, såkaldte “paradigms”, der bestemmer om personanen angriber, kaster magi etc. Det skinner ved at ens personer skal indgå i et samspil for lettest at vinde boss kampene, og det giver mere dybde end man umiddelbart skulle tro.

To ting der tidligere var af stor betydning i spillet er summons og byer,  og medens de sidste er helt væk og erstattet af en “online” butik er summons stadig med og flottere end nogensinde før men modsat de tidligere spil er de ikke syndeligt effektive.

Final Fantasy XIII er strømlinet så meget at der skiller sig markant ud fra de tidligere spil udover grundideen og visse visuelle elementer.
Hvis du kan leve med det lineære forløb og forsimplede gameplay venter der dig en fantastisk flot spil med en klassisk Square Enix Final Fantasy historie med mere dybde end i visse af de andre spil.

Udkommet til PlayStation 3 og X-box 360