Jeg bringer lige dette som et separat indlæg, da alle nok ikke ser deres kommentar (scroll ned på siden).


Kære alle popcon-, animé- og mangainteresserede.

Jeg tillader mig at kontakte jer, da Nationalmuseets nye særudstilling ”Pigen og Parasollen” kunne være interessant for jer. Udstillingen fortæller om japansk kultur – både gennem håndmalede billeder fra 1800-tallet og spritnye purikura-snapshots.

Udstillingen viser blandt andet en af de eneste – måske den eneste? – purikura-fotomaskine i Danmark, hvor alle er velkomne til at tage klistermærkebilleder af sig selv – enten i fuldt mangaoutfit (som også vil være til rådighed i udstillingen), eller som man er.

Udstillingen åbner d. 15. november 2013. I åbningsweekenden vil der være dansk cosplay på Nationalmuseet, og en ansat fra det japanske purikura-firma Furyu vil lørdag eftermiddag hjælpe gæster med at bruge maskinen.

Så spred endelig rygtet på Facebook, hjemmesider, nyhedsbrev – og kig forbi Nationalmuseets nye udstilling, hvor interessen for japansk kultur og popkultur er i højsædet, og forevig jer selv i en ægte purikura-fotobås.

Kontakt mig endelig, hvis I har spørgsmål.

Mange hilsener, Nynne

Se pressemeddelelsen her: http://natmus.dk/nyhedsoversigt/nyhed/article/traed-ind-i-det-japanske-fotostudie/

Nation

Kategoriseret i:

Tagged i:

,