Til næste år (2014) vælger J-popcon at gå ny veje ved at have et overordnet tema for hele connen: en japansk skole, ikke det mest originale (især når man tænker på at der allerede er et træf med det som tema her i Danmark, Gakuen con) men det lyder til at de kan have en ret fed oplevelse sat sammen. Hvad mener I om ideen?

Tilmeldingen til J-Popcon 2014 er åben!

Den officielle udmelding

Vær med når J-Popcon forvandles til en japansk High School kulturfestival med masser af sjove events fra skolens mange klubber og klasser.

Du kan lære at passe dit bonsaitræ med skolens botanik klub. Se opvisninger fra japanske sportsklubber, høre oplæsninger af fan-fiktion fra manga klubben, opleve årets J-Fashion modeshow arrangeret af modeklubben og for de lidt ældre, byder Festivalkomiteen på sake-smagning. Og så har vi selvfølgelig masser af konkurrencer.

Det store Gameroom er fyldt med sjove spil, turneringer og underviser med otaku-spilquizzer. Du kan møde spændende japanske og internationale gæster til foredrag og workshops, eller gå på indkøb hos de bedste forhandlere af japanske varer. Men det er kun begyndelsen. Vi glæder os til at løfte sløret for endnu flere events i løbet af de næste par måneder!

Som altid kan du opleve de danske kvalifikationsrunder til de bedste internationale cosplay konkurrencer, hvor vinderne rejser til finalerne i London, Paris, Kina og Japan. Som noget helt nyt i år, udvider J-Popcon kvalifikationsrunden til CCSS, China International Cartoon & Animation Festival, til at inkludere deltagere fra hele Skandinavien.

Hold øje med vores web- og Facebook side, hvor du altid kan læse det sidste nye om events og gæster – vi er så spændte på at præsentere højdepunkterne til årets program.

Vi byder dig velkommen som elev og gæst til Nishibashi Bunka Koukou, J-Popcon 2014!

HUSK! Der er ‘early bird’ jule-rabat til de første 100 der tilmelder sig – og blandt de første 500, trækker vi lod om nogle sjove præmier! Gå direkte til tilmeldingen.

PS: Hvis du køber et medlemskab til venner eller familie i julegave, og dermed indtaster deres kontaktinfo i købsprocessen, så modtager vedkommende en e-mail om at du har købt gaven før juleaften. Vi er kede af at ødelægge overraskelsesmomentet! Gomenasai!

Som sædvanlig er der rabat til dem der bestiller tidligt, så skynd jer derind hvis I allerede ved I skal med og har råd i denne jule-tid.

Den officielle side

Kategoriseret i:

Tagged i:

,