Det slog mig at vi egentlig ikke har haft nogle af de ting der let kan købes her i Danmark som ugens anime endnu, så denne uge er det en af de nyeste Ghibli film: Arriettys Hemmelige Verden, en rigtig dejlig familiefilm – men det er jo også ventet nu det er Ghibli.

En knappenål kan bruges som klatrestav, en sukkerknald holder i flere uger og en tøjklemme bliver et flot og praktisk hårsmykke. Alle vores dagligdagsting får i hænderne på Arrietty og hendes familie en helt ny betydning, når de kun 10 cm høje minimennesker, også kaldet ’lånere’, går på rov i menneskenes gemmer. Lånere hedder de, da de kun tager ting, som menneskene kan undvære, og som de formentlig aldrig vil opdage er forsvundet. De lever under gulvbrædderne i de menneskehuse, de bebor, og er dybt afhængige af, at ingen opdager, at de findes.

Arrietty og hendes forældre har længe boet under gulvet i det store finurlige hus uden for Tokyo, og tilsyneladende har husets to beboere – en ældre dame og hendes husholderske – aldrig opdaget, at der ligger en lille hjem under deres. Arriettys smånervøse mor bevæger sig aldrig op til jordens overflade, men passer hus og laver mad i de sirligt indrettede, underjordiske lokaler. Det er Arriettys far, der sørger for at låne de ting, der er brug for. Da hans oplevelseshungrende datter en dag gerne vil med, får hun lov – dog under strenge påbud om ikke at blive set af noget menneske. Menneskene, formaner hendes mor, repræsenterer den største fare for lånere. Bliver de set, er de nødt til at flytte videre….

Læs anmeldelsen

Kategoriseret i:

Tagged i:

, , ,