Folk der har brug for at få nogle aggressioner ud og/eller bevæge sig kan tæve hinanden denne fredag i både Super Smash Brothers Brawl og vores populære disciplin Dragon Ball Z spil på dansemåtter.
Måned: marts 2014

AIOdense – Fredag 21 marts 2014 – Kampspils-turnering i Brawl og DBZ på dansemåtter
Vi begynder klokken 16 og lukker og slukker klokken 22.
Foreningen holder til på Nørregade 60, 5000 Odense C.

Trailer for “Dark Souls II”
Dark Souls II spillet udkom i sidste uge, her er launch traileren:
Kilde Alafista

Figuarts ZERO Sailor Mercury
Bandais Figuart ZERO Sailor Moon linje begyndte med Sailor Moon, og den var ret ringe i farvelægning osv., og det sammen med den høje pris gjorde mange fans utilfreds. Det har Sailor Mercury dog ændret på med en bedre posering og en meget flottere base med vand der skyder op og danser om hende. Det i mine øjne største kritikpunkt, ansigtet, har de også gjort bedre her.
Med Merkur er det tydeligt at Bandai går efter at give hver figur i serien det passende element, hvilket giver virkelig megen mening og får mig til at glæde mig til at se resten af krigerinderne.
Hun udkommer til august til ¥10.800 (570kr) og kan bl.a. bestilles hos J-List og Big in Japan.
Kilde Sailor Moon Tamashii
Kilde Tomopop

“Tokyo Ghoul” anime på vej
Den populære dobbeltgænger horror manga Tokyo Ghoul vil blive lavet til en anime, der forhåbentlig bliver lige så gyselig som mangaen. Animeen bliver lavet af Pierrot, der tidligere har lavet på titler som Yu Yu Hakusho og Saiyuki. Planen er at den vil komme på japansk TV til juli, og første trailer vil blive vist til AnimeJapan2014.
Kilde Sankaku Complex (ADVARSEL! Siden indeholder materiale der er 18+)
![Matoi Ryuko (Beach Queens Ver.) [Kill la Kill]](https://animeguiden.dk/wp-content/uploads/2014/03/140318mat1-300x300.jpg)
Matoi Ryuko (Beach Queens Ver.) [Kill la Kill]
Wave Corp har åbnet for bestilling af endnu en Beach Queen figur, denne gang Matoi Ryuko, den seje hovedperson fra anime serien Kill la Kill. Selv når hun slapper af på stranden har hun Senketsu med åbenbart.
Hun er 1/10 skala (ligesom de andre Beach Queens), hvilket betyder 16,5cm høj. Hun udkommer til september 2014 til omkring ¥5600 (295kr) og kan bestilles hos Hobby Search, HobbyLink Japan og CDJapan.
Kilde Alafista
Kilde Sankaku Complex (ADVARSEL! Siden indeholder materiale der er 18+)

Ugens anime: Kanon
Note: Der er to Kanon animeer, en fra 2001 og en fra 2006, men grundhistorien er den samme. Billederne her er fra 2001 udgaven, der er den eneste der pt er anmeldt her på siden. Det var også den første jeg selv så dengang den var frisk på japansk TV for snart mange år siden.
Nu er vinteren ved at være slut, men lad os huske sneen og den melankoli den bringer med sig en sidste gang med den rørende anime Kanon.
Da Yuichi’s forældre må flytte hele tiden pga. deres arbejde og endda også bliver sendt til udlandet, flytter han op til sin tante Akiko i en lille by nord på, hvor også hans kusine Nayuki bor. For mere end 7 år siden tilbragte han altid sine ferier der, men så mistede de kontakten. Nayuki er dog meget begejstret for nu at skulle gå i samme klasse som sin fætter, og glæder sig til at genoptage det venskab de havde. Dog er hun ærgerlig over at Yuichi næsten intet kan huske fra sin barndom.
Lidt efter lidt møder Yuichi fire piger på hans alder, som alle ser ud til at have en forbindelse til hans fortid, men ingen af dem hjælper ham bevidst på vej til at huske noget. Ved alle møderne med de forskellige piger begynder han i sin underbevidsthed at se scener fra hans barndom, men er ikke sikker på om det er drømme eller virkelighed….

Sword Art Online anden del kommer først til juli
Det er nu blevet bekræftet at anden del (eller sæson om man vil) af Sword Art Online kommer på japansk TV til juli og ikke her i foråret som rygterne oprindeligt sagde. Den kommer til at dække Phantom Bullet historien og Gun Gale Online verdenen.
Del to af animeen vil dække bog 5 og 6 af de originale light novels, der nu er oppe på over 11 millioner eksemplarer solgt. Det vil sige “Phantom Bullet” historien, der modsat de to første fantasy-baserede historier har en mere skydevåben fokuseret kamp-stil gennem spillet GunGale Online. Der kommer også en helt ny hovedpersonen, Sinon, udover selvfølgelig Kirito (stemme af Miyuki Sawashiro).
At den kommer til sommer tyder dog desværre kraftigt på at serien kun bliver på 12 afsnit.
Kilde Sankaku Complex (ADVARSEL! Siden indeholder materiale der er 18+)

Kort musikvideo for YuiKaoris “LUCKY DUCKY!!”
YuiKaori har udgivet den korte udgave af musikvideoen til deres kommende single “LUCKY DUCKY!!“. Det bliver deres ottende single og udkommer den 9 april 2014. Der følger en DVD med den fulde musik video og en making of video med limited edition udgaven af singlen.
Kilde Alafista

Ugens AMV: Code Monkey
Tak til Lauge for at sende mig linket til denne sjove AMV over den alt for oversete og glemte anime Black Heaven. Videoen udnytter seriens stemning virkelig godt, og den kunne næsten være en del af serien.
Hvis andre vil have deres videoer delt som “ugens AMV” må de endelig sende linket til dem, så vil jeg tage dem med i puljen, men siden det kun er en om ugen (når jeg husker det ^^;) kan jeg ikke garantere at de kommer op (lige med det samme i hvert fald).
Siden YouTube er ret strikse med brug af andres musik sker det desværre jævnligt at ting som AMVer bliver taget ned, så hvis det sker og jeg ikke har bemærket det må I også meget gerne skrive til mig, så vi kan se om videoen kan findes et andet sted.

Ny original TV anime fra P.A. Works: “Glasslip”
Animations studiet P.A. Works har åbnet en teaser hjemmeside for deres ny TV anime projekt, “Glasslip“. Planen er at den skal komme på japansk TV til sommer.
Serien handler om en 17 årig pige, Touko Fukami, der er født i Fukui Prefektur. Hun drømmer om at blive en glas kunstner.
Kilde Teaser hjemmeside
Kilde Moetron

Ugens afstemning: Hvilket kæledyr ville du gerne have? (del 1)
Nu det er jo white day, den mandlige udgave af Valentinsdag i Japan, så denne uges afstemning var mest til fyrene: Hvem ville de helst date? Svaret var Hinata fra Naruto, i hvert fald blandt de 105 der stemte, det højeste antal i lang tid.
Nu er det dog en almindelig uge igen, men siden afstemninger om hvad folk bedst kan lide tænkte jeg at lave en om kæledyr, men siden der er rigtig mange spændende i anime lader jeg den sprede sig over flere dele.
[socialpoll id=”2191708″]
Afstemningen lukker næste fredag den 21 marts 2014.

Mindre Sakura Miku
Good Smile Company samarbejder for anden gang med Hobby Japan i forbindelse med deres Figure Japan magain (første gang var deres 1/10 skala Ultimate Madoka). Det er dog “bare” en udgave af deres eksisterende Sakura Miku skaleret ned til 1/10.
Selvom hun er blevet gjort mindre ser hun stadig godt ud, se f.eks. “perlemors” belægningen der får det til at se ud som om hun skinner og hendes rottehaler er så flotte som altid.
Hun kan heldigvis også købes her i vesten visa Good Smile Company Online Butik til ¥7980 (416kr) med en udgivelse til oktober.
Kilde Kahotan’s blog
Kilde Tomopop


