Connect with us

Hi, what are you looking for?

Artikel

Rejse logbog: Tokyo påsken 2015 dag 3

Akihabara

Grunden til at der ikke har været megen aktivitet her på siden de sidste par dage har været den simple at jeg er i Tokyo over påsken. Det betyder også at der nok ikke kommer mange nyheder op den næste uges tid, men til gengæld kommer der så lidt blandede billeder og kommentarer i denne rejse logbog.

Del 1 | Del 2 | Del 4 | Dag 5 | Dag 6


Vi endte med ikke at tage så mange billeder i Tokyo i går på trods af at vi var gennem Akahibara, men det var ikke til med alle menneskene der og hvis man skulle tage hensyn og ikke genere butikkerne.

Ueno Park

Ueno Park er en stor park i Ueno området i Tokyo, hvor der er rigtig mange kirsebær træer. På denne årstid hvor de blomstrer er der da også over 100.000 besøgende om dagen, men vi tog derind klokken 10 så det var ikke så slemt endnu. Det er endda sådan at folk i områder af parken kan reservere pladser på forhånd, hvilket var vist med blå presenninger på jorden.
Vi mødtes med en ven fra København der, som vi ikke havde set i flere år. Sjovt at man nogle gange skal den halve klode rundt for at mødes.

Pokémon Center MegaTokyo

Efter Ueno Park tog vi til Ikebukuro bydelen og indkøbscentret Sunshine City og så på forskellige ting der. Vi lagde ud med det ene af Tokyos to Pokémon centre.

Jeg må indrømme at jeg på flere punkter var skuffet over Pokémon Centret. For det første var alt holdt i sterilt hvid og lignede ikke stilen på nogle af centrene i spillene/animeen, en spildt chance efter min mening. For det andet havde de intet at tilbyde internationale gæster, udover alle de ting man kunne købe selvfølgelig. Japanske gæster fik koder til unikke pokémonner og andre småting til deres 3DS, men de havde intet der kunne bruges på internationale konsoller.
I det mindste havde de nogle fine statuer der, men i protest endte vi med ikke at købe noget der.

Ghibli butikken

Hvad vi til gengæld ikke blev skuffet over var Ghibli tema butikken i bunden af centret, der var rigtig mange søde ting baseret på de fantastiske familie film og det var svært ikke at købe halvdelen af butikken fordi der var så mange karakterer vi kender og elsker.

Ghibli butikken

Kinnikuman butikken

Kinnikuman er en franchise der ikke er ret stor i Vesten, jeg har ikke mødt ret mange der kender den, men det er en vedvarende ting i Japan der har været populær i i hvert fald 30 år nu. Således var der også en butik i centret der udelukkende solgte tøj med personer fra serien på. Ud fra stilen var det da også mainstream tøj og ikke noget til nørderne, så meget er serien en del af japanernes hverdag.

Kinnikuman butikken

J-World

Øverst i centret var der et forlystelsesområde, i mangel på bedre ord, kaldet J-World hvor der var forskellige spil baseret på Jump serier. Der var f.eks. et hvor man med en rygsæk med en Chopper fra One Piece bamse siddende i på samme måde som i serien skulle igennem forskellige opgaver som at kast og ramme ting, komme forbi forhindringer osv.

J-World

V energidrik

Når man først har set dem glemmer man aldrig de gamle reklamer med Arnold Schwarzenegger for den japanske energidrik V, så da vi var lidt trætte om eftermiddagen skulle den selvfølgelig prøves (sammen med lidt chokolade for ekstra sukker).

V energidrik

Akihabara

Vi fik som sagt ikke taget ret mange billeder i Akihabara, men dels var det svært med den enorme mængde mennesker der, dels ville jeg bare opsuge stemningen på et sted jeg gerne har villet besøge i 15 år. Stemningen var nogenlunde som forventet der, og jo mere aftenen faldt på jo flere maids kom der på gaden for at reklamere for cafeerne der.

Vi brugte nogen tid på at shoppe der, men det var svært at finde lige de rigtige figurer, især da det meste mere specielle efterhånden kun produceres i mængder til forudbestillinger, men vi fandt da lidt som kan ses herunder. Vi tager nok forbi igen en af de sidste dage på turen, da Akiba kun er ét stop væk fra vores hotel.

Dagens loot

Vi fandt da lidt ting, og især Ghibli tingene er vi glade for. Mine kone har dog længe ønsket sig en Snow Miku nendoroid, så da vi fandt en butik der havde to tilbage af en af de tidligere års udgaver slog vi til og tog en Sakura Miku med også, nu er vi trods alt herovre i sakura sæsonen så det virkede passende. På vej tilbage til værelset provianterede vi i den lokale Lawson kombini (mini supermarked) og jeg tog ugens Shounen Jump med.


I dag tager vi forbi Kejserpaladset, Tokyo Tower og Shinjuku.

Click to comment

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

X