Ensky udgiver et rigtig sødt sæt af Min Nabo Totoro matryoshka dukker, æggeformede figurer der kan stables inden i hinanden inspireret af den klassiske russiske pyntegenstand.

Sættet er lavet af hård ABS plast og indeholder en stor grøn Totoro, en stor grå Totoro, en medium Totoro, en lille Totoro, et donguri (agern) og en Makkuro Kurosuke (støv-alf).

Det er virkelig et sødt sæt, men siden det er Totoro er det samtidig så tilpas moderat og afdæmpet at de sagtens kan stå fremme i ikke nørdede hjem – selv Bo Bedre kan nok ikke klage her da der er noget lettere finkulturet over matryoshka stilen.

Min Nabo Totoro Matryoshka sættet udkommer til sidst i november 2015 og kan bl.a. bestilles hos AmiAmi til en anbefalet pris på ¥5184 (284kr), men hvis du forudbestiller dem koster de kun ¥3610 (198kr).

Kategoriseret i:

Tagged i: