Måned: november 2015

  • Ugens amv: Counter-Strike

    Ugens amv: Counter-Strike

    Nej nej ikke som i krigsspillet, men som i anime’en Kuroko no Basket. Denne uges AMV kommer anbefalet af Maria som jeg gætter på måske godt kunne muligvis en lille smule være… en Kuroko no Basket fan :)
    Billeder og musik passer godt sammen, og skaber en intens stemning i denne sports AMV.

    Hvis andre vil have deres videoer delt som “ugens AMV” må de endelig sende mig linket til dem, så vil jeg tage dem med i puljen, men siden det kun er en om ugen kan jeg ikke garantere at de kommer op (lige med det samme i hvert fald).

    Siden YouTube er ret strikse med brug af andres musik sker det desværre jævnligt at ting som AMVer bliver taget ned, så hvis det sker og jeg ikke har bemærket det må I også meget gerne skrive til mig, så vi kan se om videoen kan findes et andet sted.

  • AIOdense: Fredag 4 december 2015: Jule klippeklistre

    AIOdense: Fredag 4 december 2015: Jule klippeklistre

    December er juletid, og jul er traditioner, så ligesom de sidste mange år holder foreningen AIOdense en jule klippeklistre fredag hvor vi laver julepynt, anime kravlenisser, guirlander og spiser pebernødder. Der vil være særlige julehjerter og ny kravlenisser i år!

    Foreningen AIOdense holder til på:

    • Nørregade 60
    • 5000 Odense C
    • Foreningens møder er normalt fredag klokken 16-22
    • Ring på telefon 27 70 20 76 for at blive lukket ind

    Foreningens hjemmeside er www.aiodense.dk

  • Sailor Moon musik video med italienske mænd

    Sailor Moon musik video med italienske mænd

    Den italienske musiker Paolo Tuci har lavet en ret underlig Sailor Moon musik video, hvor man udskifter franchisens kendte magiske piger med muskuløse mænd i skimpy tøj.
    Målgruppen må være de ældre fans der også værdsætter mænd der viser brystkassen frem, men uanset hvad er videoen i hvert fald original.

    Musik videoen

    Backstage directors cut

    Kilde

  • Boku no Hero Academia anime trailer og info

    Boku no Hero Academia anime trailer og info

    TOHO Animation har udgivet den første trailer for den kommende Boku no Hero Academia (My Hero Academia) TV anime serie sammen med lidt info om serien.

    Trailer

    Info

    Studio Bones producerer TV anime serien som Nagasaki Kenji instruerer ud fra Kuroda Yousukes manuskripter medens Umakoshi Yoshihiko designer personerne. Yamashita Daiki har rollen som Midoriya Izuku og Miyake Kenta lægger stemme til All Might.

    Kilde

  • Isla [Plastic Memories]

    Isla [Plastic Memories]

    FREEing udgiver en 1/8 skala (11cm høj, hun sidder jo) af den kvindelige hovedperson fra science fiction anime serien Plastic Memories, Griftiaen Isla.

    Figuren fanger godt den søde Isla sammen med en række af følelser i hendes udtryk – et blidt smil blandet med et vemodigt blik.
    Farvelægningen er glimrende med fine toner i hendes sarte hud og et spil i hendes lyse blå rottehaler. Modelleringen fanger også hendes ungdommelige krop glimrende, se f.eks. hvordan hendes tøj omkring hendes talje og lår.

    Isla 1/8 skala figuren udkommer til marts 2016 til en anbefalet pris på ¥10.800 (612kr), men hvis man forudbestiller hende hos AmiAmi koster hun kun ¥8300 (470kr).

  • AIOdense – Fredag 27 november: Shinto foredrag

    AIOdense – Fredag 27 november: Shinto foredrag

    Tror japanerne virkelig på at der er ånder i alting? Selv skraldespanden? Og går folk i templerne altid i rødt og hvidt tøj og hvorfor? Dette og andre ting om japans største religion, der samtidig er den største natur-religion i verden, vil der blive fortalt om denne fredag.

    Foreningen AIOdense holder til på:

    • Nørregade 60
    • 5000 Odense C
    • Foreningens møder er normalt fredag klokken 16-22
    • Ring på telefon 27 70 20 76 for at blive lukket ind

    Foreningens hjemmeside er www.aiodense.dk

  • Street Fighter V spil trailer viser Ryu & Kens fortid

    Street Fighter V spil trailer viser Ryu & Kens fortid

    Capcom har udgivet en ny video for det kommende Street Fighter V spil, hvori man ser spillets meget forklarende tutorial system, hvori man ser Ken og Ryus fortid i stilliserede illustrationer – men det er nok en detalje de erfarne kampspillere vil overså i deres iver for at komme til at slå på hinanden,

    Street Fighter V udkommer til PlayStation4 og PC den 16 februar 2016 og kan bl.a. forudbestilles hos Amazon.co.jp

    Kilde

  • Gundam: The Origin III anime billede

    Gundam: The Origin III anime billede

    Gundam: The Origin III anime billede Den officielle hjemmeside for Gundam: The Origin anime film serien har udgivet et nyt anime billede for det tredje afsnit i serien, og det afslører en ung Char med hans ikoniske maske og en ung Garma Zabi i militæruniformer.

    Der er også en anden mand på billedet, men det er svært at se om det er en vi kender eller en ny person. Bag mændene er der en rød Zaku (Zaku I) der holder en bazooka, hvilket garanteret er Chars første mobile suit.

    Hjemmesiden afslører også at man i afsnittet vil følge Char og Garma da de begyndte på militær akademiet.

    Afsnittet udkommer til foråret 2016.

    Kilde

  • Cloud Strife Play Arts Kai [Final Fantasy VII ADVENT CHILDREN]

    Cloud Strife Play Arts Kai [Final Fantasy VII ADVENT CHILDREN]

    Square Enix fortsætter deres populære Play Arts Kai serie af luksus action figurer med evigt højt elskede, hotte og ret emo Cloud Strife som han ser ud i Final Fantasy VII ADVENT CHILDREN 3D animations filmen.

    Cloud Strife Play Arts Kai Final Fantasy VII ADVENT CHILDREN figuren kommer med fire forskellige hænder, så han kan stå med og uden de medfølgende 7 gattai sværd på flere måder på Play Arts Kai basen.

    Som alle figurer i Play Arts Kai serien er Cloud Strife Advent Children figuren også utrolig flot men en enorm mængde af detaljer, se bare strukturen på hans vævede/strikkede bluse og læderdelene. De formår også at gøre det største problem for action figurer tåleligt, leddene er ikke specielt iøjnefaldene men han kan stadig poseres meget frit.

    Figuren af Cloud Strife Play Arts Kai som han ser ud i Final Fantasy VII ADVENT CHILDREN udkommer til april 2016 til en anbefalet pris på ¥12.960 (734kr), men hvis man forudbestiller ham hos AmiAmi koster han lidt mindre, nemlig ¥12.280 (696kr).

  • Love Live! x Powerpuff Girls udstilling

    Love Live! x Powerpuff Girls udstilling

    Parco Museum har åbnet en udstilling med en lang række illustrationer og ting med Love Live! franchisen, omend med et Vestligt touch til ære for Powerpuff Girls (Powerpuff Pigernes) 15 års jubilæum i Japan.

    Det er en sjov blanding af en af de for tiden mest populære franchises  (Love Live!) og en klassiker, som mange af Love Lives!s fans sikkert så som børn.
    Tingene ser i hvert fald fine ud, de har ramt Powerpuff Girls stilen godt og Love Live! pigerne ser da også søde ud i denne ekstreme, amerikanske chibi stil.

    Nogle af de udstillede ting på Love Live! x Powerpuff Girls udstillingen, hvoraf nogle også kan købes

    Det er gratis at se Love Live! x Powerpuff Girls udstillingen, der fremvises i Shibuya fra den 20 november til den 7 december, hvorefter den flytter til Hiroshima den 12 til 27 december, Sapporo den 22 januar til 7 februar og Nagoya fra den 11 til 28 februar.

    Kilde

  • Dagashi Kashi anime roller og kunstnere bag tema sang

    Dagashi Kashi anime roller og kunstnere bag tema sang

    Denne uges nummer af Shogakukans Weekly Shonen Sunday magazine har afsløret hvem der har rollerne og synger og spiller tema sangen i den kommende Dagashi Kashi TV anime, der kommer på japansk TV til januar 2016.

    Dagashi Kashi anime roller og kunstnere bag tema sang

    Taketatsu Ayana har hovedrollen i den kommende anime serie som Shidare Hotaru, og hun står også for anime seriens slut tema sang “Hey! Calorie Queen.” Abe Atsushi er også med som Shikada Kokonotsu. Andre roller i anime serien er Fujiwara Keiji som Shikada You, Numakura Manami som Endou Saya, Suzuki Tatsuhisa som Endou Tou. Michi står for anime serien åbnings tema sang “Checkmate!?”.

    Kilde

  • Nendoroid Mako Reizei [Girls und Panzer]

    Nendoroid Mako Reizei [Girls und Panzer]

    Good Smile Company udgiver en nendoroid (10cm chibi) figur af Ankou Teamets kører, Mako Reizei, i den populære anime serie Girls und Panzer.

    Mako Reizei er modelleret i sin panzer jakke og kommer med tre forskellige ansigts udtryk: hendes afdæmpede og rolige normale udtryk, et søvnigt udtryk og et frustreret udtryk til når hun ikke kan komme på en god ide.

    Hun kommer også med en række valgfrie dele, herunder tank lærebogen, som hun læser gentagne gange samt et førersæde monteret med forskellige løftestænger til at genskabe fornemmelsen af indersiden af en tank. Sørg for at fremvise hende sammen med Nendoroid Miho Nishizumi, Nendoroid Yukari Akiyama, Nendoroid Saori Takebe og Nendoroid Hana Isuzu for at genskabe Ankou Team og Panzer Vor i chibi form.

    Nendoroid Mako Reizei fra Girls und Panzer udkommer til maj 2016 til en anbefalet pris på ¥4800 (271kr), men hvis du forudbestiller hende hos AmiAmi koster hun kun ¥3800 (215kr).