Kita Con 2018

Kita Con 2018 billetter kan bestilles

30. maj 2018 0 Af Erik Weber-Lauridsen

Jeg citerer direkte fra arrangementets beskrivelse hos ConBillet, hvor man kan bestille billetter (reelt medlemsskab):

Kita Con er en kulturmesse for japansk populærkultur, hvor vi bl.a. afholder quizzer og konkurrencer samt sociale events. Desuden vil vi have et gameroom med diverse konsoller til fri afbenyttelse samt et brætspilsrum med spil for enhver smag.

Så kom frisk, og vær med til at gøre Kita Con 2018 til noget særligt, når vi i år åbner dørene for en ny lokation og spændende arrangementer. Desuden kan vi med vores kiosk tilbyde et bredt udvalg af japansk og asiatisk-inspirerede varer, og vi kan desuden tilbyde både morgen- og aftensmad under hele arrangementet.

Som altid har vi også en sovesal til rådighed, og vi har som noget helt specielt fået lov at benytte badefaciliteterne i Gistrup Hallerne.

For de kreative sjæle vil der være plads i Artist Alley, hvor de mest fantastiske og fantasifulde kreationer bliver fremstillet og forhandlet. Dem, som har lyst til at fortælle om deres egen forening/klub eller har varer, de vil sælge, har vi plads til i vores Dealer-område.

Bemærk, at der vil være fotografer til connen, som tager billeder for Anime Kita. Fotograferne arbejder frivilligt for Anime Kita og følger vores reglement.

Connen finder sted i Gistrup, lidt syd for Aalborg, den 13. juli 2018 kl. 16.00 til den 15. juli 2018 kl. 16.00.

Bestil billetter (medlemsskab)