Måned: januar 2019

  • AIOdense – Fredag 11 januar 2019 – Anime aften

    AIOdense – Fredag 11 januar 2019 – Anime aften

    Find din yndlings-anime frem og vis den til de andre i foreningen. Bestyrelsen har selvfølgelig også en række klar på forhånd, så om ikke andet hav slikket klar til en hyggelig aften med en masse anime.


    Ud fra tidspunktet kunne det f.eks. være oplagt at snuse til en række af de ny serier, der begyndte her i januar.


    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter). Anime satser vi på at have på projektoren hele aftenen/dagen.

    Foreningen AIOdense holder til på

    Nørregade 60
    5000 Odense C
    Foreningens møder er normalt fredag klokken 16-22
    Ring på telefon-nummeret i døren for at blive lukket ind

  • G.E.M. Series BANANA FISH Ash Lynx

    G.E.M. Series BANANA FISH Ash Lynx

    Udkommer juli 2019, lavet af MegaHouse

    Kan bl.a. købes hos

    G.E.M. Series BANANA FISH Ash Lynx
  • God Eater 3 Game Anime Opening Movie

    God Eater 3 Game Anime Opening Movie

    Spillet udkom i Japan den 13 december, men det udkommer først her i Vesten den 8 februar.

    Læs mere

  • Karakai Jozu no Takagi-san TV anime får anden sæson

    Karakai Jozu no Takagi-san TV anime får anden sæson

    Den populære TV anime serien om den søde men drillende Takagi, der er baseret på en manga af samme navn, får en anden sæson. Der er dog ikke afsløret flere detaljer endnu.

    Første sæson kan ses på Crunchyroll gratis og lovligt.

    Karakai Jozu no Takagi-san TV anime får anden sæson

    Læs mere

  • Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba Anime TV Reklame

    Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba Anime TV Reklame

    Den kommende TV anime serie får premiere til april 2019.

    Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba

    Læs mere

  • Ugens AMV: Don’t play

    Ugens AMV: Don’t play

    Jeg er endelig tilbage med ugens AMV! Jeg håber at kunne holde fast i at dele en ny AMV hver uge :) Hvis i har savnet ugens amv så skriv endelig en kommentar og så beklager jeg at jeg var så sløv med det sidste år. Nyt år, nyt liv!

    Hvis andre vil have deres videoer delt som “ugens AMV” må de endelig sende mig linket til dem, så vil jeg tage dem med i puljen, men siden det kun er en om ugen kan jeg ikke garantere at de kommer op (lige med det samme i hvert fald).

    Siden YouTube er ret strikse med brug af andres musik sker det desværre jævnligt at ting som AMVer bliver taget ned, så hvis det sker og jeg ikke har bemærket det må I også meget gerne skrive til mig, så vi kan se om videoen kan findes et andet sted.

  • Mary And The Witch’s Flower – Filmanmeldelse

    Mary And The Witch’s Flower – Filmanmeldelse

    Beskrivelse

    Mary And The Witch’s Flower er instrueret af Hirosama Yonebayashi, der også har instrueret When Marnie Was There ( 思い出のマーニー ) og Arrietty ( 借りぐらしのアリエッティ ). Filmen er den første fra Studio Ponoc, der er grundlagt den den tidligere Ghibli ansatte Yoshiaki Nishimura. Filmen vises i danske biografer med dansk tale i første halvdel af Januar 2019, og er udkommet på Blu-Ray og DVD på originalsproget japansk.

    Handling

    Vi tager hjem sammen – Alle sammen!

    Mary Smith

    I historien følger vi den unge pige Mary Smith, der lige er flyttet ind hos sin grandtante. Hun har endnu ikke fundet sig nogle nye venner, og vælger derfor at gå på opdagelse i den omkringliggende skov. Hun følger en kat gennem skoven, og ender med at finde en sjælden blomst, der giver magiske kræfter. Disse kræfter fører hende til Endor skole, hvor hekse og troldmænd kan træne deres evner. Men ikke alle på skolen er godsindede, og Mary må bruge sine nye magiske evner til at bekæmpe ondskaben.

    Bedømmelse

    Filmen er lidt en blandet pose bolsjer. Det er den første film fra Studio Ponoc, og det er en visuelt rigtig flot film. Den demonstrerer hvad de er istand til at levere, og på mange er de med til at give en tro på at de kan bære arven videre fra Studio Ghibli. Det må dog forblive en tro for nu, da vi med denne film ikke ser beviset for at de er istand til at ramme samme niveau som klassikerne fra Ghiblis univers.

    Under åbningen bliver man grebet, for her er kvaliteten virkelig høj. Dramatiske scener, action, spørgsmål rejses og nysgerrigheden blusser op. Det varer dog kort, og efterfølgende får vi en film der ikke formår at ramme samme niveau. Der er enkelte momenter, og der er scener der forsøger at arbejde sig derop, men det lykkedes desværre ikke. Det forbliver på mange måder en tynd kop te man ønskede smagte af mere.

    Historien er desværre filmens svageste punkt. Den er sød og ligefrem, men der er desværre ingen dybde, og meget få spørgsmål der bliver overladt til seeren. Den er på den ene side let fordøjelig, men det gør desværre også at den bliver lidt ligegyldig. For mig virker det lidt som det der modsvarer de spil vi ser fra spilselskaberne når en ny spilmotor kommer på markedet, og firmaet bag lancerer et spil der demonstrerer hvad der er muligt. Det bliver som oftest en teknisk demonstration mere end en egentlig oplevelse, og det føler jeg desværre også lidt er tilfældet med denne film. Jeg savner de budskaber man kan tage med derfra, og lade sig inspirere af. Filmen trækker eksempelvis referencer til filmen Princess Mononoke, men hvor den film for mig var en eksplicit skildring af menneskets manglende respekt for dyr og naturen omkring os, der for alvor gav stof til eftertanke, berør denne film kun emner som grådighed og dyreforsøg nærmest overfladisk.

    Der er dog også gode ting i filmen. Hovedpersonen Mary fremstår som en stærk og selvstændig pige, der på trods af sin klodsethed og udfordringer stadig klarer sig igennem livets udfordringer. Det er for Ghibli lykkedes at skabe en række af film med stærke kvindelige hovedroller, der ikke påtager sig maskuline træk for at bære rollen som helten i filmen. Hayao Miyazaki har selv udtalt følgende om sine film:

    Mange af mine film har stærke kvindelige hovedroller. Modige, selvstændinge piger der ikke tøver med at kæmpe for det de tror på af hele deres hjerte. De har brug for en ven eller en støtte, men aldrig en frelser. Enhver kvinde er lige så meget istand til at være en helt som en mand.

    Hayao Miyazaki

    Mary fanger essensen af dette, og jeg er glad for at Studio Ponoc har taget netop dette med.

    Filmens soundtrack er desuden meget gennemført, og er i min optik i rigtig høj klasse. Det giver den rette stemning, og er næsten et eventyr i sig selv at lytte til.

    Selvom der kan forbedres på mange områder, er Mary And The Witch’s Flower stadig en god film. Dog vil jeg anbefale filmen med de originale japanske stemmer, da det danske stemmeskuespil desværre ikke er på samme niveau. Til den yngre generation vil det dog være tilstrækkeligt.

    Score: 6.5 / 10

    Bør du se den

    Hvis du er Ghibli fan, bør du helt sikkert se den. Filmen trækker referencer til flere kendte film, og du vil formentlig tænke “Orv, det ligner jo —” flere gange undervejs. Filmen er grafisk rigtig flot som vi kender det fra Ghibli, og den indeholder skildringer af nogle af menneskets værste sider, som vi også kender det fra Ghiblis univers. Den formår dog ikke at ramme samme niveau, hvilket naturligvis er en skam. Det gør dog ikke filmen dårlig, da det vi her sammenligner den med er klassikere fra aller øverste hylde.

    Filmen kan desuden anbefales til dem der er fans af Harry Potter universet, da der også her er ligheder at spore. Hvorvidt det skyldes bogen “The Little Broomstick” som filmen er baseret på vides ikke, men filmen vil appellere til folk med hang til magi og magiske skoler.

    Sidst men ikke mindst kan filmen anbefales til det lidt yngre publikum. Handlingen er let at følge med i, og den indeholder ikke den kompleksitet vi normalt ser i Ghibli film, hvilket kan blive for meget for nogle. Den er heller ikke drabelig, og selvom der er spænding og action, holdes det på et niveau hvor alle kan være med.

    Billeder

  • Ashita Sekai ga Owaru Toshitemo Anime Film Trailer

    Ashita Sekai ga Owaru Toshitemo Anime Film Trailer

    Ashita Sekai ga Owaru Toshitemo Anime Film Trailer

    Den originale anime film Even if the World Will End Tomorrow (Ashita Sekai ga Owaru Toshitemo) får premiere i Japan den 25 januar 2019.

    Læs mere

  • Made in Abyss får ny anime film

    Made in Abyss får ny anime film

    Made in Abyss får en ny film kaldet Made in Abyss: Dawn of the Deep Soul. Filmen blev annonceret i forbindelse med premieren på den første opsamlings film.

    Made in Abyss får anime film

    Læs mere

  • My Neighbor Totoro Cat Bus Toy Block

    My Neighbor Totoro Cat Bus Toy Block

    Udkommer februar 2019, lavet af Ensky.

    Kan bl.a. købes hos

    My Neighbor Totoro Cat Bus Toy Block
  • The Case Files of Lord El-Melloi II romaner af Type-Moon kommer som TV anime til sommer

    The Case Files of Lord El-Melloi II romaner af Type-Moon kommer som TV anime til sommer

    Makoto Sandas The Case Files of Lord El-Melloi II (Lord El-Melloi II-sei no Jikenbo) mysterie roman spinoff serie kommer som TV anime serie her til sommer (2019) under titlen Lord El-Melloi II-sei no Jikenbo -Rail Zeppelin Grace note-.

    Den handler om Waver Velvet, hans apprentice Gray og efterfølger Kayneth medens de undersøger mysterier der hænger sammen med Mage’s Association.

    Læs mere