Haruos enkle liv og gamerregime på sat på prøve når den stille og pæne pige fra klassen giver ham klø i arkaden…
Resume
Haruo Yaguchi er en ung knægt, der bruger alle sine penge, tid og fokus på at game og helst gerne i de forgangne arkadehaller fra 90’erne, hvor han ihærdigt forsøger at højne hans status og evne som den ultimative gamer. Dog bliver hans verden forstyrret af den stille, men enormt talentfulde Akira Ono. Hans herredømme som konge af arkaderne bliver for alvor sat på prøve af Akira, idet at hun bliver hans største rival. På trods af hans stridighed med hende, vokser sig der dog alligevel et venskab og snart bliver hun en enorm del af hans verden.
Foruden dette, så kommer seeren også på en tidsrejse igennem gaming og dens kultur sideløbende med historien.
Karakterer
Vi følger primært Haruo og hvordan han agerer og senere også Koharu, men dog får vi aldrig direkte indblik i de tanker og følelser som Akira har, hvilket altid gør, på den gode, at seeren selv skal drage deres konklusion ud fra hvad de ser og hører fra hendes side af.
Haruo: Fuldkommen uraffineret, akademisk håbløs, ikke særlig social og følelsesmæssigt ikke altid tilstede, ville være korrekte ord at bruge om ham, men på trods af dette, kan man sagtens mærke at der er en god og elskværdig person bag alt dette. Haruo er ikke typen, der tænker meget videre end hvad det næste han skal spille er, men der kommer også en del interaktioner og ytringer fra ham, som alligevel gør at man håber det bedste for ham.
Akira: En datter af en rig familie, der overvældes af mange skrappe lektioner og en opdragelse, der mildest talt kan kaldes for urimelig, hård og striks. Akira har ikke mange glæder i livet og den største hun kan kaste sig over, er at game – et sjældent frirum fra hendes ellers kontrollede og skemfaste hverdag. Ligesom Haruo er hun også påvirket følsesmæssigt fra mindre social omgang, men ikke desto mindre er der stadigvæk øjeblikke hvor hun bryder forbi hendes barrierer og udviser sårbarhed, ønske om nærvær og affektion og allerede i afsnit 3 er det tydeligt at se hvilken betydning Haruo har i hendes liv.
Koharu Hidaka: Det famøse tredje hjul imellem Haruo og Akira. Hun undrer sig som udgangspunkt over for Haruo og hvorfor han gør som han gør. Inden længe sætter omstændighederne og hendes egen nysgerrighed hende ind i på livet af Haruo og til trods for aldrig at have spillet i hendes liv, så trækkes hun i den verden, pga. hendes fascination og, senere, tiltrækning til Haruo. Hun orøver ihærdigt på at få Haruo til at anderkende hendes eksistens og følelser.
Historie
Der er ikke vanvittig meget historie at følge med i og i stedet for bliver fokuset mest af alt på personerne og interaktionen imellem dem. Historien imellem de 3 hovedpersoner er enorm sød og uskyldig, men når én af dem er et tredje hjul, er det naturligvis ikke umuligt at undgå drama i ét eller andet omfang.
Øvrige kommentarer
Jeg fandt det yderst interessant hvordan man kunne se udviklingen og diversiteten af forskellige konsoller, arkademaskiner og spil til disse, samt få mere viden omkring teknikker, der gjorde sig gældende og andre spøjse indslag af informationer og oplevelser.
Samlet vurdering
Overordnet blev jeg ret overrasket over denne serie og kunne ikke lade være med at se den ud i én køre. Jeg blev betaget af både karaktererne, gaminguniverset og humoren. Det føltes både frustrerende og glædeligt at se Haruo og Akira interagere med hinanden og hvordan de langsomt bliver en størrere del af den andens liv. Jeg bliver dog lidt træt af det famøse tredje hjul og de problematikker, det indebærer. Efter min mening bør man se Hi-Score Girl hvis man kan lide enkle historier og karakterer og generelt set er fan af blandingen af romance og humor, fordi den har begge dele og selvom begge elementer ikke er der i overflod, så taler det til dens fordel.
Original titel: Hai Sukoa Gāru
Alder: 13+
Studie: J.C.Staff
Shogakukan Music & Digital Entertainment
Forfatter: Tatsuhiko Urahata
Instruktør: Yoshiki Yamakawa
Licensholder: Netflix
Skrevet af: Adam Steen Bing
Kommentarer