Måned: februar 2021

  • Anime nyheder: Demon Slayer, Eminence in Shadow, I Shaved Then I Brought a High School Girl Home, Kageki Shoujo!!, Miss Kobayashi’s Dragon Maid S, Tokyo Mew Mew

    Anime nyheder: Demon Slayer, Eminence in Shadow, I Shaved Then I Brought a High School Girl Home, Kageki Shoujo!!, Miss Kobayashi’s Dragon Maid S, Tokyo Mew Mew

    Demon Slayer overgår Chihiro og Heksene og er nu #1 japanske film på verdensplan

    Der er ikke mange rekorder, som den aktuele film Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba – The Movie: Mugen Train endnu ikke har nået, men nu har den også opnået titlen som den mest kommercielt succesrige japanske film nogensinde. Hayao Miyazakis Chihiro og Heksene havde tidligere haft denne titel.

    I biograferne har Demon Slayer filmen har nu overhalet denne omsætning, selvom den kun er blevet vist i biografer i nogle få lande – især i Asien – på grund af den igangværende corona pandemi.
    IJapan, Sydkoreas, Taiwan, Thailand, Hongkong, Singapore og Vietnam alene har Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba – The Movie: Mugen Train nu solgt for mere end 2,444 milliarder kr hvilket gør det mest succesfulde japanske film – og den vises stadig og planlægges at bliver rullet ud i resten af verden i løbet af 2021.

    Kilder

    The Eminence in Shadow isekai light novels laves til anime

    Den officielle Twitter-konto for Tsutaya-butikskædens Wing Town Okazaki filial offentliggjorde et foto for at promovere de nye udgivelser af Daisuke Aizawas The Eminence in Shadow (Kage no Jitsuryokusha ni Naritakute!) franchise mandag og den officielle Twitter-konto for Animate-kædens Kōfu filial sendte også et lignende billede onsdag. Billederne afslører, at franchisen får en anime. Der udkommer en ny bog i serien, en manga og sidehistorie manga i dag fredag.

    The Eminence in Shadow isekai light novels laves til anime

    Beskrivelse

    Shadowbrokers er dem, der går ubemærket og lader som om de er ikke-bemærkelsesværdige mennesker, når de i sandhed styrer alt bag kulisserne. Sid ønsker at være en sådan sådan mere end noget andet, og noget så ubetydeligt som kedelig virkelighed kommer ikke til at stå i vejen for ham! Han træner i hemmelighed hver eneste nat og forbereder sig på sin eventuelle opstigning til magten – kun for at miste sin skæbne ved en gemen trafikulykke. Men da han vågner op i en anden verden og pludselig befinder sig i spidsen for en egentlig hemmelig organisation, der kæmper med det onde i skyggerne, får han endelig en chance for at udføre alle hans vildfarne fantasier!

    Kilde

    I Shaved. Then I Brought a High School Girl Home trailer

    På den officielle hjemmeside for I Shaved. Then I Brought a High School Girl Home (Hige wo Soru. Soshite Joshikousei wo Hirou) anime serien er der kommet en ny trailerr.

    Deri præsenteres åbningssangen “Omoide Shiritori” af Dialogue +. Manabu Kamikata leder projekt nr. 9 (SUPER HXEROS), mens Takayuki Noguchi (Ro-Kyu-Bu!) bidrager med character designene. Deko Akao (Noragami) tager sig af manuskripterne. Det hele er produceret af Dream Shift (Shironeko Project: Zero Chronicle). Anime serien begynder i Japan den 5. april 2021.

    Beskrivelse

    Den kontoransatte Yoshida har været forelsket i sin kollega, Airi Gotou, i fem år. På trods af at han til sidst har scoret en date med hende, afvises hans tilnærmelser straks. Beruset og skuffet snubler han hjem, kun for at finde en gymnasiepige, der sidder i siden af vejen. Pigen, der har brug for et sted at overnatte, forsøger at forføre Yoshida. På trods af at han afviser hendes tilnærmelser, inviterer han hende ikke desto mindre ind i sin lejlighed.

    Den næste morgen afslører pigen, der præsenterer sig selv som Sayu Ogiwara, at hun er løbet væk fra Hokkaido helt til Tokyo. I løbet af sin seks-måneders tur byttede hun løbende seksuelle ydelser for et tag over hovedet. Yoshida forbliver imidlertid upåvirket af hendes forførelse. I stedet lader han hende lave en anden slags arbejde – et, der indebærer at vaske opvask og vaske. Og så begynder et rørende forhold mellem en voksen med et knust hjerte og en gymnasiepige der er løbet hjemmefra.

    Kilde

    Kageki Shoujo!! trailer

    En første teasertrailer er nu blevet offentliggjort på den officielle hjemmeside for Kageki Shoujo!!

    Kazuhiro Yoneda (Yona of the Dawn, Hozuki’s Coolheadedness) instruerer hos PINE JAM-studiet. Tadashi Morishita (Yona of the Dawn) tager sig af seriens komposition, mens Takahiro Kishida (Gleipnir, Haikyuu!!, Madoka Magica) vil bidrage med character designene. Musikken komponeres af Tsuneyoshi Saito (Fafner, PriPara). Indtil videre er der ikke nogen specifik premiere dato.

    Beskrivelse

    Ligesom “Takarazuka Revue” spiller de unge kvinder på kunstakademiet “Kouka Kageki High School” alle roller i musikteatret – uanset om de er mandlige eller kvindelige. Narada Ai er et udmattet tidligere idol, der spiller kvindelige roller. Hendes værelseskammerat, der spiller mandlige roller, er Watanabe Sarasa, en pige med lyse øjne fra landet. Det være sig skolen eller på scenen, der er ingen udfordring, som de to kvinder med deres passion for teater ikke vil stå mål for.

    Kilde

    Miss Kobayashi’s Dragon Maid S trailer

    Den officielle hjemmeside for TV anime serien baseret på Coolkyoushinjas Miss Kobayashi’s Dragon Maid manga afslørede rollebesætningen, personalet og den første reklame video til showets anden sæson, Miss Kobayashi’s Dragon Maid S.

    Serien får premiere til juli.

    Kilde

    Tokyo Mew Mew New får ny TV anime serie i 2022

    Den live streamede “Tokyo Mew Mew New Anime News & Cast Unit Unveiling Online Event’ 1st MEW▽ting’” annoncerede mandag hovedpersonalet og premieren i 2022 for Tokyo Mew Mew New, den helt nye anime baseret på Reiko Yoshida og Mia Ikumis Tokyo Mew Mew manga. Arrangementet afslørede også en ny illustration:

    Tokyo Mew Mew New får ny TV anime serie i 2022

    Kilde

  • Figur nyheder: Azur Lane, Fate, Hyperdimension Neptunia, Gridman, Xenoblade Chronicles

    Figur nyheder: Azur Lane, Fate, Hyperdimension Neptunia, Gridman, Xenoblade Chronicles

    Azur Lane Jean Bart Dress Ver.

    Udkommer august 2021, lavet af WINGS inc., skala 1/7

    Kan bl.a. købes hos

    Azur Lane Jean Bart Dress Ver.

    Azur Lane Sirius Blue Waves and Clouds Ver.

    Udkommer maj 2022, lavet af Alter, skala 1/7

    Kan bl.a. købes hos

    Azur Lane Sirius Blue Waves and Clouds Ver.

    Fate/kaleid liner Prisma Illya the Movie: Sekka no Chikai Shirou Emiya

    Udkommer marts 2022, lavet af AmiAmi x AMAKUNI, skala 1/7

    Kan bl.a. købes hos

    Fate/kaleid liner Prisma Illya the Movie: Sekka no Chikai Shirou Emiya

    Denkou Choujin Gridman The Gattai Gattai Choushin Thunder Gridman

    Udkommer august 2021, lavet af Good Smile Company

    Kan bl.a. købes hos

    Hyperdimension Neptunia “Dimensional Traveler Neptune” Waking Up Ver.

    Udkommer september 2021, lavet af Broccoli, skala 1/7

    Kan bl.a. købes hos

    Hyperdimension Neptunia "Dimensional Traveler Neptune" Waking Up Ver.

    Xenoblade Chronicles Definitive Edition Melia Antiqua

    Udkommer juli 2021, lavet af Good Smile Company, skala 1/7

    Kan bl.a. købes hos

    Xenoblade Chronicles Definitive Edition Melia Antiqua
  • Anime nyheder: Belle, DOTA, Hololive, How NOT to Summon a Demon Lord Omega

    Anime nyheder: Belle, DOTA, Hololive, How NOT to Summon a Demon Lord Omega

    Belle er en ny anime film af Mamoru Hosoda

    Mamoru Hosodas Studio Chizu animationsstudie begyndte at streame en teasertrailer til deres nye Belle (Ryu to Sobakasu no Hime, bogstaveligt talt “Prinsessen af drager og fregner”) anime film.

    Trailer

    Illustration

    Der blev også afsløret en illustration:

    Belle er en ny anime film af Mamoru Hosoda

    Filmen får premiere i Japan til sommer 2021.

    Kilde

    DOTA anime på vej

    Netflix annoncerede i samarbejde med videospilstudiet Valve DOTA: Dragon’s Blood, en otte-episodes animerede serie baseret på multiplayer online-spillet DOTA 2.

    Traileren viser at serien kommer til Netflix den 25. marts 2021.

    Studio MIR (The Legend of Korra, Voltron: Legendary Defender) håndterer produktionen, hvor Ashley Edward Miller (X-Men: First Class, Thor og Black Sails) fungerer som seriens showrunner og udøvende producent, med Ryu Ki Hyun som Co-Executive Producer.

    Trailer

    Beskrivelse

    Den kommende fantasy-serie fortæller historien om Davion, en berømt Dragon Knight, der er dedikeret til at rydde plagen fra verdens ansigt. Da han møder en stærk, gammel eldwurm samt den ædle prinsesse Mirana på en egen hemmelig mission bliver Davion involveret i begivenheder, der er meget større, end han nogensinde kunne have forestillet sig.

    Kilder

    Hololive Alternative anime reklame

    De officielle konti for hololive kollektivet af VTubers afslørede officielt det nyeste projekt. hololive Alternative sigter mod at skabe en alternativ verden gennem et “udvalg af værker”, og projektet startede med en smuk anime-promo.

    Kilde

    How NOT to Summon a Demon Lord Omega info

    Den officielle webside for den kommende TV anime baseret på Yukiya Murasakis How NOT to Summon a Demon Lord light novel serie afslørede temasang kunstnerne og 8. april premieren for anden sæson af serien, How NOT Summon a Demon Lord Ω.

    Trailer med engelske undertekster

    Original trailer

    Illustration

    How NOT to Summon a Demon Lord Omega info

    Kilder

  • Clockwork Planet manga anmeldelse

    Clockwork Planet manga anmeldelse

    Som seriens titel siger foregår Clockwork Planet på en planet bogstavelig talt lavet af tandhjul. Den blev bygget for 1000 år siden af den geniale ingeniør Y af resterne af jorden og menneskene bor nu på drejende tandhjul inspireret af de hedengangne lande.

    Flere af disse er inspireret af Japan, og på et af disse møder vi Naoto Miura. Han bruger sine dage på at læse om og rode med maskiner. Naoto er ikke særlig omgængelig, og hans besættelse får ham til at blive betragtet som en freak i skolen. Imidlertid bliver hans unikke evne med urværk pludselig meget nyttig, da en ødelagt kvindelig robot pludselig styrter ind i hans lejlighed. Han reparerer hende og de bliver uadskillelige – især da Naoto beslutter at hun skal være hans kone, han har trods alt en robot fetish.

    Clockwork Planet har en fantastisk setting, en historie, der til tider er yderst medrivende og en grafisk side der er pæn og samlet er det tydeligt, at den er lavet af professionelle skabere.

    Dialogen i mangaen er velskrevet, de to hovedpersoner “lyder” som højlydte teenagere og resten er også godt ramt i forhold til deres arketyper.

    Og nu vi er ved arketyper så er de grundstenen i serien, på godt og ondt. Man ved hvordan personerne vil opføre sig fra man ser dem første gang, og man bliver ikke skuffet. Naoto er den klassiske hovedperson der outsider men har en fantastisk evne, Marie er en ilter blond, slank pige der der bekymrer sig om sine små bryster men gladeligt hjælper de venner hun har skældt huden fuld kort forinden. Halter er det store brød der ser barsk ud men har et hjerte af guld og stor beskytter trang etc.

    Grafisk set er mangaen noget blandet, baggrundene er generiske grænsende til kedelige, og det samme gælder alle andre end hovedpersonerne og de største modstandere. Hovedpersonerne er dog rigtig pænt designede, Shino ved hvordan man laver godt udseende personer og Kuro tegner dem glimrende. Det samme kan man vel sige om baggrundene, de har skarpe linjer og er godt tegnede med i sidste ende ofte ret kedelige i forhold til hvad settingen lægger op til. Det ligner nutidens steder meget af tiden, især længere henne i serien, kun nogle få steder skilder sig ud og lever en smule op til potentialet.

    Hvor serien virkelig gør sig godt grafisk er dog i action scenerne, dens gengivelse af bevægelse er eminent og den måde den lader lydeffekter og karakterers bevægelse gå ud over lydeffekter og tale og kanterne på panelerne skaber dynamiske scener af højeste karakter. Disse får jævnligt lov at udfolde sig på dobbeltsider, hvor de virkelig kommer til deres ret, skaberne ved tydeligvis hvor styrken i det grafiske er.

    Lad os runde vurderingen af seriens indhold af med historien, der desværre ligesom resten af værket er noget blandet. Medens den undervejs har haft dele, der virkeligt fængede mig og hvor jeg åd flere bind i streg, var der også pauser hvor jeg lagde mangaen væk og skulle tage mig sammen for at få læst den færdig.

    Historien er ikke dårlig, ellers ville dele af den ikke fænge sådan, men ligesom resten lever den ikke op til potentialet, der tydeligt skinner igennem trods alt. Man kan godt mærke at den er baseret på en roman af Yuu Kamiya, der også har været inde over her, da den ligesom hans mest kendte værk No Game No Life har en fantasi fuld setting og teenage hovedpersoner der sprænger rammerne for hvad man kan gøre og ændrer verden i deres eget billede – omend Clockwork Planet stopper just som de for alvor indser deres evner og går i gang.

    Tempoet virker, udover de glimrende kampscener, noget langsomt, jeg sad flere gange og ventede på at de rejste videre og rykkede plottet frem for at tøffe mere rundt i samme by – isæri sidste ark, og det at den slutter med at den store skurk nævnes og de så drager efter ham i det serien slutter tyder på, at den løb tør for romaner at adaptere. Når man ved at mangaen er baseret på en light novel serie sidder man i det hele taget under meget af serien med en følelse af at mangaen er en reklame derfor. De glimt vi ser af en virkelig fed verden og personer, der er tiltalende men bare mangler lidt mere dybde for virkelig at ramme ens hjerte, antyder at der er så meget mere som vi bare skal skifte medie for at få en mere kondenseret udgave af, og især slutningen giver denne følelse, nu har vi fået forspillet i ren tegnet form så skal vi skifte til ren tekst med enkelte billeder for at få hele værket. Lidt ligesom de utallige anime adaptioner der stopper så man skal læse romanerne for at få afslutningen.

    Denne anmeldelse får nok mangaen til at lyde dårlige med så mange negative punkter nævnt, men det er den ikke langt fra! Den fortæller en fin historie, der er medrivende mange steder men noget ujævn og langsom; personerne er godt designede, tiltalende og ret velskrevne omend arketyper; tegningerne er meget tydelige og let læselige og har nogle steder der virkelig lader settingen skinne som på nogle af fotosne her i anmeldelsen etc.
    Det er ikke nok til at få den ellers polerede serie helt i top, dens potentiale var større end resultatet og nok mest af alt derfor det negative i anmeldelsen, let skuffelse, det er som en flot kage med masser af fondant, den ser flot ud og den kunne være fantastisk men medens alt ser rigtigt ud er smagen lidt tam.
    Det er dog også udmærket indimellem, og jeg fortryder ikke jeg købte serien og vil sikkert genlæse den igen på et tidspunkt, måske den der har en mindre kedelig eftersmag.

    Forlag: Kodansha
    Historie: Yuu Kamiya & Tsubaki Himana
    Character design: Shino
    Manga: Kuro
    Antal bøger 10

  • Figur nyheder: A-Z, Guilty Gear, Jobless Reinkarnation, Made in Abyss, Minami Nanami

    Figur nyheder: A-Z, Guilty Gear, Jobless Reinkarnation, Made in Abyss, Minami Nanami

    A-Z:[D]

    Udkommer november 2021, lavet af Myethos, skala 1/7

    Kan bl.a. købes hos

    A-Z:[D]

    Nendoroid Guilty Gear Dizzy

    Udkommer september 2021, lavet af Good Smile Company

    Kan bl.a. købes hos

    figma Made in Abyss Bondrewd

    Fra Made in Abyss: Dawn of the Deep Soul

    Udkommer november 2011, lavet af Max Factory

    Kan bl.a. købes hos

    figma Made in Abyss Bondrewd

    Minami Nanami

    Udkommer juli 2021, lavet af Kotobukiya, skala 1/7

    Kan bl.a. købes hos

    Minami Nanami

    Mushoku Tensei Jobless Reincarnation Roxy Migurdia

    Udkommer august 2021, lavet af FuRyu, skala 1/7

    Kan bl.a. købes hos

    Mushoku Tensei Jobless Reincarnation Roxy Migurdia (FuRyu)
    Mushoku Tensei Jobless Reincarnation Roxy Migurdia (FuRyu)

    Udkommer august 2021, lavet af Chara-Ani, skala 1/7

    Kan bl.a. købes hos

    Mushoku Tensei Jobless Reincarnation Roxy Migurdia (CAworks)
    Mushoku Tensei Jobless Reincarnation Roxy Migurdia (CAworks)
  • Anime nyheder: Animator løn, Demon Slayer, Evangelion, Koi to Yobu ni wa Kimochi Warui, World’s Finest Assassin Gets Reincarnated in a Different World as an Aristocrat

    Anime nyheder: Animator løn, Demon Slayer, Evangelion, Koi to Yobu ni wa Kimochi Warui, World’s Finest Assassin Gets Reincarnated in a Different World as an Aristocrat

    Så meget tjener en animator i Japan første år

    Den nedenstående video viser et eksempel på, hvor meget animatoren Ryoko tjener i det første år af sin karriere. Hendes samlede indkomst i 2019 var omkring 668.000 yen (38.868kr), hvilket svarer til en månedsløn på knap 74.000 yen (4539kr). Hun bemærker, at hendes indkomst sandsynligvis vil være i den øvre ende sammenlignet med sine kolleger. Ifølge Ryoko er den gennemsnitlige månedsløn for animatorer omkring 50.000 yen (2909kr). Et par tjener endda 30.000 yen (1746kr) om måneden.

    Ifølge Ryoko tjente hun omkring 14.000 yen (815kr) i januar sidste år – hendes laveste løn til dato. En af grundene til dette er en pause med hendes familie. Men hun forklarer også, at betaling for store projekter kun foretages flere måneder efter, at ordren er accepteret. Ryoko fortsætter: ”Selv med besparelser er det svært at få pengene til at strække. Derfor skal freelancere overveje disse faktorer, når de beslutter, hvilke job de skal tage. “

    Video med engelske undertekster

    “Animator Dormitory” er et kollegie i Tokyo for unge animatorer, der finansieres af nonprofitorganisationen “Animator Supporters”. Indtil i dag har projektet rejst 151.831kr. Projektet accepterer også donationer gennem Patreon.

    Kilde

    Demon Slayer: Mugen Train overgår Your Name for at blive næst mest tjenende anime film på verdensplan

    Efter at anden sæson af Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba TV-anime serien blev afsløret blev det efterfulgt af meddelelserne om sidste brutto billetsalg fra Japan og Sydkorea gør at Demon Slayer -Kimetsu no Yaiba- Filmen: Mugen Train anime-filmen, der foregår mellem de to TV-anime sæsoner, har overgået Your Name for at blive den næststørste anime-film på verdensplan.

    Demon Slayer er den mest sete film i de japanske biografer nogensinde

    Kilde

    Sidste Evangelion film kort angivet som værende 154 minutter og må ses af alle

    Japans filmklassificerings- og klassificeringsorganisation (Eirin) bragte kort den kommende Evangelion: 3.0 + 1.0: Thrice Upon A Time (Shin Evangelion Gekijō-ban: ||) film på sin liste over fremviste værker, skønt filmens 18. januar angivelse ikke længere er på listen fra og med tirsdag aften. Ifølge posten vil filmen være to timer og 34 minutter lang med en G-vurdering (alle må se den).

    Filmen skulle have haft premiere den 23 januar, hvilket passer med hvornår dens information kom op, men den er udskudt på ubestemt tid igen på grund af COVID-19, garanteret derfor den er fjernet igen.

    Afsluttende Evangelion film fuld trailer og plakat

    Kilde

    Koi to Yobu ni wa Kimochi Warui anime og manga info

    Den officielle Twitter-konto for TV-anime serien baseret på Mogusus Koi til Yobu ni wa Kimochi Warui (It’s Disgusting to Call This Love / Det er modbydeligt at kalde dette kærlighed) “aldersforskel romantisk komedie” mangaserie afslørede sidste søndag, at anime serien får premiere på AT-X, Tokyo MX, Hokkaido Bunka Hōsō, Miyazaki Broadcasting, Gunma TV, Tochigi TV og BS Fuji den 5. april, og den begynder at streame på Amazon Prime Video den 29. marts.

    Den officielle Twitter-konto for pixiv Comics web-manga-site Comic Pool afslørede også søndag, at mangaen slutter med sit ottende bind den 25. marts. Twitter-kontoen afslørede bindets omslagsbillede (se nedenfor).

    Koi to Yobu ni wa Kimochi Warui anime og manga info

    Beskrivelse

    Historien følger forholdet mellem Ryō Amakusa, en sex-fikseret, men meget kvalificeret ungkarl med et vandrende øje for kvinder, og Ichika Arima, en almindelig otaku gymnasiepige, der er nære venner med Ryōs lillesøster Rio. Ryō og Ichika mødes ved en tilfældighed en dag, men Ryōs direkte tilgang – at bede Ichika om et kys og en date samme dag som de mødes – er et komplet turn-off for Ichika. På trods af Ichikas afsky reaktion (eller måske på grund af den), er Ryō overbevist om, at hun er den eneste ene.

    Kilder

    The World’s Finest Assassin Gets Reincarnated in a Different World as an Aristocrat romaner kommer som TV anime til juli

    Et websted åbnede mandag for at meddele, at Rui Tsukiyo og Reias The World’s Finest Assassin Gets Reincarnated in a Different World as an Aristocrat (Sekai Saikō no Ansatsusha, Isekai Kizoku ni Tensei Suru) light novels får en TV-anime adaption, der får premiere til juli .

    Beskrivelse

    Da en stor snigmorder genfødes i en anden verden, finder han sig selv arving i en lang række af snigmordere. Med både sin moderne viden og erfaring og den specielle magi og teknikker i denne nye verden kunne han meget vel blive den mest ustoppelige snigmorder nogensinde…!

    The World's Finest Assassin Gets Reincarnated in a Different World as an Aristocrat romaner kommer som TV anime til juli

    Kilde

  • Blandede nyheder: Demon Slayer, Horimiya, Hunter x Hunter, IdolMaster, MyAnimeList

    Blandede nyheder: Demon Slayer, Horimiya, Hunter x Hunter, IdolMaster, MyAnimeList

    Forlystelse

    Hunter x Hunter får escape room her i 2021

    SCRAPs Real Escape Game Twitter-konto meddelte at Hunter x Hunter serien får en ny online escape room-udfordring, der løber fra 25. marts til 27. juni. Spillet “Escape From the Shape-Shifting Labyrinth” indeholder en original historie om Hunter-eksamenen og den vil indeholde nye stemmeoptagelser og optagelser.

    Kilde

    Hjemmesider

    Kodansha, Shueisha og Shogakukan investerer i MyAnimeList hjemmesiden

    Anime-database-webstedet MyAnimeList meddelte torsdag, at de japanske forlagsvirksomheder Kodansha, Shueisha og Shogakukan vil investere i MyAnimeList gennem en tredjepartstildeling. MyAnimeList planlægger at udstede nye aktier og øge kapitalen med i alt 1.200 millioner yen (69,82 millioner kr). Virksomhederne vil sammen med MyAnimeList moderselskabet Media Do implementere en tredjepartstildeling og tegne halvdelen af ​​dette beløb.

    MyAnimeList planlægger at investere de midler, der opnås fra tildelingen fra tredjepart, til at fremskynde udvidelsen af ​​sin platform med fokus på tilgængelighed for nye og tilbagevendende brugere, fremme informationsudveksling, øge serverens robusthed og fremme sammenkoblingen mellem fans og virksomheder.
    Virksomhedens umiddelbare planer for at nå disse mål inkluderer implementering af infrastrukturændringer for at øge hastigheden og understøtte avancerede UI/UX-funktioner, understøttelse af flere sprog til databaser og brugerlister, forbedringer af iOS og Android-applikationer såsom dark mode og sociale funktioner og opgraderede brugerkommunikations værktøjer til øget informationsdeling.

    Kilde

    Manga

    Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba mangaen når 150 millioner eksemplarer i omløb

    Koyoharu Gotouges Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba manga har toppet 150 millioner eksemplarer i omløb (inklusive digitale kopier) fra og med denne måned. Serien tilføjede 30 millioner eksemplarer i de sidste to måneder, og dens oplag er steget cirka 43 gange siden anime-adaptionen i april 2019, for 22 måneder siden.

    Mangaserien havde:

    • 3,5 millioner eksemplarer i april 2019 (da anime serien havde premiere)
    • 12 millioner eksemplarer fra det 17. bind i oktober 2019
    • 25 millioner eksemplarer fra det 18. bind i december 2019
    • 40 millioner eksemplarer fra det 19. bind i februar 2020
    • 60 millioner eksemplarer fra det 20. bind i maj 2020
    • 80 millioner eksemplarer fra det 21. bind i juli 2020
    • 100 millioner eksemplarer fra det 22. bind i oktober 2020
    • 120 millioner eksemplarer pr. 23. bind i december 2020

    Mangaen sluttede den 18. maj 2020, og det 23. og sidste bind havde en indledende udgivelse på 3,95 millioner eksemplarer i december.

    De bedstsælgende manga og light novels i Japan i 2020

    Kilde

    Horimiya mangaen slutter efter ni år

    Marts 2021-udgaven af ​​GFantasy-magasinet afslørede torsdag, at HERO og Daisuke Hagiwaras Horimiya manga vil afslutte sin ni og et halvt års serialisering i næste nummer. April-udgaven offentliggør det sidste kapitel den 18. marts.

    En TV anime serie baseret på mangaen på 13 afsnit begyndte den 10 januar i år.

    Beskrivelse

    Selvom hun beundres i skolen for hendes venlighed og akademiske dygtighed, har gymnasieeleven Kyouko Hori skjult en anden side af sig selv. Da hendes forældre ofte er væk hjemmefra på grund af arbejde, skal Hori passe sin yngre bror og udføre husarbejde og giver ingen chance for at omgås andre væk fra skolen. I mellemtiden betragtes Izumi Miyamura som en dyster otaku med briller. Men i virkeligheden er han en blid person, der er uheldig med at studere. Desuden har han ni piercinger skjult bag sit lange hår og en tatovering langs ryggen og venstre skulder. Ved en tilfældighed støder Hori og Miyamura på hinanden uden for skolen – ingen af dem ser ud som den anden forventer. Disse tilsyneladende polære modsætninger bliver venner og deler en side med hinanden, som de aldrig har vist for nogen anden.

    Horimiya romantisk komedie mangaen kommer som TV anime til januar 2021

    Kilde

    Spil

    Idolm@ster Starlit Season spil trailer og info

    Den live streamede “Idolm@ster Starlit Season: Starlit Report – Supersized Episode” debuterede den første fulde reklame video for The IDOLM@STER Starlit Season spillet. Streamen og videoen meddelte, at spillet udkommer (efter en forsinkelse) den 27. maj til PlayStation 4 og PC (via Steam). De afslørede også, at spillet vil indeholde det nye idol Kohaku Okuzora, der får stemme af Aimi Tanaka.

    https://youtu.be/Sig1TzG8zqs

    Kilde

  • Figur nyheder: Arknights, Fate, Jobless Reinkarnation, So I’m a Spider, Slime

    Figur nyheder: Arknights, Fate, Jobless Reinkarnation, So I’m a Spider, Slime

    Note: Butikkerne nævnt har intet betalt for at blive nævnt her, de bliver blot fremhævet da de har været bedre til at ramme mig med nyhedsbreve end andre. Formålet er blot at gøre folk opmærksom på spændende figurer og ikke tænkt som de eneste steder de kan finde dem.

    Arknights Lappland Elite II

    Udkommer august 2021, lavet af APEX, skala 1/7

    Kan bl.a. købes hos

    Arknights Lappland Elite II

    Fate/kaleid liner Prisma Illya 3rei!! Illyasviel PRISMA Racing ver.

    Udkommer marts 2022, lavet af plusone, skala 1/7

    Kan bl.a. købes hos

    Fate/kaleid liner Prisma Illya 3rei!! Illyasviel PRISMA Racing ver.

    Mushoku Tensei Jobless Reincarnation Eris

    Udkommer august 2021, lavet af Union Creative, skala 1/7

    Kan bl.a. købes hos

    Mushoku Tensei Jobless Reincarnation Eris

    Mushoku Tensei Jobless Reincarnation Sylphiette

    Udkommer juli 2021, lavet af FuRyu, skala 1/7

    Kan bl.a. købes hos

    Mushoku Tensei Jobless Reincarnation Sylphiette

    Nendoroid So I’m a Spider, So What? Kumoko

    Udkommer august 2021, lavet af Good Smile Company

    Kan bl.a. købes hos

    Nendoroid So I'm a Spider, So What? Kumoko

    That Time I Got Reincarnated as a Slime Rimuru=Tempest -Ultimate Ver.-

    Udkommer december 2021, lavet af eStream, skala 1/7

    Kan bl.a. købes hos

    That Time I Got Reincarnated as a Slime Rimuru=Tempest -Ultimate Ver.-
  • Kizuna AI – Touch the Beat! (Oculus Quest) anmeldelse

    Kizuna AI – Touch the Beat! (Oculus Quest) anmeldelse

    I spillet er man publikum til et Kizuna AI live event og svinger ens glowsticks. Mærk rytmen til sangen og ram de bokse, der kommer flyvende mod dig med dine glowsticks.

    Kizuna AI begyndte sin karriere i 2016 og udløste VTuber (Virtual YouTuber) boomet. Mange firmaer og spilstudier har i dag deres egen VTuber til promovering, og der er flere virksomheder, der specialiserer sig i VTubere. Mens VTubers hovedsagelig er populære i Japan, Kina og Asien, lancerer nogle af disse virksomheder, såsom Hololive, også engelsk talende publikum fokuserede VTubers.

    Dette er dog ikke en dybdegående artikel om vtubers, den må komme en anden gang og måske skrevet af en anden der er mere inde i kulturen omkring dem, men en anmeldelse af det lille virtual reality rytmespil Kizuna AI – Touch the Beat!, der udkom til Oculus Quest efteråret 2020.

    Spillet er et rytmespil mere i stil med den klassiske Dance Dance Revolution (og de kloner der er udgivet i spandevis i en enorm mængde franchises til alskens konsoller) end VR frontløberen Beat Saber. Man skal nemlig ikke skære ting i stykker, når det rammer det kritiske område for sangen, men blot ramme dem. Samtidig er der ikke kasser man skal undgå men til gengæld lange mere glidende bevægelser, der er med til at give et hint af følelsen af at stå til en koncert og vifte med ens glowsticks (controllere).

    Grafisk er spillet ganske udmærket for Quest, især den de to glowsticks og den dansende Kizuna er tydelig uden hakkede kanter (den store akilleshæl for Quest apps) og hun er pænt modelleret i hendes normale outfit; der kunne de godt have føjet muligheden for at skifte kostumer til, men desværre ikke – det havde ellers været en oplagt måde at hive endnu flere penge ud af fans på.
    Boksene og tingene man rammer er mere klassisk simpel vektor med indimellem enkelte hakker i deres omrids, men det ligner den stil vi har vænnet os til i rytmespil de sidste 20+ år.

    Selve rytmespilsdelen er passabel, der er ikke noget anderledes endsige banebrydende end der er set hundredevis af gange før, primært i “2D” men også VR, og spillet udnytter ikke VR ret meget da man reelt kun interagerer med et område på under 180 grader foran en i spillet.

    Det ændrer dog ikke på at det er samlet udmærket, og spillet er ikke det eneste i applikationen. Der er nemlig flere ganske flotte videoer af “koncerter” med Kizuna Ai til spillets sange, og de er enten 180 eller 360 grader og i bedre kvalitet end man kan se på YouTube. Disse får man dog primært først når man køber dem (der er en pakke men de kan også købes enkeltvis), dem man får gratis er dog ikke så flotte som de betalte – man skulle tro de ville bruge dem til at hive kunderne ind.

    De to sange man får gratis i spil-delen er dog glimrende og fuldt på højde med de betalte.

    For gratis kan man kun anbefale at prøve spillet hvis man synes den mindste smule om Vtubers (medmindre man ikke kan lide Kizuna selvfølgelig).

    Den sange man kan købe føjer mere af det samme til, hvor nogle har lidt flere mere udfordrende rækkefølger af bevægelser med end de gratis men ikke noget der ændrer gameplayet.

    Samlet er det et typisk rytmespil uden nogen virkelige specielle kendetegn udover den søde Kizuna AI der danser i baggrunden medens vi hepper på hendes sang.

    Screenshots fra VRexplorer da de var umuligt at tage screenshots selv.

    Spillet hentes gratis i Quest butikken og der kan tilkøbes flere sange og koncert”optagelser” i både 180 og 360 grader


    Anmeldelsen er også bragt på min side om Virtual Reality, opgvr.dk

  • Anime nyheder: Demon Slayer, I Became a Kuro-Gyaru, Sailor Moon

    Anime nyheder: Demon Slayer, I Became a Kuro-Gyaru, Sailor Moon

    Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba får anden TV anime sæson her i 2021

    “Kimetsu-Sai Online: Anime 2nd Anniversary Festival” specialen meddelte i dag søndag den 14 februar, at Koyoharu Gotouges Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba manga får en ny TV-anime serie, Kimetsu no Yaiba: Yūkaku-hen (Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba Entertainment District Arc) i år.

    Givet at vinteren er i gang og den ikke er annonceret til foråret, der er ved at være på plads programmæssigt, kommer den tidligst sommer hvis ikke efterår, der i mine øjne nok er det mest sandsynlige da man oftere har høj-profil serier der end om sommeren.

    Demon Slayer: Kimetsu no Yaiba får anden TV anime sæson her i 2021

    Kilder

    I Became a Kuro-Gyaru so I F***ed My Best Friend anime på vej

    ComicFesta Anime-brandet meddelte torsdag, at dets nyeste TV-anime serie er baseret på Yupopo Orishimas Kuro-Gyaru ni Natta Kara Shinyū to Yatte Mita (I Became a Kuro-Gyaru* so I F***ed My Best Friend.) Manga. Den omdøbte Kuro-Gyaru ni Natta Kara Shinyū to Shite Mita anime får premiere på Tokyo MX-kanalen den 4. april, men den første episode på fire minutter er allerede tilgængelig online på YouTube og ComicFesta Animes egen tjeneste.

    I Became a Kuro-Gyaru so I F***ed My Best Friend anime på vej

    “Premium-udgaven” af anime serien med eksplicitte scener vil streame på ComicFesta Anime-webstedet. “On-air-udgaven” af anime får premiere på Tokyo MX-kanalen den 4. april kl. 25:00 (faktisk den 5. april kl. 1:00), selvom den første episode af denne udgave allerede streamer gratis på YouTube.

    Ingen Comic Festa serier er hidtil blevet samlet op af vestlige streaming tjenester, så chancen for at vi får den (legalt) er nok ret lille.

    Beskrivelse

    “Genderswap romantiske komedie” serien handler om Shion Chihara og Rui Chihaya, to tætte college venner, der er uovertruffen i at score kvinder. En dag får Shion et stof af en mystisk kvinde og vågner op i en kvindes krop. Det var kærlighed ved første øjekast for Rui, til trods for at han ikke til at begynde med indser, at kvinden foran ham faktisk er hans bedste ven Shion.

    Kilder

    Sailor Moon Eternal anime film 2 slutter med “To be continued…”

    Den anden film i det todelte Bishōjo Senshi Sailor Moon Eternal (Pretty Guardians Sailor Moon Eternal The MOVIE) anim film projekt havde premiere i Japan torsdag, og filmen slutter med en teaserlinje på engelsk, “To Be Continued.”

    Oricon postede en video af et scene event på filmens åbningsdag, hvor stemmeskuespillerinden Kotono Mitsuishi (Usagi Tsukino / Sailor Moon) blev spurgt om teaserlinjen. Hun bemærkede, at den originale mangas historie har en “femte sæson” eller ark ud over den “fjerde sæson”, der blev lavet til de nuværende to film. Hun tilføjede, at “[hvis der vil være en fortsættelse], vil jeg have den lavet så hurtigt som muligt.”

    Kilde

  • Anime nyheder: Detective Conan, Sailor Moon, Seven Knights, Those Snow White Notes, World Ends With You

    Anime nyheder: Detective Conan, Sailor Moon, Seven Knights, Those Snow White Notes, World Ends With You

    Den 24ende Detective Conan film får premiere i 22 lande samtidig – dog ikke herhjemme desværre

    Det officielle websted for Detective Conan anime filmene meddelte onsdag, at den kommende Detective Conan: The Scarlet Bullet (Meitantei Conan: Hiiro no Dangan) film vil have en samtidig premiere i 22 lande og territorier uden for Japan: Taiwan, Hong Kong, Sydkorea , Singapore, Malaysia, Indonesien, Filippinerne, Brunei, Thailand, Vietnam, Tyskland, Østrig, Schweiz, Lichtenstein, Luxembourg, De Forenede Arabiske Emirater, Oman, Kuwait, Bahrain, Qatar, Saudi-Arabien og Frankrig. I modsætning til denne film havde de tidligere film i franchisen premiere i udlandet flere måneder efter den japanske premiere.

    Lad os håbe at det at den vises i så mange lande kan være et tegn på at vi også får den herhjemme på et tidspunkt.

    Kilde

    Sailor Moon Eternal film fremviser Super Sailor Saturns transformering for første gang nogensinde

    Toei begyndte at streame et nyt klip fra den anden film i det todelte Bishōjo Senshi Sailor Moon Eternal (Pretty Guardians Sailor Moon Eternal The MOVIE) anime filmprojekt tirsdag. Klippet viser transformationssekvenserne for Outer Senshi og viser især den første transformationssekvens for Hotaru Tomoe som Super Sailor Saturn, hvis Super transformationssekvens aldrig er blevet vist i anime før.

    Den anden film fik premiere i de japanske biografer i torsdags.

    Kilder

    Seven Knights smartphone spillet kommer som TV anime til april

    Netmarble meddelte torsdag, at deres Seven Knights smartphone-RPG inspirerer en TV-anime serie, der får premiere til april med titlen Seven Knights Revolution: Eiyū no Keishōsha (Hero’s Successor). Netmarble annoncerede også en ny titel i spilfranchisen med titlen Seven Knights Revolution, der udkommer i år.

    Seven Knights smartphone spillet kommer som TV anime til april

    Kilde

    Those Snow White Notes anime trailer og info

    Martsudgaven af Kodanshas Monthly Shonen Magazine og den officielle hjemmeside for TV anime serien baseret på Marimo Ragawas Those Snow White Notes (Mashiro no Oto) manga afslørede fredag nye rollebesætningsmedlemmer, temasangkunstnerne, et nyt billede (herunder), en reklame på 30 sekunder (herunder) og premiere den 2. april. Reklamen fremviser en af anime seriens to åbningstemsange “Blizzard” med Burnout Syndromes.

    Those Snow White Notes anime trailer og info

    Kilde

    The World Ends With You anime trailer og info

    Den officielle hjemmeside for The World Ends with You the Animation (Subarashiki Kono Sekai The Animation), den kommende anime serie baseret på Square Enix’ The World Ends with You (Subarashiki Kono Sekai) action-rollespil, afslørede fredag en ny reklame video, åbningstema sang rapper, tredje nøgle billede og premiere dato den 9. april.

    Videoen viser rap-delen af den indledende temasang “TEENAGE CITY RIOT” med gruppen ALI med den nyligt annoncerede gæste rapper R-Shitei fra hip hop-gruppen Creepy Nuts.

    https://youtu.be/zVHSuUg3jHY

    Det tredje officielle billede viser de vigtigste deltagere i Reapers’ Game, inklusive karakteren Sanae Hanekoma.

    The World Ends With You anime trailer og info

    Kilde

  • Rez Infinite (Oculus Quest) anmeldelse

    Rez Infinite (Oculus Quest) anmeldelse

    Rez var oprindeligt et kult railshooter spil til DreamCast og kort efter PlayStation 2, hvor jeg personligt stiftede bekendtskab dermed (og jeg har stadig PS2 skiven stående i retro-reolen). Dette kan godt mærkes i alt fra grafikken – der ser ud præcis som dengang – til gameplay, der også godt kan virkelig “gammeldags”. Det ændrer dog ikke på at Rez stadig er en glimrende oplevelse, der bliver en tand bedre af VR men ikke noget der ændrer ens syn på spillet eller hvad der er muligt.

    I bund og grund er Rez et meget simpelt spil. Plottet er vagt fortalt, omend klassisk cyber punk: Du er en hacker, der invaderer internettet i en nær fremtidig dystopi og forsøger at genvække en kunstig intelligens, der har gennemgået en eksistentiel krise efter at have behandlet overvældende mængder af korrupt information.

    Spillet er tydeligt inspireret af Tron, især med hensyn til wireframe grafikken og dets enkle neonfarvede fjender, men samtidig har den geometrisk simple grafik gjort at spillet stadig føles grafisk tiltalende og aktuel stilmæssigt end de fleste andre 20 år gamle spil.

    Det samme kan siges om electronica soundtracket, som stadig er et af de bedste af den type nogensinde. En ekstra detalje er de lyde, der udløses når man rammer fjender, hvilke spille eminent godt sammen med baggrundsmusikken og næsten giver et snert af rytmespil, da man næsten kan blive grebet deraf og vil udvide lydscenen bedst muligt.

    Man styrer en sigte markør, der kan låses fast på otte fjender på én gang og det er alt man gør i spillet. Der er godt nok en smart bombe og power-ups, der udvikler din avatar og fungerer som ekstra liv (og et middel til at se den sande afslutning), men gameplayet ændres ikke og forbliver enkelt.

    Rez er dog ikke kun enkelt men også ret kort, idet de oprindelige fem levels kun tager et par timer at komme igennem. Alligevel købte jeg det igen kort efter jeg så det var kommet til Quest, så det har gjort noget rigtigt i forhold til at jeg kunne hive min PS2 udgave ned fra hylden igen – hvilket jeg har gjort oftere end mange andre af mine spil til den klassiske konsol.

    Samtidig er det “ny” (det kom med PlayStation 4 udgaven af spillet) Area X, der er udover de fem førnævnte levels, den ubetinget bedste oplevelse i spillet da man kan bevæge sig mere frit men ellers er gameplayet uændret. Dette alene er værd at købe spillet for hvis man har spillet originalen og kunne lide den.

    En glimrende oplevelse som VR kun har gjort bedre, omend ikke markant – men den var så også tæt på perfekt i stil og genren kogt ind til benet allerede, så hvorfor ændre andet end give endnu mere frihed til at nyde polygonerne i den virtuelle verden.

    Testet på Oculus Quest 2, men findes også til PlayStation 4 og PC

    Billeder og videoer taget fra spillets officielle hjemmeside

    Den officielle hjemmeside for spillet


    Anmeldelsen er også bragt på min side om Virtual Reality, opgvr.dk