Forbind dig til os

Hej, hvad leder du efter?

Anime

Yatogame-chan Kansatsu Nikki anmeldelse

Yatogame-chan Kansatsu Nikki anmeldelse

Beskrivelse

Efter at have vokset op i Tokyo flytter high school eleven Jin Kaito til Nagoya, hvor han møder Yatogame Monaka, en medstuderende, der har Nagoya-dialekt for skrue. Med sit kattelignende udseende og unyanserede Nagoya-dialekt vil Yatogame slet ikke åbne sig for ham. Denne populære lokale komedie øger Nagoyas status gennem observation af den yndige Yatogame-chan!

Trailer for første sæson

Anmeldelse

Yatogame-chan Kansatsu Nikki anime serien er (indtil videre) tre sæsoner (Yatogame-chan Kansatsu Nikki, Yatogame-chan Kansatsu Nikki Nisatsume og Yatogame-chan Kansatsu Nikki Sansatsume) af korte afsnit på omkring tre minutter hver. Da tredie sæson er aktuel er den ikke afsluttet, men da den følger de foregående tæt på alle måder dækker denne anmeldelse også denne.

Humoren i serien er enkel, regionale særheder er sjove og bedårende på samme måde – især når leveret af en sød, lille skolepige med kattetræk som Yatogame. Og det virker, omend den er svær at forstå for folk der ikke kender så meget til japans områder og regionale specaliteter og kendetegn. Et eksempel:

I Nagoya-dialekt bliver stavelserne “ai” og “ae” til “yaa” (umai -> umyaa, omae -> omyaa), som for andre japanere lyder som kattelyde. Dette er grunden til, at den kvindelige hovedrolle ligner en kattepige.

Personerne er stereotype, og hurtigt kommer der flere piger til, Yatogames klassekammerater og lærerinde, og de kommer fra områderne omkring Nagoya – men Nagoya er altid i centrum, det er trods alt den by serien reklamerer for. De er alle tiltalende på hver deres måde, men med seriens korte afsnit giver det god mening at de er holdt meget stereotype.

Trailer for anden sæson

Anmeldelse fortsat

Ligesom personernes væremåde ikke er unik på nær deres lokal-kærlighed er deres designs heller ikke banebrydende, der er gjort mest ud af titel-karakteren Yatogame, der har virkelig sødt hår og hårpynt, men de andre er ikke virkeligt unikke. Passende har hendes klassekammerat, der er vild med hende, en hue der ligner Yatogames “ører” (det er hår, bekræftes i anden sæson), og der er også en med rottehaler etc. men relative generisk men tydeligt forskellige designs. Vanen tro, fristes man til at sige, er den mandlige hovedperson virkelig generisk og kedeligt designet, han ser lidt træt ud som hans eneste karaktertræk.

Baggrundene er heller ikke specielt detaljerede eller på anden måde bemærkelsesværdige – på nær at man tydeligt kan genkende rigtige steder i Nagoya på trods af den mere tegnede stil frem for fotorealisme som man ser i andre, større nyere serier.

Som nævnt er seriens formål at fremvise og reklamere for Nagoya, hvilket den heller ikke lægger skjul på, den begynder faktisk med en notits derom. Allerede den er dog en del af humoren, da den er forskellig fra afsnit til afsnit og ofte bliver enten absurd eller specifikt regional. Den er samtidig ofte læst op af gæstende kendte folk fra områder, som Nagoyas borgmester, idoler fra byen etc.
Den reklamerer dog på en så charmerende måde gennem sin humor at det ikke er generende men mest af alt bare hyggelitg og lidt skævt. Den måde Yatogame elsker hendes hjemby grænser til besættelse, men man ser derigennem beboernes (og seriens skaberes) stolthed over deres ofte noget oversete hjemby,

Trailer for tredie sæson

Anmeldelse fortsat

Hovedpersonen Jin, omend han bliver mere og mere en biperson i forhold til fokus på de regionale piger, har primært rollen som den der stiller spørgsmål om regionale ting, der så får snakken til at rulle. Han er jo fra Tokyo og dermed ikke interessant men en god karakter for folk derfra – og fra resten af Japan – at spejle sig i.

Lydmæssigt er der ikke meget at bemærke, tema sangene er fine men ikke ørehængere og musikken er afsnittene er så neutral at jeg medens jeg skriver anmeldelsen er i tvivl om den var der.
Det er heller ikke vigtigt, for det interessante er pigernes dialekter. Tomatsu Haruka ruller hendes lokale Nagoya-ben ud for fuld skrue som Yatogame, og de andre har også tydelige accenter – hvis man altså er god nok til japansk til at høre den slags…

Dette rammer seriens store svaghed: Den er sjov nok bare som en komedie, men rammer først for alvor hvis man har en forståelse for bare nogen af de regionale særheden og især sprog på forhånd.

Billeder

Billeder taget fra LostInAnime

Afrunding

Yatogame-chan Kansatsu Nikki er mine sine ultra korte afsnit på få minutter let at komme i gang med uden at den vil fylde ens to-watch liste trods tre sæsoner, alene det gør den attraktiv som et kort afbræk når man kun har et par minutter, men udover at det er en let komedie er den yderst lærerig om et mere overset område i Japan, især ifølge serien, for japanerne selv føler at Tokyos dominans er et problem, og den brillierer med en fantastisk fremvisning af lokale accenter.

Serien kan ses gratis og lovligt på Crunchyroll

Klik for at kommenterer

Skriv en kommentar

pointing
X