Forbind dig til os

Hej, hvad leder du efter?

Anmeldelse

Ramune Blue Cola anmeldelse

Ramune Blue Cola anmeldelse

Lang tid siden jeg har fået købt nogle anderledes japanske drikke sidst, det sker primært når vi er i Japan, så det var på tide at jeg faldt over denne Ramune Blue Cola i det lokale asien supermarked nu

Flasken er den klassiske Ramune glasflaske med kuglen der skal skubbes ud af den medfølgende plastik-dims, en kugle der i dette tilfælde havde sat sig virkelig godt fast – og jeg har åbnet min del Ramune flasker gennem de sidste 20 år, men det varierer jo fra flaske til flaske.

Drikken er tilpas kulsyreholdig, den har ikke for meget brus som især billig cola har en tendens til herovre og nok også en smule mindre end den Coca Cola vi er vant til. Den særlige flaske hjalp tydeligvis med at tage det værste overtryk så den blev lige tilpas sprudlende.

Selve smagen af drikken er umiskendeligt cola, den har den rige søde men let friske smag man forbinder med klassisk cola men er i den søde ende. Den har dog ikke den klistrede, sukker eftersmag som megen især billig cola (og visse Pepsi produkter) har. Faktisk er eftersmagen meget mild, endnu mildere end vi kender fra Coca Cola men det er typisk for mange af de japanske sodavand jeg har drukket – inklusiv deres cola produkter.

Jeg skulle lige vende smagen i munden før jeg kunne genkende hvad den mindede mig om, for den virkede meget velkendt: Den smager nærmest præcis som de klassiske Haribo Happy Cola vingummier. En smag jeg har elsket siden jeg var lille, så den smager ret godt. Jeg er dog ikke sikker på at jeg ville være helt så glad for 2 liter af den, så på den måde er de små Ramune flasker en ret passende forfriskning der spreder nydelse uden at blive for meget.

Klik for at kommenterer

Skriv en kommentar

pointing
X