Måned: oktober 2021

Non Non Biyori er essensen af det rolige liv på landet eksemplificeret gennem en gruppe skolepiger og deres livlige hverdag – for selvom de er få og spredt over en aldersvifte kan de alligevel have små hverdags-eventyr sammen.

Beskrivelse

Velkommen til landsbyen Asahigaoka, en malerisk by langt væk fra storbyens stress og jag. Du kunne ikke forestille dig en mere isoleret placering i hele Japan. Så da den 11-årige Tokyo folkeskoleelev Hotaru Ichijo flytter til den lille Asahigaoka Branch School på grund af hendes fars job, får hun sit livs kulturschok!

Deltag i de daglige eventyr i det idylliske japanske landskab for Hotaru og hendes nye venner, den excentriske seks-årige Renge Miyauchi, de to Kishigaya søstre: den højlydte 13-årige Natsumi og 14-årige men lille Komari.

Anmeldelse

Genren med personer (oftest piger)der gør søde, oftest afslappende, ting har en del fans, endnu mere i Japan end herovre, og en af de i de senere år populære og kendte titler af den slags er Non Non Biyori.

Den fortæller historien om pigerne fra en skole langt ude på landet – alle pigerne på skolen, de fire og storebroder Kishigaya er alle eleverne på skolen faktisk.

Atto har ramt stemningen af det landlige Japan godt i baggrundene og hele følelsen af storslået natur, man ser det idylliske men også ensomme landlige Japan.

Ensomheden en af de centrale elementer i serien, vi ser hvor tomt det landlige Japan er med få mennesker – og ikke bare fordi hovedpersonerne er i fokus vi kun ser dem med skygger i baggrunden, der er rent faktisk næsten ingen mennesker ud over dem der – men det betyder alligevel ikke at personerne er ensomme, de har nemlig hinanden. Det er det centrale for serien: de få personer der bor på landet holder sammen.

På den måde er serien virkeligt hjertevarm, hvilket passer godt til slice of life genren og understreger iyashikei undergenren om personer i rolige omgivelser der lever afslappede liv. Non Non Biyori er et af af de bedste eksempler på denne.

Udover det afslappende er hovedelementet i historierne humor, som i meget andet af denne type er der en god strøm af jokes. Ikke højlydte grin, men pigernes små særheder får konstant smilet frem.

Grafisk er serien glimrende på alle måder. Attos tegninger af det japanske landskab i baggrundene er som sagt detaljerede og enormt tydelige i deres fremstilling af den fantastiske natur. Karakterernes udseender er ligeledes markante, detaljerede og modsat mange andre serier skifte de jævnligt tøj, hvilket er med til at give en følelse af at pigerne er autentiske, stereotyper ja, men man kunne møde nogen der minder om dem langt ude på landet i Japan.

For personerne er godt nok let karikerede stereotyper, Hotaru har det for genren så typiske pige-crush på en af de andre piger, Natsumi er typen der konstant kommer i problemer og nægter lektier osv., men de er alligevel drejet så de er lidt for sig selv – f.eks. er Natsumis nægten at tage ansvar for sine ulykker og vægring af skolearbejde i en liga for sig – og man kan ikke undgå at holde af dem.

Galleri

Vurdering

Lad os fortsætte med slutningen af sætningen inden galleriet: det er svært ikke at holde af Non Non Biyori. Der sker dog ikke meget i bog et, vi lærer personerne at kende og ser eksempler på deres liv i det landlige.
På den måde er serien hverken til folk der vil have dybe, komplekse historier endsige meget action – medmindre man finder det at Renge og Hotaru bliver snydt af en kanin tæller som action.
Hvis man derimod vil have afslappende historier om livet for nogle spøjse men elskelige piger et sted hvor alting er i et andet tempo end det hektiske liv i storbyen er man endt det helt rette sted i Asahigaoka.

Info

Tegninger og historie Atto

Udgivet på engelsk af Seven Seas

Anmeldelse baseret på Digital udgave læst via Comixology