Der har gået rygter om at Sailor Moon ville komme tilbage i meget lang tid siden, og siden vi nærmer os universets 20 års jubilæum næste år og Toei har raslet med licensen til serien på det sidste, virkede det troværdigt at noget var undervejs. De har endelig annonceret starten på deres planer, men det er lidt uimponerende idet de indtil videre vil begynde at vise alle 200 afsnit igen på italiensk tv.
Kanji Kazahaya fra Toei udtaler i forbindelse hermed:
Vi er sikre på at Italien strategisk er det idelle land at starte en global re-launch af klassiske animerede serier som Sailor Moon. Den italienske befolkning har traditionelt været vilde overfor anime.
Det at der er tale om en global re-launch kan betyde at den kommer til endnu flere lande, måske vil de forsøge at markedsføre den igen i flere eurpæiske lande, måske endda her i Danmark der hidtil ikke vist den på trods af at vores nabolande har været meget positive overfor serien (især Tyskland). Man kunne også håbe på en ny anime, når Full Metal Alchemist der ikke er nær så gammel og langt fra så stort et hit (men stadig et pænt hit, det bestrider jeg ikke) kunne få det er det ikke usandsynligt. Det bliver spændende at se hvad fremtiden bringer for serien.
Kilde Japanator
Kommentarer