Sonys kommende NGP konsol får 3G mobil dataforbindelse, men desværre ikke gratis (hvilket dog var forventet). Det er heller ikke overraskende at folk virker til at være imod det og at Nintendos CEO udnytter lejligheden til at nedgøre konkurrenten.
SCEs europæiske leder har bekræftet af NGPs 3G forbindelse ikke vil blive en gratis service, så man er afhængig af aftaler med mobiltelefon-selskaber.
Det bliver altså ligesom en smartphone på nær man ikke kan ringe, men hvis man kigger på abonnementerne til Ipad herhjemme vil det ikke være helt urimeligt omend en yderligere omkostning blot for at man kan spille.
Nintendos CEO har selvfølgelig nedgjort NGP af denne grund, han har udtalt, at han tror at det vil være ekstremt svært at overtale kunderne til at skulle dække prisen på en mobil data-plan:
“Jeg vil ikke afvise at vi har set derpå [3G understøttelse for 3DSen]. Men med den separate abonnements pris krævet er det en meget svær mulighed at overveje.”
Dette kommer selvfølgelig fra manden der sagde, at en batter-tid på under 10 timer ville være “intet værd”, hvorefter de lancerer en med kun tre timer.
At NGPs 3G vil være svært at sælge, hvis ikke umuligt, bliver allerede bekræftet af reaktioner på nyheden på 2ch:
“Den er færdig.”
“Hvis det er sandt er den allerede færdig på det japanske marked.
Forbrugerne vil aldig acceptere at skulle betale ¥3000-¥4000 månedligt for en spillekonsol, som de ikke kan bruge som telefon eller noget andet.
Og forældrene vil aldrig lade deres børn få en. Uden skolebørn vil den ikke slå rod.”
Der kommer dog også en ikke-3G model på et tidspunkt.
Personligt ser jeg ikke så stort et problem i det som mange japanere lader til, men jeg er så også vant til at alt der bruger data kræver abonnement. Hvad synes I?