Filmen Mirai blev vist i film i skoven, som foregår i Århus.
Se mere om dem her: https://www.facebook.com/filmiskoven/
Her er traileren til den:
Resume
Kun, som er kun en 4-årig dreng, kommer ind i en fortryllende verden igennem hans have.
Han rejser igennem tiden, igennem æraer, og møder hans søster fra fremtiden.
Kun kommer til at opleve, hvad det er at sige at være “storebror”.
Animation
Animationen er blevet lavet af studio Chizu.
I spidsen, som instruktør sidder Mamoru Hosoda, som også har været med i studio Madhouse. Han har tidligere lavet Wolf Children og The boy and the beast (udyret og hans lærlig).
Animationen generelt er smukt tegnet, især baggrundene. Karakterene er simple, men stadigvæk unikke og rene. Man kan se charmen fra alle karaktere, og deres ansigtudtryk er anderledes fra person til person.
Der kommer en del fantasifulde elementer, som bliver animeret flot. Et eksempel er f.eks. togene i Tokyo, som bliver vist som både flotte, men skræmmende maskiner.
Generel laver man sig ind i animationen, og bliver taget godt med på Kuns rejse.
Persongalleri
Kun, er kun 4 år gammel. Han har fået en lillesøster, ved navn Mirai, det betyder fremtid på japansk. Dog er Kun misunderlig, fordi lillesøster får alt opmærksomheden.
Man ser virkelig en stor udvikling af Kuns karakter igennem hele filmen.
Mirai, er Kuns lillesøster, dog kommer hun til guide og underholde Kun i nogle stunder. Hun er agerer som en storesøster. Det kan lyde forvirrende, men det bliver meget simpelt fortalt i filmen.
Den mystiske mand, er en person der også prøver at hjælpe Kun igennem hans rejse til at være en bedre storebror. Han er mere alvorlig, og prøver at være en form for pædagog og forbillede.
Far og mor, er ikke centrale karakterer, men er vigtige “modstandere” for Kun.
De er også travle og prøver at lære at arbejde og passe på 2 børn.
Handling/historiefortælling
Historiefortællingen er meget smukt og fantasifuld skrevet.
Som voksen, kan man godt analysere og forstå hvad budskabet og handlingen er.
Da jeg selv så den sammen med andre voksene, blev de mere fasineret af handlingen.
For nogle børn, var det “bare” en tegnefilm, som var fantasifuld.
Det ville være en god film at analysere i skolerne, fordi budskabet er både godt for børn og voksene. Handlingen er ikke voldig og er meget tidsløst. Man kunne sagtens se den her film om 100 år og stadigvæk genkende nikkende til problematikkerne og forstå budskabet.
Lyd
Lyden var til tider meget højt. Det kunne skyldes, det telt jeg var i med kæmpe højtalere.
Der var dog tider hvor det gav mening at det var højt, men der var dog både børn og voksene der blev skræmt af den høje lyd.
Ellers er der harmoni mellem lydene og det man ser.
Musik
Musikken er skrevet af Masakatsu Takagi, som også har skrevet for Wolf Children og Boy And The Beast.
Musikken er meget flot skrevet, både med orkester musik, og scenisk musik. Man føler sig taget med på en smuk rejse igennem forskellige verdener.
Stemmeskuespil
Jeg hørte det på japansk. Dog var der også en live kvindelig dansk stemmeskuespiller der snakkede over den, så det var lidt svært at vurdere det japanske stemmeskuespil.
Dog lød de japanske stemmeskuespillere meget overbevisende.
Den danske stemmeskuespiller var liiidt for monotomt. Det mindede lidt for meget om de typiske “fortæller” stemmer man hører i børnetegnefilm fra gamle dage.
Min mening
Filmen var fantastisk. Elskede budskabet, animationen og generel handlingen.
Musikken var også genial. Lyden spillede også en stor rolle, men desværre gjorde højtalerne ikke lyden retfærdigt. Hvis jeg havde set den i biografen tror jeg helt klart at det ville være bedre.
Generelt
Dette er en af de få film jeg med stolthed og trykhed kan sige er for ALLE!
Din bedstemor, oldemor, baby, teenagere der spiller fortnite, forældre der tænker på børn, politikere, selv Rasmus Paludan burde se den!
Den tiltaler efter min mening alle mennesker.
Jeg giver den 10/10
Kommentarer