Japans indenrigs- og kommunikationsministerium udgav en rapport “Analysis of the State of the Expansion of Broadcast Content Overseas (Analyse af status for udvidelse af broadcast indhold i udlandet)” for 2018 den 2. juni.
Samlet går det absolut ikke dårligt, langt fra som mange af os fans kan få det til at lyde som, men det kan altid vækste mere hvilket vi ønsker – plus væksten er primært i andre markeder end dem vi taler om, så lidt har vi “gamle gnavne mænd” trods alt.

Ifølge undersøgelsen var værdien af ​​eksport af udsendt indhold i regnskabsåret 2018 51,94 milliarder yen (ca. 3,2 milliarder kroner), en stigning på 16,8% fra året før og en stigning på 3,7 gange i forhold til fem år før i 2013, hvor tallet var 13,78 milliarder yen (ca. 852,6 millioner kroner).

Internet-streaming-rettigheder udgør den største andel af markedet på 33,5% (se billede ovenfor), efterfulgt af merchandising-rettigheder på 31,8%, broadcast-rettigheder på 23,3%, format-remake-rettigheder på 8,1%, video- og DVD-rettigheder på 2,0% og andre indtægter på 1,3%.

Alle kategorier har set en opadgående tendens fra det foregående år bortset fra video- og DVD-rettigheder, men salget af internetstreamingrettigheder er især vækstet meget (ikke overraskende dog) med en 8,5 gange stigning fra dets 2013-beløb. Denne kategori udgør nu i alt 17,39 mia. yen (ca. 1 milliard og dermed mere end den samlede omsætning fem år før).

Japans indenrigsministerium: Anime udgør 80% af broadcast-eksporten

Anime er den dominerende genre inden for både eksporteret udsendt indhold og salg af programrettigheder, der udgør henholdsvis 81,1% og 82,6% af salget (se ovenfor).

Med hensyn til eksportregioner dominerer Asien salget for eksporteret udsendt indhold på 50,5%, efterfulgt af Nordamerika på 30,2%, Europa på 11,0%, andre på 4,5% og verdensomspændende på 3,9%. Asien dominerer ligeledes salget for programrettigheder på 61,0% efterfulgt af Nordamerika på 23,6%, Europa på 6,8%, verdensomspændende på 4,6% og andre på 4,0%.

Billeder fra Ministry of Internal Affairs rapport

Kilder

Kategoriseret i:

Tagged i:

,