En ny The Quintessential Quintuplets (5-toubun no Hanayome) anime blev annonceret ved seriens 5-års jubilæumsarrangement i Yokohama Arena i søndags. Den nye anime, The Quintessential Quintuplets *(5-toubun no Hanayome*), baseret på Negi Harubas romantiske komedie-manga, vil handle om Fuutarou og Nakano-søstrenes bryllupsrejse. Haruba udarbejdede den originale historie og superviser den nye anime. Den er altså ikke direkte baseret på mangaen, men den skaber står trods alt for den.
Arrangementet annoncerede også en ny light novel af Hajime Asano (Mayo Chiki!) baseret på Harubas originale koncept. Den ny light novel vil følge femlingernes dagligdag, der ikke blev vist i den originale manga.
Tidligere i franchisen
Weekly Shounen Magazine udgav den originale romantiske komedie manga mellem august 2017 og februar 2020. Kodansha udgav det 14. og sidste bind i april 2020. Quintessential Quintuplets (5-toubun no Hanayome) har samlet 20 millioner eksemplarer af bøgerne i omløb.
Kodansha USA begyndte at udgive mangaen på engelsk i juni 2018 og udgav det 14. og sidste bind digitalt i august 2020 og fysisk i juli 2021.
Den første sæson anime blev produceret af Tezuka Productions og blev sendt i vinteren 2019. Bibury Animation Studios producerede den anden sæson i vinteren 2021. Crunchyroll streamede begge sæsoner med undertekster og en engelsk dub.
En efterfølgerfilm havde premiere i Japan i maj 2022, efterfulgt af tv-special på to episoder fra animationsstudiet Shaft i september 2023.
Kommentarer