Faraos Cigarer og deres søster/under-forlag Fahrenheit har udgivet et opdateret overblik over, hvad der er på vej af udgivelser. De nåede alligevel ikke at få “One Piece” bog 1 ud i april som oprindeligt meldt ud, men til gengæld er både bog 1 og 2 med her i maj sammen med næste bog “My Hero Academia” og “Dragon Ball” (genudgivelse).
De har samlet de to forlags “på vej”-lister i en enkelt for at skabe et lettere overblik. Bemærk at det er alle deres tegneserieudgivelser, men for læserne her er manga feltet nok særligt interessant.





Deres egen kommentar til “One Piece” udgivelsen:
Den største nyhed på listen i denne omgang er, at vi begynder at udgive den populære manga One Piece på dansk. Serien får opdaterede omslag, nyredigeret oversættelse og er produceret i tæt samarbejde med de japanske rettighedshavere. Første bind af One Piece udkommer i april – vi skal nok give besked, når vi kender den specifikke dato.
Jeg er spændt på hvad de mener med “nyredigeret oversættelse” for i deres “Dragon Ball” udgivelse har de meget tro fulgt den oprindelige danske oversættelse med alle kiks og småfejl det indebærer. Den første danske udgivelse af “One Piece” havde dog nogle meget grumme fejl med sider der var på tysk, generel brug af tyske lydord frem for danske etc. så jeg håber det er hvad de henviser til at de har strammet op på.














Leave a Reply