Vi forstætter forsøger på at genoplive dagens… i et mere fast rul igen, med et emne mange elsker og som vi ikke kan undvære: mad.
Jeg lægger ud med en af min families yndlingsretter: Okonomiyaki. Vi var faktisk på kursus i at lave det i Kyoto for nogle år siden! Siden har vi fået et barn, og det er hendes yndlingsret som hun beder om ofte – langt oftere end pizza.
Man kan altid diskutere om det er en pandekage med kål som nogen kalder det, andre mener det er en form for japansk pizza, men ingen af dem rammer blandingen af kål og dej med fyld i eller på helt.
Personligt foretrækker både jeg og min kone osaka stil okonomiyaki, der “kun” er kål og dej. Vi har prøvet Hiroshima stil, hvor der også er nudler i “pandekagen” – selvfølgelig i Hiroshima – men det bliver næsten for meget.
Foto er taget på en restaurant i Osaka for en del år siden. Der serveres de på en varm plade midt i bordet foran en. Man får enten skåle med ingredienserne og en kok leverer så dejen for at få en i gang, eller kokken går rundt og laver det mellem gæsternes borde.
Opskrift
Dej
120 g mel
150 ml dashibouillon (eller vand)
1 æg
1 tsk sojasauce
½ tsk salt
Fyld
300-350 g finthakket kål (af de sorter vi kan få herhjemme kan spids-, kina- og hvidkål anbefales i den rækkefølge. Den kål de bruger derovre har vi ikke helt magentil herhjemme desværre, men disse er tæt på)
2 forårsløg, i skiver
Bacon i tern eller skiver efter smag, kan erstattes af rejer
Toppings
Okonomiyaki-sauce (nogen blander ketchup + worcestershire sauce hvis de ikke kan få det, men det er altså ikke helt det samme)
Japansk mayonnaise
Bonito-flager
Instruktioner
1. Lav dejen
Pisk mel, dashi, æg, sojasauce og salt sammen, indtil det er glat.
2. Tilsæt grøntsager
Vend kål og forårsløg i. Blandingen skal se meget kåltung ud – det er korrekt.
3. Steg
Varm en let olieret stegepande op ved middel varme.
Hæld halvdelen af blandingen i panden og form den til en tyk, rund pandekage, ca. 2-3 cm tyk.
Læg bacon ovenpå.
Steg i ca. 4-5 minutter, indtil den er gylden underside.
4. Vend
Vend forsigtigt pandekagen, og steg i yderligere 4-5 minutter, indtil den er gennemstegt og sprød.
Vend kortvarigt igen, hvis det er nødvendigt, for at få baconsiden til at sprøde.
5. Tilføj topping
Læg pandekagen over på en tallerken, og dryp rigeligt med:
okonomiyakisauce
mayo
Top med bonitoflager – de skal helst “danse” i varmen fra pandekagen.


Skriv et svar