Endnu en af min families yndlingsretter er gyoza. Lækre fyldte dejtasker der altid er et hit som tilbehør – eller som hovedret, hvis der bare er nok.
De ses ofte på asiatiske restauranter herovre, men de færreste herovre tilbereder dem efter den typiske japanske stil, hvor de steges på én side og så dampes så de er både let sprøde og bløde på samme tid. De fleste her dumper dem i frituren, så de er sprøde hele vejen igennem ligesom forårsruller og wonton. Det er stadig lækkert, men ikke helt rigtigt ud fra mine minder fra Japan og smag præget deraf.
De kan købes frosne klar til tilberedning i mange supermarkeder, især asiatiske, men du kan også lave dem selv ud fra f.eks. opskriften herunder.
Opskrift
Ingredienser til 4 personer
- 12 plader wontondej til gyosa
- 50 g finthakket hvidkål
- 1 forårsløg
- 85 g hakket svinekød
- 0,5 cm ingefær – revet
- 1 fed hvidløg – knust
- ½ spsk soja
- lidt peber og salt
- olie til stegning
Tilberedning
- Bland alle indredienserne til fyldet sammen i en skål og kryder med salt og peber.
- Anbring en wonton plade i håndfladen og læg 1 stor te-ske af fyldet på midten. Pensel kanten med lidt vand og foldt hjørnerne op så de mødes i midten – press kanterne sammen
- Pensel sammenføjningen med vand og lav små folder langs kanten
- Varm lidt olie op i en sautepande og kom gyozaerne i. Steg dem 2 min. Så undersiden er gylden brun
- Hæld vand i panden så det står 3 mm op
- Læg låg på og lad simre ved svag varme i ca. 6 min. Indtil dejen er gennemsigtig.
- Tag låget af, skrug op for varmen og kog indtil vandet er væk – tag derefter gyozaerne op.
(Beregn først hvor meget i skal bruge af ingredienser ud fra hvor mange mennesker i serverer til)




Skriv et svar