Kadokawa Shoten har lagt tre lidt forskellige trailere online for Kiddy Girl-and, den kommende efterfølger til den populære serie Kiddy Grade. De to af dem på hver omkring 30 sekunder ligger på YouTube, så de kan ses herunder, medens den tredje på 15 sekunder er på seriens officielle hjemmeside.
Første trailer
Anden trailer.
Serien bliver igen instrueret af Keiji Gotoh, ligesom i den første serie, og Hidefumi Kimura er også bag historie og Megumi Kadonosono står for character designs igen. Animations-studiet er dog ændret fra Gonzo til Satelight denne gang. Den får premiere på japansk tv om en uge, den 15ende oktober.
Historien foregår i Star Century 0379, 50 år efter den første serie (en detalje ANN har forkert) og cirka 500 år efter i dag (2512), og handler om den energetiske og aktive Asceur (hende med det lyserøde hår) og den seriøse Q-feuille (hende med langt lilla hår). De er i træning som ES-agenter hos GOTT, den organisation der administrerer handel mellem planeterne, med magt om nødvendigt. ES-agenterne er agenter der har fået overmenneskelige evner, og flere af ES-agenterne fra den første serie er også med.
Kilde AnimeNewsNetwork
Kommentarer