Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Ah! My Goddess TV

Keiichi er en motorsports fikseret studerende, der aldrig rigtigt har haft det store held med piger. En aften hvor han sidder i sit kollegium værelse kommer der en underlig klædt, men ganske attraktiv, pige ud af spejlet. Hun introducerer sig som gudinden Belldandy og fortæller Keiichi at hun vil give ham et ønske. Siden han er lettere overrasket over hendes opdukken, og regner med at det er en spøg, så ønsker han at Belldandy skal blive hos ham altid. Og med et sus af guddommelig energi bliver hans ønske opfyldt og skæbnes store tandhjul begynder rette sig ind efter det.

Således ender vores unge hovedperson med en smuk gudinde ved sin side, men allerede med det samme opstår der problemer. Så som at man ikke må have piger på besøg i kollegiet. Men ønskets kraft lader dem ikke blive separeret så let og få minutter senere er Keeichi smidt ud af derfra.

Det lykkedes dog ham og Belldandy at søge husly i et tempel og ender med at få det helt for dem selv da den lokale munk drager væk. Men der er mange andre problemer forude, blandt andet at introducere Belldandy til universitetet og selv om de starter med at være alene i templet, så bliver der hurtigt lavet om på det da først Urd, Belldandy ene søster flytter ind og senere følges af Skuld, Belldandy anden søster. Så i løber af kort tid er Keiichi gået fra en næsten eneboer tilværelse, til at være del af en lille, men meget magisk familie, noget der langt fra forløber uden gnidninger.

Ah! My goddess handler om forholdet mellem Keiichi og Belldandy, noget der mest af alt ligner et ægteskab. Men det er også en historie om tre gudinder og den måde hverdagen på jorden blander normal drama med magiske evner. Om det så er Belldandy der i mini-form sidder på Keiichi skulder, Urd der med hendes trylledrikke forvandler folks personligheder eller Skulds nyeste opfindelse, så ender det hovedsageligt med at selv guddommelige evner ikke kan løse alle problemer. Selv om det til tider kan være praktisk, og ganske godt mod dæmoner.

Noget der altid har gjort AMG interessant er brugen af nordisk mytologi, blandet med lidt kristendom. Gudinderne navne kommer fra nordiske skæbnegudinder (med Belldandys en smule… tilpasset), men det er Gud som de snakker med over telefonen når alting brænder på. Det hele er blandet med en hightech stil, der får universets til at virke som om det er styret af en kæmpe computer. Det kan især ses når Skuld hiver hendes hammer frem og begynder at jage ”bugs” ud af systemet på en yderst fysisk måde.

Ah! My Goddess blev første gang animeret i 1993, med en 5 episoders OVAog i Japan er mangaen udkommet i 29 bind og kører stadig. En TV serie har derfor været på vej længe og der er mange AMG fans der ventet på at den blev lavet. Serien baserer på mangaen frem for at fortsætte OVAen. Men selv om karaktererne er helt de samme, så har TV serien fået lov til at ændre sig lidt fra den originale historie. Nogle ting er en forbedring, så som at Keiichis og Belldandys forhold skrider hurtigere frem, mens andre ting virker mindre vellykkede, så som Marllers meget drengede udseende.

Men har serien den samme styrke som den have for 13 år siden ?

Ikke helt, må man desværre sige. For fans er den fyldt med nostalgi og vækker minder, men selv om man ikke lige kan pege på noget bestemt i serien og sige at det er mindre godt, så er den som helhed middelmådig. Der er noget godt musik, og at personerne der lægger stemmer til pigerne er blevet ældre og mere erfarende giver både Belldandy og Urd en mere moden natur. Men har man ingen erfaring med AMG universet, så mangler TV serien meget af den kraft som der er i mangaen og OVAen.

Er man ude efter en god blanding af drama, humor og magi, så er Ah! My Goddess TV nok værd lige at kigge på, men den er langt fra den bedste serie af slagsen, nu hvor den har konkurrence af mange lignende titler.

Genre: Komedie, drama, romance
Alder: 7+
Studie
: AIC
Amerikansk licens:
Media Blasters, ADV Films

Skriv en kommentar

0.0/5

Go to Top