Kaoru Hanabishi er en ensom studerende der netop er flyttet til byen, og på vejen møder han en ung kvinde der er faret vild på stationen. Hun hedder Aoi og har en traditionel kimono på.
Aoi har tilsyneladende ledt efter Kaoru i lang tid, da de blev forlovet som børn af deres rige og meget traditionelle familier.
Kaoru vil dog ikke vende tilbage til sin familie på grund af den måde de behandlede hans mor på, men han bliver mere og mere glad for Aoi.
Da repræsentanter for Aois familie dukker op for at hente hende må Kaoru træffe et valg: at blive sammen med Aoi eller give slip.
Ai Yori Aoshi er en harem serie, men det mærker man ikke i første bind (som er det jeg har bedst i erindring må jeg indrømme da det er det eneste af dem jeg selv ejer og det er lang tid siden jeg læste videre), og selv senere er der ikke tvivl om hvem der er Kaorus øjesten på trods af at han er omgivet af tiltrækkende piger af mange slags.
Det er forståeligt nok at han falder sådan for Aoi, for hun er indbegrebet af den perfekte japanske kvinde: behagelig og rolig at være sammen med, ydmyg og totalt dedikeret til hendes mand, Yamato Nadeskiko arketypen personificeret. Hun er sød men mange Vesterlændinge vil nok stejle over hendes underdanighed, der er ikke en tøddel rødstrømpe i hende. Selv for harems-serier er så traditionelle piger usædvanlige, så på den måde skiller hun sig alligevel ud.
Kaoru er den klassiske mandlige harems hovedperson idet han er flink og rolig, men han har i det mindste rygrad i forhold til hans afstandtagen til sin familie. På den måde kan man virkeligt følge ham i at han ikke vil tilbage til familien eller give efter for dem, og dette er grunden til et noget mere seriøst drama end man typisk ser i denne slags historier.
Kærligheden behandles lige så seriøst, man ser de to unge knytte sig til hinanden igennem deres delte minder og problemer med familierne. Det er gjort med følelse og ro, igen noget man sjældent ser i denne slags serier. På den måde er mangaen (og tildels animeen der bygger over den, omend den er noget mere flashy og “traditionel for genren) tættere på en reel romance med drama end harem på mange områder.
Mangakaen virker desværre ikke helt overbevist om at dette er nok, idet han har proppet en del fan-service ind ved at vise Aois bryster og hende i bad rigeligt gange. Jeg har intet imod fan-service som sådan, jeg kan kun stå ved at jeg er en mand der rigtig godt kan lide piger, men det virker en anelse overflødigt i forhold til den mere romantiske stemning.
Nu vi er ved udseendet så er mangaen ikke noget særligt, omend Fumizukis har en del gode detaljer som Aois formelle kimono og baggrundene – og selvfølgelig de scener hvor vi ser mere af Aoi, de skal jo sælge mangaen til de mindre romantiske fyre også. En anden virkelig sej detalje er dog at personerne bliver synligt ældre i løbet af serien.
Ai Yori Aoshi virker måske ved første hurtige bladren igennem som en typisk ecchi romantisk koemdie / harems serie, men der er en solid kerne af drama hvilke gør kærlighedshistorien mere rørende og tiltalende. Værd at læse for folk der vil have en mere dybfølt kærlighedshistorie, men vær forberedt på at få lyst til at ryste noget feminisme i Aoi indimellem.
Original titel 藍より青し
Genre Romantik, komedie, harem, ecchi
Skabt af Kou Fumizuki
Udkom i Japan 1998 – 2005
Antal bind 17
Udgives i Japan af Hakusensha
Udgives i USA af Tokyo Pop