Det populære anime studie AIC (Anime International Company), her i 2010 ansvarlig for Strike Witches 2, Asobi ni Iku yo og Amagami, er blevet 100% købt af pachinko firmaet Oizumi Corporation. AIC har eksisteret i 30 år og produceret hvad der alment anses som klassikere med serier som Bubblegum Crisis, Tenchi Muyu, Armitage III, Ah! My Goddess og mange flere.
Der er nok ikke mange danskere, der kender til pachinko, så du kan finde en kort beskrivelse her.
Et hovedelement i markedsføringen af pachinko-maskiner er animt tie-ins og deres egne anime-stil personer, så det forventes at AICs rige person-galleri fra deres serier snart vil finde vej til spillemaskiner.
Om firmaet får lov til at beholde deres egen identitet og lave serier som de har lyst til eller primært kommer til at fungerer som salgs-maskine for spillemaskinerne vil tiden vise.
Kilde Sankaku Complex (ADVARSEL! Siden indeholder materiale der er 18+)