Blog

  • Battle Athletes afsnit 6

    Battle Athletes afsnit 6

    US DVD 3

    Den store finale mellem Akari, Kris og Lahrri. Mylandah er dog bitter over sit nederlag, det er kun hende der skal kæmpe mod Lahrri, og hun forsøger at sabotere finalen…

    Sidste afsnit og et farvel til Akari og kompagni (medmindre man også ser tv-serien).
    Afsnittet virker dog lidt overfyldt idet de har proppet ret meget ind, mere tid på enten løbet eller til at vise personernes følelser ville måske have været bedre. Samtidig afslutter afsnittet ikke historien, det virker tværtimod som en teaser for en efterfølger idet de flyver videre til en endnu større konkurrence, men den efterfølger til OVAen kom aldrig. Dog er der tv-serien hvis man vil have handligen uddybet mere eller simpelthen ikke kan få nok af Akari-chan.

  • Konoe Subaru [Mayo Chiki!]

    Konoe Subaru [Mayo Chiki!]

    FREEing har åbnet for bestilling af deres 1/8 skala figur af  Konoe Subaru, der arbejder som Kanade Suzutsukis butler i anime serien Mayo Chiki! (まよチキ!).

    Konoe Subaru [Mayo Chiki!]

    Hun poserer i sin skoleuniform, der langsomt glider ned af hendes skulder, medens hun har et ben strukket ud foran sig medens hun sidder. Det er en anden side af Subaru som man normalt ikke ser bag hendes butler uniform. Figuren færdiggør trioen af piger fra serien fra FREEing som det kan ses på det ene billede.

    Hun udkommer til juni 2013 til omkring 7800 yen (488 kr) og kan bestilles hos Hobby SearchCDJapan og Hobby Link Japan.

    Kilde Alafista

  • Battle Athletes afsnit 5

    Battle Athletes afsnit 5

    US DVD 3

    Det er tid til den store konkurrence, og alle er opsat på at vinde Cosmic Beauty titlen. Tanya lægger hårdt ud, men både Akari og Kris overhaler hende allerede i første disciplin. Lahrri ligger som forventet i toppen hele vejen, men både Kris og Akari følger godt med.

    Den store konkurrence er startet og fokus er nu udelukkende på det sportslige, og medens man kan savne humoren lidt bliver man hurtigt grebet af at heppe på Akari. Der bruges dog ikke ret meget tid på hver enkelt disciplin, hvilket er synd idet de alle er originale variationer over traditionelle præstationssporter som man ser dem til OL.

  • Battle Athletes afsnit 4

    Battle Athletes afsnit 4

    US DVD 2

    Den årlige sammendokning mellem University Satelite og den tilsvarende drengeskole finder sted, og traditionen tro skal der være en konkurrence mellem dem. Det bliver en slags blanding mellem fod- og håndbold, og til holder bliver Akari, Tanya og Mylandah valgt. Hverken Mylandah eller de to andre er ret glade for det, og hun ender hurtigt med at skræmme Akari og så køre sololøb. Endelig oprunder kampen, men drengeskolen har nogle esser i ærmerne…

    Et afsnit hvor humoren har fokus men samtidig med en masse reel sport. Humoren ses især igennem skolelederens idéer til hvordan de kan vinde over drengene på. Samtidig kommer en god bekendt fra de første tre afsnit på besøg.

  • Battle Athletes afsnit 3

    Battle Athletes afsnit 3

    US DVD 2

    Det er tid til midtårs eksamener, og denne finder sted på en forladt rumelevator. Der opstår dog problemer undervejs, og rumstationen begynder at styrte mod jorden…

    Stadig ikke så megen normal sport, men der fokuseres meget på teamarbejde og det rundes af med en sprint så det ikke mister sportstemaet. Afsnittet ender samtidig med en af de større overraskelser i anime, en afsløring om en af hovedpersonerne der nok vil ryste de fleste.

  • Battle Athletes afsnit 2

    Battle Athletes afsnit 2

    US DVD 1

    Efter at Akari og Anna er kommet sig over chokket over Kris opførsel er det lige på og hårdt med første opgave på University Satelite, en serie lacrosse kampe i nul tyngdekraft.
    Akari har aldrig prøvet spillet før, og deres første kamp mod pigen fra afsnit et ender da også med et stort nederlag. Skuffet beslutter Akari at træne alene, noget der ender galt…

    Afsnit to af Battle Athletes forsætter med mere sport, og nu da alle personerne er introducerede kommer der lidt flere detaljer om dem – for Kris vedkommende især gennem humoristiske indslag.

  • UNDER 17 – Love Slave (Dagens Musik)

    UNDER 17 – Love Slave (Dagens Musik)

    UNDER 17 (アンダーセブンティーン、アンセブ) var en populær japansk duo, bestående af Haruko Momoi og Masaya Koike, som skrev og opførte en stor del moe sange som blev brugt til både anime og spil.Nogle af de serier, hvor deres sange har optrådt er Kujibiki Unbalance, Tenbatsu! Angel Rabbie, Mouse, Popotan og DearS, hvor Love Slave er introsangen til. Ud over det, så bliver en del af deres sange også brugt som openings til voksen spil.
    Den 27. September 2004 blev det annonceret at de gik i opløsning, hvor de 2 ville gå vær deres vej, da de havde forskellige idéer til hvordan deres karrierer skulle være.

    Den 31. August 2008 blev de dog gendannet kortvarigt til Animelo Summer Live, hvor de optrådte med Tenbatsu! Angel Rabbie med hjælp fra MOSAIC.WAV medlemmer.

    Sangen lyder bedrer i studio indspilning end live synes jeg dog

  • Battle Athletes afsnit 1

    Battle Athletes afsnit 1

    US DVD 1

    I fremtiden betyder det meget at være I form, og topmålet af dette er at komme på University Satelite.
    Akari Kanzaki er netop blevet optaget der, men på trods af at hun klarede sig bedst ved optagelsen er hun stadig nervøs. Hun mister dog ikke modet selvom hun indser at skolen er på et meget højere niveau end hidtil.
    Hun farer vild vej til sit værelse og møder Anna Rispighi, der bliver mobbet af en ældre elev. Den ældre elev går til angreb på dem begge, men en tredje begynder, Kris Kristopher, kommer til og hjælper Akari og Anna. Det viser sig at de tre deler værelse sammen, og at de skal danne hold fremover.

    Battle Athletes er på mange måder en typisk sports-serie, og det at den finder sted i et sci-fi miljø betyder ikke ret meget. Personerne er dog noget stereotype, og man er på intet tidspunkt i tvivl om hvordan de vil handle.
    Alle personerne har ligeledes meget markante udseender, der vanen tro understreger deres personligheder. Nogle af dem er ret unikke, og har man først set Akari glemmer man hende nok ikke.
    Det er tydeligt, ud fra stilet personerne er tegnede i, at serien er fra sidste del af 90erne, og der er store paralleller til Tenchi, som AIC lavede i samme periode.
    Resten af det grafiske udtryk er ligeledes udmærket, men det man lægger mærke til er primært personerne trods alt. Baggrundene har en god detaljegrad og animationen er flydende, det er tydeligt at det er en OVA med et rimeligt budget.

    Læs mere i anmeldelsen af hele serien eller følg episodeguiden for at høre hvad der sker i resten af serien.

  • Deadman Wonder Band feat. Fade – One Reason (Dagens Musik)

    Deadman Wonder Band feat. Fade – One Reason (Dagens Musik)

    “One Reason” er lavet af Deadman Wonder Band (DWB) og Fade, og bliver brudt som openingen til animeen Deadman Wonderland. Der er ikke rigtig noget info på DWB ud over, at det er en gruppe af folk, som stod for at lave sange til serien.

    Fade er et japansk alternativt rockband, som blev dannet i 1991, og har til dags dato lavet 5 mini-albums, 2 fuld længde studio albums og 2 singles. Gruppens består af 3 amerikansk føde japaner, 1 amerikaner som var udvekslingsstudent og en japansk født. Af denne grund kan de faktisk engelsk, som man kan forstå ^^;
    Gruppen spiller meget rock, som minder om det som bliver spillet i vesten. Deres grund til dette er, at de prøver at lukke den kløft som er mellem vesten og østen, som de selv siger det.

    Der findes ikke nogen video til sangen af hvad jeg har kunne finde ud af, så i må leve med et stilbillede

  • Nightmare – The World (Dagens Musik)

    Nightmare – The World (Dagens Musik)

    “The World” er den første opening til serien Death Note, og den er indspillet af Nightmare, som er et japansk visual kei rock band fra Sendai. Gruppen blev dannet den 1. Januar 2000 og består af Yomi (forsanger), Sakito (guitarrist og backup sanger), Hitsugi (rytmeguitar), Ni~ya (bassist og baggrundssanger) og Ruka (trommer).
    De fik deres største gennembrud i mainstream kulturen med netop denne sang her, samt “Alumina” til serien Death Note.

    Deres navn blev forslået af Hitsugi, som mente, at de skulle have et navn der var skrammende og som passede til deres visuelle stil. Alle medlemmer i gruppen har været meget inspireret af grupper så som X Japan og Luna Sea. De startede også ud som et cover band, som netop sang sange fra disse 2 grupper, samt nogle andre, før de selv begyndte at skrive deres egen musik.

  • AirGear afsnit 1

    AirGear afsnit 1

    Drengen Ikki bor hos fire søstre, og en dag sniger han sig til at se den enes film. Den handler om Air Trek, motoriserede rollerblades som folk laver halsbrækkende stunts på. Han bliver opdaget og skældt huden fuld, men senere finder han et rum i huset hvor der står en stor stak Air Trek udstyr. Han stjæler et par skates og går i gang med at udforske den ny verden, der har åbnet sig for ham.

    AirGear er endnu en serie baseret på en Oh! Great manga, og ligesom sin forgænger Tenjou Tenge klarer den ikke springet til animation vildt godt.
    Handlingen er den klassiske historie om teenagedrengen der ikke er god til noget men er stædig og som så bliver det. I det her tilfælde er det så street fighting på rollerskates, hvilket ville være originalt hvis det ikke lige var for Jet Set Radio, men det er ikke for den del man ser serien men på grund af actionen. Der er noget fanservice i serien, og scenerne mellem duellerne er fyldt med denne frem for at uddybe personerne, men taget i betragtning at det er en Oh! Great serie er det holdt på et ret lavt niveau.

  • YuiKaori – Our Steady Boy (Dagens Musik)

    YuiKaori – Our Steady Boy (Dagens Musik)

    “Our Steady Boy” er lavet af Yui Ogura og Kaori Ishihara som er et Japansk pop idol duo. Om selve denne gruppe er der ikke mere info. Så lad os se på de 2 piger vær for sig.

    Yui Ogura (小 仓 唯 Ogura Yui?) er en japansk stemme skuespiller, pop idol, sanger og skuespiller. Ud over at være medlem af denne idol duo, er hun også med i idol gruppen StylipS (også sammen med Kaori, samt Arisa Noto og Maho Matsunaga). Hun er også en del af den japanske popgruppe Happy! Style Rookies.

    Kaori Ishihara (石 原 夏 织 Ishihara Kaori) er en japansk pop sanger, stemme skuespiller, idol, og skuespiller, samt forvalte af Up-Front i Happy! Style Rookies. Hun er medlem af Team Dekaris, StylipS og så som nævnt før, idol duoen YuiKaori. Som en solo sanger, har hun indspillet flere karakter sange, hvor hun synger i stemmen af en af ​​hendes anime figurer. Et par af disse singler har lagt på Oricon charts.

    Sangen “Our Steady Boy” Bliver brugt som ending til KissXSis (TV) animeen i alle afsnit med undtagelse af det sidste afsnit, hvor de samme 2 har lavet slutsangen “Futari” (ふたり).