Den første marts købte jeg lidt fysiske mangaer, som set herover, det er rart man igen kan købe mindre main stream tegneserier i Odense.
Bakemonogatari bog 12
Don’t Toy With Me, Miss Nagatoro bog 9
Overlord bog 14
Det er alle gode serier, på hver deres måde, Nagotoro nok mest kontroversiel, men det er blevet noget mere tam med tiden, så det er godt at komme videre med dem.
Derudover har jeg købt de fem bind der indtil videre er ude af Kaiju Girl Caramelise på iBooks, simpelthen fordi den var svær at stå for til 35kr/bog mod 119kr per bog hos Fantask. Jeg havde overvejet at købe den i nogen tid fysisk, men til den lave pris kunne jeg ikke lade være med at købe den digital.
Det er en rigtig sød serie der fænger ret godt omend den er ret simpel. Klart værd at læse, kan være jeg skriver lidt om den når jeg er igennem mere end det første par bøger af den.
For lidt tid siden fik jeg også den lovede anden Laid-Back Camp figur af Nadeshiko, der kommer snart et kort skriv om den ligesom med Rin-chan.
Da jeg så Laid-Back Camp fandt jeg en af de mest afslappende serier nogensinde, og jeg har genset og læst mangaen bag flere gange og den får mig stadig til at slappe af og nyde de smukke landskaber. En af mine venner beskriver serien som “hygge” og han rammer den ret godt.
Nu jeg er meget glad for serien kunne jeg ved et af gensynene ikke lade være med at købe et par figurer til serien. Den første kom for lidt tid siden, Rin Shima med camping udstyr, og den anden kom i går. Således er det på tide at jeg får lagt mine billeder af Rin Shima op.
Figuren er udgivet af firmaet Wing og er 1/7 skala, cirka 13cm høj men hun sidder jo også. Hun er modelleret af Akisame og bemalet af Hajime Akimoto (Hajimeno).
Hun kommer med en camping stol, bord, termokande, trankia og gryde og en lampe. Således kan man lave klassiske camping scener med hende.
Rin Shima ser ud som hun gør i serien, farverne passer med animeen og hun er således både modelleret og bemalet glimrende. Der er fine skygger og man kan virkeligt mærke hvordan hun sidder og putter sig med sin bog. Medens tøjet har fine skygger kunne håret måske have lidt mere, men på den anden side ser det ud som i serien, der heller ikke har ekstreme highlights af håret, og det trækker ikke ned i kvaliteten af figuren. Hendes camping udstyr ser ud som det skal, men især lampen kunne også have lidt flere highlights så det lignede at den skinnede lidt mere. Hendes stol har til gengæld en fin følelse af stof i hænge-delen.
Jeg bestilte ligesom Uzaki-chan figuren Rin fra Hobby Search et godt stykke tid inden den udkom, og den blev (selvfølgelig) nogle måneder forsinket, givetvis grundet Corona og transportkrisen, men da den udkom sendte de den uden problemer og kom herover på en tre uger inklusiv toldbehandling.
Ligesom Uzaki-chan figuren var den pakket godt ind fra butikken og overlevede fint turen på tværs af kloden uden nogen anmærkning.
Samlet er den en glimrende figur der fanger stilen fra serien godt, det at se på den bringer minder om pigernes afslappede camping på utroligt smukke steder tilbage og får mig nærmest til at slappe af bare ved at se på den.
Rin Shima figuren er som sagt købt hos Hobby Search, omend den er udsolgt nu, så læs anmeldelsen her som et glimt af hvad der findes af figurer derude.
ONDSKAB UDSPRINGER AF VENLIGHED! Efter dage for at udsætte sig for faren for forhistoriske dyr og det hårde klima, deler de overlevende sig i flere mindre grupper – alle forsøger at opnå en eksistens på øen. Men når galskab begynder at påvirke nogle af grupperne kan alle være i fare!
(tekst baseret på forlagets beskrivelse af bogen)
Kort om bogen
Cage of Eden bog 4 fortsætter efter bog 3 og ender med at lede direkte videre til bog 5, det er trods alt en spændingshistorie.
Tegningerne er ved at have fundet et godt sted, omend der også skulle lidt (reelt unødvendig) fanservice til. Samtidig viser bogen dog unge mænd som man forventer dem, omend måske lidt overdrevet for denne situation at de stadig higer efter at se trusser. Til gengæld er det tydeligt at nogle af de vanvittige agter at voldtage en kvindelige karakter før de dræber hende, hvilket måske er mere i tråd med den ekstreme situation og viser hvor langt de er ude.
Historien i Cage of Eden bliver virkeligt ubehagelig i denne bog, jeg var nødt til at lægge den og holde en længere pause simpelthen fordi nogle af personerne er blevet vanvittige og afstumpede af det der er sket, især den ene rammer hårdt fordi man kan følge hvordan det er sket. Her er serien bedst og værst på samme tid, den har nu pejlet sig ind på det psykologiske og behøves ikke monstre for at være skræmmende, det er de strandede mennesker der presses der viser sig at være de største monstre.
Akira og hans klassekammerater er på et fly på vej hjem efter en skoleudflugt til udlandet. Pludselig styrter flyet på en mystisk ø. Akira er på en eller anden måde stadig i live på trods af styrtet, men opdager hurtigt, at han ikke er lige sikker og lyd, når enorme tilsyneladende uddøde dyr begynder at jagte ham. Akira begynder at finde andre klassekammerater, der også har overlevet nedbruddet. Nogle arbejder sammen og nogle arbejder mod hinanden i en indsats for at overleve på den underlige ø. JEG SÅ DET HELE? En mystisk besked skrevet i sandet drev en af castaways på randen af galskab. Nu er det op til Hikari at hjælpe med at gøre situationen bedre. Men når den mystiske Hades ankommer… situationen kunne blive en katastrofe for alle de involverede klassekammerater.
(tekst baseret på forlagets beskrivelse af bogen)
Kort om bogen
Cage of Eden bog 3 fortsætter efter bog 2 og ender med at lede direkte videre til bog 3, det er trods alt en spændingshistorie.
Vores hovedpersonernes gruppe møder andre overlevende, men de er ikke just typer man samarbejder let med. Da der kort efter udbryder en dødelig sygdom bliver det ikke just bedre og spændingerne mellem personerne bliver større end de monstre der dukker op.
Tegningerne er fine, og med færre monstre er der mere fokus på personerne, og deres designs bliver en tand mere konsistente, detaljerede og der er færre kiksede vinkler med karaktertræk der ser underlige ud.
Medens historien i Cage of Eden bliver mere og mere ubehagelig er den stadigt engagerende spændende uden at man har brug for at se væk.
Akira og hans klassekammerater er på et fly på vej hjem efter en skoleudflugt i udlandet. Pludselig styrker flyet ned på en mystisk ø. Akira er på en eller anden måde stadig i live på trods af styrtet, men opdager hurtigt, at han ikke er lige sikker og tryg, da enorme tilsyneladende uddøde dyr begynder at jagte ham. Akira begynder at finde andre klassekammerater, der også har overlevet styrtet. Nogle arbejder sammen og nogle arbejder mod hinanden i en indsats for at overleve på den underlige ø. Kæmp og/eller flugt? Som om det at de blev strandet på en øde ø fuld af forhistoriske dyr ikke var dårligt nok, nu er der en morder blandt de menneskelige overlevende i flykatastrofen. Akira Sengoku og hans klassekammerater er tvunget til at kæmpe og flygte fra farlige monstre af en svunden æra, alt sammen, mens de holder sig på sikker afstand af en hockey-maskeret vanvittig, der virker stålsat på Akiras ødelæggelse. Når det gælder kan Akira og hans ragtag band af overlevende forsvarer sig mod både mand og dyr?
(tekst baseret på forlagets beskrivelse af bogen)
Kort om bogen
Bog to fortsætter efter bog 1s cliffhanger og ender selv med en der leder til bog 3, det er trods alt en spændingshistorie.
Den paniske stemning øges endnu mere, monstrene bliver større og grimmere og især det menneskelige, hvor vi begynder at se hvor ubehagelige mennesker virkelig er og ikke blot arbejder sammen i krisesituationer for alvor bliver et tema, der vil dominere serien fremad.
Samtidig med at menneskene bliver mere og mere ubehagelige bliver monstrene mere og mere groteske og uvirkelige, jeg ved godt de skulle være baseret på virkelige dyr men den hvor munden er størstedelen af kroppen er bare kikset.
Spændingen holdes højt i denne bog, og medens det menneskelige begynder at knirke glider historien stadig godt videre uden at være for ubehagelig men mere engagerende spændende.
Fare og handling vrimler efter Akira Sengoku og hans klassekammerater nødlandede på en øde ø, da de flyver hjem fra en skoleudflugt. Øen findes ikke på nogen kort, men det er ikke engang den mærkeligste del: de dyr, de finder på øen, er forhistoriske dyr, der skal have uddøet i tusindvis af år! Nu er Akira og hans venner i fare, da øens beboere begynder at se på menneskene for deres næste måltid. Vil de nogensinde løse øens mysterium og finde hjem?
(tekst baseret på forlagets beskrivelse af bogen)
Kort om bogen
Selve scenariet i Cage of Eden med øen virker søgt, den måde der pludselig dukker monstre og personer op der intet spor var af før – selvom de er på størrelse med huse. Når det er sagt er personerne dog udmærkede, ekstremt stereotype men tiltalende i deres enkelthed.
Grafisk er den blandet, der er ofte noget en smule off ved personernes designs og monstrene er kiksede selvom de er groft baseret på virkelig fortids-dyr. Samtidig er der dog også noget tiltalende lidt gammeldags ved stregen, den minder mig om mangaer jeg læste for 20 år siden.
Samlet fænger historien rimeligt fra starten med dens mysterie scenarie, og bog 1 slutter med en cliffhanger der lover mere menneskeligt drama (som jeg kan afsløre der kommer mere af og vil fylde mere end monstrene).
Efter at have tabt en kamp med den mystiske Sylph, befinder Rebecca sig i et luksuriøst soveværelse, hvor hun bliver mødt af ingen ringere end selveste Drakken Joe. Han afslører grunden til, at han sendte sine håndlangere efter EDENS ZERO – for at få noget, han ville have. Og det der var Rebecca!
(tekst baseret på forlagets beskrivelse af bogen)
Kort om bogen
De kreative kampe mod Drakkens håndlangere fortsætter, og selvfølgelig har en af dem en evne der opløser Homuras tøj, så det skorter heller ikke på fanservice kvoten i denne bog. Når det er sagt er kampene dog stadig enormt dynamiske og energirige, så de trækker heldigvis ikke kun på huden. Historien bevæger sig også videre i det rolige, faste tempo som serien har haft hidtil. Imponerende at den er er nået 10 bind uden noget overflødigt fyld omend det meste virker til at være svinkeærinder for den samlede quest… men så alligevel… Samlet virker serien til stadig at være langt, langt fra mål dog.
Edens Zero fortsætter hvor man slap efter niende bog og man glider let videre gennem siderne og inden man ved det har man læst flere bind – for alle hans mangler og den berettigede kritik om hans enkle fortællinger så er Hiro Mashima en mester i at lave gode shounen historier.
Jeg har virkelig travlt med arbejde for tiden, det at lave halvdelen af en ny uddannelse tager tid, og vores lille baby tager også med rette meget fokus. Sidstnævnte er dog lige blevet døbt og forhåbentlig falder arbejdsbyrden snart lidt igen så der kan komme gang i “dagens” og andet mere originalt indhold igen.
Jeg vil dog endnu en gang nævne at andre også er yderst velkomne til at bidrage til siden! Alt der vedrører Japan er velkommen, kunne være fedt at få rystet siden op og give danske fans en bredere vifte af information om moderne japansk kultur og inspirere til at tjekke ting ud endnu bedre.
En side note til billedet her – og de andre Miku billeder jeg ofte bruger. Der er rigtig, rigtig mange billeder af Miku hvor det ikke er til at finde den originale skaber. Ja, der er flere DeviantArt og andre steder hvor folk siger de har copyright på billederne, bemærk at flere steder påstår de har lavet/ejer illustrationerne. Ved en af dem fandt jeg hele fem forskellige, den ene havde det som pin og claimede copyright, en anden på t-shirt, det næste var en clip-art side der, så var der en DeviantArt og en japansk side etc. Alle lavet af forskellige folk… Det var nok sidstnævnte der havde lavet originalen, men ikke til at se når alle påstår det er deres, og så ryger det rent legalt i så meget mudder at man i praksis ikke kan klage over det. Så hvis I kender de originale skabere sig til – især hvis jeg skal holde op med at bruge dem! På sigt burde jeg få lavet et arkiv af egne illustrationer, men siden her er dyr nok allerede at køre og mine egne tegneevner er virkeligt rustne, så det har lidt udsigter.
Naoto, Marie og besætningen er viklet ind i politikken i den hensynsløse, voldelige by Shangri-La. Men da Second Upsilon går i gang, indser de, hvad der er vigtigere end kamp om territorie og regeringer: At gøre, hvad de vil! De to unge genier og deres mekaniske kammerater skaber vildt kaos og kan måske redde hele verden, nu de er i gang!
Om bogen
Vi slutter Clockwork Planet serien af med store kampe på flere fronter, både mellem robotterne, de (mere eller mindre) menneskelige mod banderne og mekanik genierne der vil løse det største tekniske problem hidtil.
Serien slutter af med det bedste tempo, kamp og teknik i verdenen som vi har set hidtil, og den viser serien fra dens bedste, men når det er sagt så virker det som et mellemspil. Ja, de redder verden endnu en gang ved at ombygge Shangri-La, men da de rejser videre er det blot for at kæmpe videre mod den Store Skurk, som vi sidst hørte om for 1/3 af serien siden. Det er i sandhed den klassiske “fortsættes i næste sæson” slutning som aldrig får en næste sæson… Og det gælder desværre også light novel serien, der slutter samme sted.
På en måde er det en passende afslutning på serien: Lidt op og ned med meget potentiale og virkeligt gode sekvenser, men der mangler altid lige det sidste – især til sidst hvor det sidste bogstavelig talt mangler.
EN SKÆBNEHANDEL Naoto og hans gruppe fortsætter deres dybe nedstigning ind i den mørke verden i Shangri-La, hvor kriminalitet, forræderi og fare løber løbsk. De to genier, Naoto og Marie, tiltrækker onde kræfter i samfundets helvedes underliv, og deres skæbner bliver langsomt låst sammen som rustne tandhjul. Shangri-La kører på døden, og dens stærkeste leder vil have Halter til at udføre en vanskelig afvejning, men vil den beslutning Halter træffer være den rigtige…? Og da et ukendt ansigt fra Initial-Y-serien dukker op, kan RyuZU være i problemer!
Om bogen
Der skrues op for intrigerne og hvor hårde folk er mod hinanden, hvilket er en stor kontrast til vores idealistiske, friske unge der tror de kan gøre verden bedre. Dette er det centrale omdrejningspunkt i denne ark, den naive tro på sig selv og at verden kan være bedre mod kyniske voksne der ser tingene mere sort. Den ny store skurk, fordi den helt store er sat på pause medens de flygter, er skingrende sindssyg og morderisk i en grad der minder stærkt om de værste udgaver af Jokeren i Batman. Han er virkeligt modbydelig, og bogen her ramte mig faktisk ved at dræbe en biperson kort efter hendes introduktion, de formåede på få sider at få hende givet personlighed, relevans og så dræbe hende kort efter for maksimum slagside. På den måde er han langt mere interessant end seriens virkelige hovedskurk, som manipulerer ikke bare en by men hele verden men kun ses som et glimt af en skygge indtil videre (og slet ikke i dette bind).
Når al rosen for at være en af de bedste bøger i serien er overstået sidder man efter at have læst serien hidtil og føler at denne ark, der ender med at dække en tredjedel af serien uden at afsløre noget, reelt bare er en filler medens det helt store venter på at heltene kommer tilbage stærkere og klogere.
Konspirationsplottet i Tokyo når til en konklusion, og Naoto og gruppen tager til det kriminalitetsplagede Shangri-La på et modigt nyt eventyr! Selvom verden er omgærdet af konstant mystik, vil Naotos utrolige høreevner, kombineret med Maries geniale teknik, hjælpe med at føre dem til sandheden under overfladen.
Om bogen
Den store kamp afsluttes på en god måde hvor vi får set både Naoto og Maries evner og den er tilpas flashy og fantastisk. Den afløses dog af en kliche hvor den store skurk afslører at han er bag, men han er alligevel kun en silhuet og det føles lidt som om forfatteren egentlig ikke havde ham helt klar alligevel men nu krævede historien ham på scenen.
Næste del med rejsen rundt i den lovløse by er dog god igen, den understreger at seriens fokus er på personerne selvom der er store flashy kampe indimellem. Og lidt mere snak om mekanik er altid godt, omend deres brug af ordet overclocker skurrer i ørerne på en der er vokset op med at presse sine pc’er til det yderste.
DYBERE NEDSTIGELSE Midt i alle sammensværgelserne og planerne er regeringen tvunget ud i et dødvande. Da trusler fra mystiske partier og almægtige våben synes umulige at overvinde, begynder lederen af militærkuppet at slå til. Hvad mere er, lederens bag kuppets hensigt er mere farlig for menneskeheden, end nogen kunne have forestillet sig. Japans nationale krise har ramt sit højdepunkt, og Naoto og hans venner står i centrum!
Om bogen
Den dramatiske kamp omkring kejser paladset spidser ting, og hovedpersonerne viser deres spiste og finder måder at gøres deres ypperste på.
En rar ting er at personer trods de intense odds opfører sig som deres alder, især Marie har mangel på tro på sig selv (noget der følger os i serien når man ser den over mere lang linje) og især udbrud, der viser at hun er en følelsesmæssig skrøbelig teenage-pige trods alt. Naoto er dog Naoto, lige så naiv enfoldig som altid.
Grafisk bygger dette bind videre på serien styrker med især mange større paneler der panorerer omkring personerne omend vi ikke ser meget af verdenen omkring, på trods af den kreative setting er det vedvarende tydeligt at det er personerne der i fokus, og det ses især tydeligt i tegningerne.
