Blog

  • AIOdense: Fredag 23 september 2011 – Kampsportsspil

    AIOdense: Fredag 23 september 2011 – Kampsportsspil

    Slip din indre slagsbror løs og kom og spil forskellige kamp-spil med os.
    Der vil være forskellige Tekken, Guilty Gear og Street Fighter spil samt flere mere obskure titler at vælge imellem.

    Der kommer også nogle Street Fighter animeer så det ikke er aktivitet det hele.

    Klokken 16:30-22 – hvis vi da ikke bliver ved længere.

    Foreningens egen hjemmeside

    FaceBook

  • Hollywood udgave af Kite

    Hollywood udgave af Kite

    Den klassiske skolepige slave snigmorder animeen Kite bliver nu offer for en Hollywood film, der begynder optagelse i 2012 og bliver instrueret af David R. Ellis

    En Kite adaption har været planlagt i nogen tid men har ligget stille, men prokeltet er blevet genstartet ordentligt og filmoptagelserne er planlagt til at begynde til januar 2012.

    Filmen bliver instrueret af David R. Ellis, instruktør af store klassikere som Snakes on a Plane, The Final Destination og Shark Night 3D.

    For dem der ikke kender Kite er folks bekymring, at animatoren/instruktøren Yasuomi Umetsus let genkendelige visuelle stil og flydende animation sammen med hans forkærlighed for til tider seksuelt eksplicit indhold og vold, ikke bliver ført over. Hans mest kendte værker er Kite (1998) og Messo Forte (2000), begge klassikere inden for 90ernes voksen anime.

    Han er også kendt for at have en finger med i mange andre animeer i forskellige grad, og hans stil er ofte let genkendelig.


    Kitehar tilsyneladende også et bedre ry uden for for Japan, idet det at der bliver lavet en film over den har skabt en vis undren blandt de japanske anime fans.

    Hvis Hollywood bibeholder de rigelige sex scener (voldsscerne er nok uden for fare) kan det være at de endelig ender med et anime-til-film hit – omend den ret dårlige liste hidtil maner til at være skeptisk.

    Kilde Variety

  • Panty og Chuck action figurer

    Panty og Chuck action figurer

    Sentinel åbner deres ny “RIO:bone” figurlinje med denne action-figur af Panty (Panty and Stocking with Garterbelt) i seriens pseudo-cartoon stil.

    Chuck, hendes grønne følgesvend, kommer også med.

    Figuren er godt artiklueret, og da stilen er så cartoony gør de synlige led mig af en eller anden grund ikke så meget.

    Hun kan sættes i en bred vifte af poses, og hun kommer med flere ansigter, hænder og våben så man kan ramme en vifte af humører og (provokerende) scener.

    Hun udkommer til december 2011 og kan forudbestilles nu.

  • Smuk Touwa Erio figur

    Smuk Touwa Erio figur

    Den populære lille og smukke Touwa Erio fra Denpa Onna to Seishun Otoko er allerede kommet som flere figurer, og nu som endnu en, halvvejs i sin skoleuniform.

    Figuren her kommer fra Alphamax, og den er ret ecchi sådan som hendes bluse falder ned og med hendes meget korte nederdel, der tydeligt viser hendes trusser.

    Figuren er godt sculpted idet den tydeligt ligner hende og har små detaljer som negle med.

    Farvelægningen er også udmærket, der er et fint nuance-spil i hendes lyseblå hår. Hendes hud er også rigtig godt farvelagt med gode nuancer og få flade områder.

    Den ekstremt korte nederdel ses tydeligt bagfra, omend man i denne vinkel ikke kan se det under.

    Den måde hun kører hånden gennem sit lange hår på er utroligt sød og ret feminin.

    Hendes ansigt er ret nuttet og uskyldigt, men den måde hendes skjorte falder ned er både uskyldig og sexet på samme tid. Nederdelen kan som sagt tages af.

    Hun udkommer til februar 2012.

    Hun kan forudbestilles nu.

  • Officiel K-On! film trailer

    Officiel K-On! film trailer

    TBS har udgivet en ny trailer for K-On! film, der får premiere den 3 december 2011. Pigerne rejser til England, Rock and Rolls hjemland.

    Den officielle hjemmeside for K-ON! anime franchisen begyndte at streame den fulde trailer for den kommende film sidste mandag. Traileren havde oprindeligt premiere i de japanske biografer forrige lørdag.

    Kilde Alafista

  • Catherine figur

    Catherine figur

    Det populære puzzle-spil Catherine fra Atlus, hvis kvindelige omdrejningspunkt har givet navn til spillet, får nu sin første figur takket være Max Factory.

    Hun kommer med en pose der rammer stilen fra spillet og dets illustrationer godt med den “svævende” pose på søjlen af stof.

    Hun ser forførende ud på den måde hun er ved at tage sin knæstrømpe på (eller af?).

    Farvelægningen af figuren er dog lidt simpel, især hendes hår kunne godt bruge lidt flere nuancer end blot de simple highlight-streger. Til gengæld er der gode detaljer i sculpted som hendes tæer.

    Hun udkommer til januar 2012 og kan forudbestilles nu.

  • Ny Prince of Tennis anime serie annonceret

    Ny Prince of Tennis anime serie annonceret

    Jump Square bladet har annonceret at New Prince of Tennis (新テニスの王子様), manga efterfølgeren til den oprindelige Prince of Tennis også vil blive lavet til en anime serie.

    New Prince of Tennis er tegnet af den samme mangaka, Konomi Takeshi, og den begyndte i Jump Square den 4 marts 2009. Historien foregår flere år efter slutningen på den første manga og handler om at Ryoma kommer tilbage til Japan efter hans ophold i Amerika.

    Dette er givetvis en nyhed der vil glæde seriens mange fans, omend den lever mere tilbagetrukket og en smule glemt her i vesten end dengang tv animeen var ny.

    Kilde はちま起稿

  • Kousaka Kirino i Akiba tøj figur

    Kousaka Kirino i Akiba tøj figur

    Kotobukiya kommer nu med en figur af Kousaka Kirino fra Ore no Imouto i det tøj hun havde på under turen til Akihabara.

    Hun ser rigtig glad og energetisk ud som hun er sculpted, men farvelægningen er lidt flad mange steder.

    Hendes hud ser fin ud tonemæssigt, på nær ansigtet der er en anelse for ensfarvet, og hendes hår har også flere toner gult i sig.

    De har ramt hendes kropsbygning fint, og medens hendes mund er en anelse for stor i forhold til den stil man er vant til fra animeen, er figuren stadig et godt eksempel på en der rammer en karakter tæt på perfekt.

    Hun udkommer til januar 2012 og kan forudbestilles nu.

  • One Piece Dynasty Warriors spil

    One Piece Dynasty Warriors spil

    Dynasty Warriors spil-serien om en-kriger-mod-tusinde-i-det-gamle-Kina er ikke så stor her som den er i Japan, men derovre er den meget populær og har affødt en lang række spil og spin-offs, der spænder fra Gundam til Fist of the North Star. Hvad der er endnu mere populært er dog One Piece, og Koei kommer nu med et spil lavet over Dynasty Warriors med One Piece som tema.

    Kilde Topless Robot (worksafe)
    Kilde Gamerater

  • AIOdense: Fredag 16 september 2011 – Gundam – de tidlige år

    AIOdense: Fredag 16 september 2011 – Gundam – de tidlige år

    Vi finder den indre mecha frem og vover os ind i Gundam-franchisens enorme univers. Vi skal høre om hvordan det hele startede, og se lidt film fra de tidlige år.

    FaceBook

    Foreningens hjemmeside

  • AIOdense: Fredag 9 september 2011 – Høstfest

    AIOdense: Fredag 9 september 2011 – Høstfest

    Så er det tid til den årlige høstfest! Det bliver i cafeen, og i år er det sammenskudsgilde. Så medbring din mormors æblekage eller dine mest awesome flødekartofler! Hvem, der tager hvad med, koordineres herunder: skriv hvad du vil medbringe så vi ikke får 4 kg rugbrød og 0 kager!
    Der vil også blive holdt et lille foredrag om den japanske kultur omkring alkohol og det at drikke den :)

    FaceBook

    Foreningens hjemmeside

  • Kær Touwa Erio nendoroid

    Kær Touwa Erio nendoroid

    Den kære Erio fra Denpa Onna to Seishun Otoko kommer nu i en endnu mere kær form, nemlig som nendoroid.

    Kan man stå for hende med pizza-stykket?

    Good Smile Company har virkelig fundet nogle passende og søde ting at sende med figuren, UFOen på pind er endnu et eksempel.

    Selvfølgelig kommer hun også med sin futon hun kan rulle sig ind i, chikuwa mode.

    Hun udkommer til januar 2012 og kan forudbestilles nu.