Blog

Præstinden Alicia er sammen med helten draget ud for at slå dæmonfyrsten, men det vejer dog tungere i hendes bevidsthed at hun selv er blevet lidt tungere…

Beskrivelse

Brug en slime som træningsbold! En skattekiste som trappetrin! Kaloriefattige urter som snacks! Kraftige våben, fænomenal magi og voldsomme monstre! Den smukke præstinde Alicia vil prøve alt og gøre alt i sin kamp for at tabe sig! For før hun kan besejre Dæmonkongen, skal hun besejre det forbandede fedt!

Anmeldelse

Det (såkaldt) komiske i piger der fanatisk går op i at tabe sig er et klassisk indslag i komedier, og der er mange serier hvor det er hovedfokus. Der er således også andre manga der blander det med fantasy, bare se titler som Plus-sized Elf. Hvor denne fokuserer mest på det at træne går Alicia’s Diet Quest dog mere bredt til værks og i en ren fantasy verden og kun som små gags, der dog kædes sammen til en svagt fremadgående historie, fremfor længere sekvenser.

Således handler serien om en eventyrer gruppe med den heltemodige sværd-kriger hovedperson, der absolut er i fin form, og præstinden Alicia, der er lidt chubby og har svært ved at passe sin størrelse small kjole men insisterer på at hun er tyk frem for at indse hendes kropsform. For hende er hendes “side-quest” med at tabe sig således vigtigere end gruppens reelle hovedquest, at slå dæmonfyrsten som de er skæbnebestemt til at gøre. Således bliver fokus dette, hvilket leder til en konstant strøm af komiske scener, og den reelle quest er den svage røde tråd der sørger for at serien har en fremadskridende historie i baggrunden.

Så man skal absolut ikke læse mangaen for historien, men for de små gags der tager klassiske fantasy elementer og drejer dem over i en “lad mig bruge det til at tabe mig” mindset som slimen som træningsbold, fokus på at healing potions har mange kalorier frem for deres effekt etc. Dette er ganske underholdende de første gang og i små doser, nogle af scenerne er virkelig sjove endda, men det bliver hurtigt repetitivt og det er ikke en mange jeg vil anbefale som binge-læsning men et kapitel for et grin i ny og næ så den ikke bliver ensformig for humoren kører udelukkende om samme emne: Alicia gør noget pjattet for at tabe sig og helten forsøge at samle skårene op og fører questen videre.

Hvad der gør den værd at læse er dog tegningerne, der måske kan virke noget generiske pæn fantasy stil men er yderst kompetente og attraktive. På trods af Alicias konstante kværnen om at hun er tyk ser hun ikke sådan ud, hun har da en markant barm men ser ellers ud som en ret generisk fantasy pige på nær når hun kniber en lille rulle spæk frem, så ja en smule chubby hvilket egentlig blot gør hendes design mere charmerende.
Den mandlige helt er lige så generisk gennemsnitlig som man forventer af hans rolle, og den spinkle, undervægtige paladin som støder til (og som er så tynd at hun er en ueffektiv kæmper) ser da mindre tynd ud end Alicia men intet i forhold til hvor stor de blæser Alicia op til at være i forhold til de andre i teksten. På den måde er der er en ret stor diskrepans mellem de attraktive karakterer og historien.

Baggrundene er virkelig ubemærkelsesværdige i deres gennemsnitlige generiskhed, de er pænt tegnede til at opfylde deres job men ikke noget man huske – der er langt fra de maleriske vidder og fantasifulde steder som visse titler i fantasy genren kan byde på. Det er dog helle ikke relevant på nogen måde, så det skal serien ikke klandres for.

Panelerne er dog dynamisk opbyggede, har et virkelig godt flow og sammen med detaljerne er man ikke i tvivl om at Aoi Fujiwara er en kapabel mangaskaber. Det med de dynamiske paneler passer sammen med komedien, der skabes en god platformen for de komiske øjeblikke og det er samlet en vellavet manga. Vellavet slik eller fastfood givet manglen på substans, det er korrekt, men når det er vellavet er det jo også en nydelse… i mindre doser.

Galleri

Vurdering

En lind strøm af jokes og kompetent tegnede, attraktive karakterer ført an af den elskelige men smådumme præstinde med kurver der nok skal tiltrække læsere er hvad serien byder på. Den vil ikke påvirke nogens liv fremad men få dem til at grine – men bør nydes i små doser for det er højkalorie underholdning junk-food der let kan give en dårlig smag i munden hvis man indtager for meget.

Indimellem er (mental) junk food dog ogås på sin plads, og på trods af det negative der flyder meget i beskrivelsen ovenfor er serien værd at læse som et humoristisk afbræk fra mere seriøs (fantasy) underholdning, for selvom jokesne kan føles lidt cliche og fat-shaming fordi hun reelt ikke er tyk kan de stadig få en til at trække på smilebåndene.

Info

Tegninger og historie Aoi Fujiwara

Udgivet på engelsk af Kodansha Comics Digital-First

Anmeldelse baseret på Digital udgave af bog 1-2 købt via Humble Bundle