Blog

  • Den næste tid på siden

    Den næste tid på siden

    Jeg tænkte at det, nu hvor der også står på forsiden hvad Guiden ser (note: fjernet igen), giver god mening også at give lidt indblik i hvad der er af planer for indhold på siden i den næste tid udover de blandede nyheder der måtte komme. På den måde er der også noget at holde sig til og holde sig op på at der bør komme op.

    Så for denne uge, 11 til 17 oktober 2021, håber jeg at følgende kommer op:

    • En anmeldelse af en anime serie på tre TV sæsoner (og en film og lidt OVAer, men de er dog ikke set)
    • En anmeldelse af en bog ét af en manga serie på 16 bøger
    • En anmeldelse/beskrivelse af en figur af en populær men kontroversiel manga og anime karakter
  • Flere ændringer på siden

    Flere ændringer på siden

    Som folk kan se er der kommet en ny form for nyheder på siden, der er ryddet en smule op i de gamle og de er “arkiveret” under gamle nyheder, der er kommet mere styr på forsiden så nyheder og andet er mere adskilt og der er kommet en sektion med hvad jeg ser lige nu (vi når/hvis flere engang vil være med igen).

  • Manglende opdateringer på grund af webhost

    Manglende opdateringer på grund af webhost

    AnimeGuiden er en gammel og deraf stor hjemmeside, og det munder ud i 16.000 indlæg og 45.000 billeder. Det er klart at dette fylder noget, og der er i mange år blevet valgt webhost for at tage hensyn til dette.

    Det blev der også med den aktuelle, der er valgt ud fra erfaring med andre af deres produkter gennem mit arbejde, og jeg var påpasselig med at sikre at det var en løsning de solgte til seriøse kunder, at den opfyldte alle behov og at der ingen steder steder i kontrakten stod noget der kunne give problemer. Som en fodnote skal bemærkes at det heller ikke just er en billig løsning med 20€/måneden.

    Det kom der så alligevel, da de for en uge siden informerede om at AnimeGuiden har for mange filer, noget der ellers på ingen måde er angivet i deres kontrakt. Jeg har ryddet op og fjernet det mest irrelevante af det gamle, det har hjulpet nok til at siden kører, og jeg leder så igen igen efter et nyt sted til siden. Det er derfor der ikke er kommet nyt i nogen tid, jeg har koncentreret min tid til siden på at rydde op og læse op på løsninger. Dette samtidig med at jeg er blevet far og har opgaver til arbejdet har gjort at det trækker ud.

    Hosten har selvfølgelig fået en opsang for at blokere eller gøre ting langsomme uden hjemmel i kontrakten, med passende henvisning til EU lov, og siden oprydningen og dette kører siden igen – bedre end nogensinde. Den vil dog snarest blive flyttet til et bedre sted, men jeg skal nok informere om dette – det her skete pludselig så der var ikke noget jeg kunne gøre på forhånd.

  • Dagens anime: Ghost in the Shell: Stand Alone Complex

    Dagens anime: Ghost in the Shell: Stand Alone Complex

    Nu der efter så mange år siden serien var ny alligevel kommer en ny figur af Majoren, som hun ser ud i Ghost in the Shell: Stand Alone Complex, var det en oplagt grund til at gen-anbefale serien. Den er nemlig en af dem der kan tåle at blive anbefalet mange gange, en af de bedste udgaver af en af de bedste science fiction/cyber punk serier nogensinde og en fantastisk blanding af action og eftertænksomhed sat mod et dystopisk samfund.

    Gammel anmeldelse

    Trailer

    Beskrivelse

    I den nære fremtid med cyborgs, kunstig intelligens og lignende hightech, findes der Sektion 9, som er en semi-hemmelig statsorganisation der tager sig af cyber relaterede kriminalitet. Det kan være alt fra en militær mecha der er gået amok, til at stoppe computer vira. Sektion 9’s mest dominerende agent er Kusanagi, som er næsten fuldstændig mekanisk, selv om det næsten ikke kan ses på hendes krop. Hun er hurtigere, stærkere og mere robust end noget menneske, samt i stand til at koble sig direkte til maskiner og Internettet.

    Galleri

    Dog lav opløsning da de er fra den meget gamle anmeldelse.

  • Dagens anime: Cells at Work

    Dagens anime: Cells at Work

    Vil du underholdes og lære noget samtidig? Så er Cells at Work et oplagt valg, du ser blodige kampe, en kluntet men sød pige og monstre der er som taget ud af en shounen action serie.

    Grafisk er serien flydende, har tiltalende og klart designede personer med markante træk. Musikken er udmærket men ikke nævneværdig på nær introsangen til første sæson, der er langt mere catchy end den burde. De japanske stemmer passer ligeledes godt til rollerne og samlet er serien glimrende – og teknisk korrekt så absolut lærerig og underholdende på samme tid!

    Trailer

    Beskrivelse

    Dette er en historie om dig. En fortælling om indersiden af din krop…
    Ifølge en ny undersøgelse består menneskekroppen af cirka 37 billioner celler. Disse celler arbejder hårdt hver dag i en verden, der er din krop. Fra de iltbærende røde blodlegemer til de bakterier, der kæmper med hvide blodlegemer, skal du kende de usungne helte og det drama, der udfolder sig inde i dig! Det er den mærkeligt relaterede og interessante historie, der er cellernes liv!

    Galleri

    Se den

    Serien kan ses gratis og lovligt på Wakanim

  • Dagens manga: Overlord 2

    Dagens manga: Overlord 2

    Ligesom jeg har dagens anbefaling, der dog har holdt en pause et par dage som hobby ting må når familien og arbejdet kalder, tænkte jeg også kunne fremhæve nogle af de mangaer jeg læser.

    Mini anmeldelse

    Overlord mangaen er baseret på Kugane Maruyams light novel serie. Den er glimrende tegnet af Hugin Miyama og historien omskrevet af skrevet af Satoshi Ōshi, der har gjort et udmærket arbejde i at få den til at fungere i tegneserieform.

    Fortællestilen er lidt mere rodet i bind to, der er lidt “hop” hvor der sker en ting mellem scenerne – starten der begynder in media res et stykke fra hvor vi endte bind et er et godt eksempel på dette.

    Det lidt mere rodede og springende gælder også det grafiske, hvor der er en del meget hektiske action scener der er flotte og meget dynamiske men kan være lidt sværere at følge end de ellers stramt opsatte paneler. Karakter designs er dog stadig i top, man er på intet tidspunkt i tvivl om hvem der er hvem og alle markante ny karakterer har iøjefaldende designs, ikke i samme grad som hoffet i Nazarick.

    Ainz får dog en fantastisk mount i denne del af historien, og man mærker endnu en gang hvor markant overlegen han er i forhold til resten af verdenen.

    Ikke så fængende som første bind, men jeg slugte det alligevel på en times tid så absolut ikke ringe.

    Beskrivelse

    Ainz, den udøde overlord, har stort behov for bedre information om den verden, han befinder sig i. For at få det rejser han til en by. Forklædt som en simpel eventyrer accepterer han en mission om at vove sig dybt ind i en uhyggelig skov, men den virvlende skygge af intriger skjuler vejen frem…

  • Dagens manga: Overlord 1

    Dagens manga: Overlord 1

    Ligesom jeg har dagens anbefaling, der dog har holdt en pause et par dage som hobby ting må når familien og arbejdet kalder, tænkte jeg også kunne fremhæve nogle af de mangaer jeg læser.

    Mini anmeldelse

    Overlord mangaen er baseret på Kugane Maruyams light novel serie. Den er glimrende tegnet af Hugin Miyama og historien omskrevet af skrevet af Satoshi Ōshi, der har gjort et udmærket arbejde i at få den til at fungere i tegneserieform.

    Ligesom de andre udgaver (light novel og anime) fanger den fra starten af læseren, og medens man ikke hører meget om de enkelte karakterer endnu er den til gengæld så tydeligt spilbaseret at man allerede kan regne meget af hvordan verdenen fungerer ud – ligesom Momonga gør undervejs, man føler man udforsker verdenen sammen med ham.

    Beskrivelse

    Hvad gør du, når dit yndlingsspil lukkes ned? Momonga besluttede at være logget ind helt til slutningen. Men når serverne bliver mørke, finder han sig transporteret ind i spilverdenen – og han er blevet omdannet til sin skelet avatar fra spillet, inklusive fantastiske magiske kræfter! Men hvad nu hvis han er skurken i sin egen historie?

    Galleri

  • Dagens anbefaling 14 juni 2021: Ah! My Goddess TV

    Dagens anbefaling 14 juni 2021: Ah! My Goddess TV

    Vi lægger ugen ud med en guddommelig serie, eller i hvert fald en der i mange år var en franchise alle kendte men som i dag er gået ret meget i glemmebogen virker det til. Det er synd, for selvom mangaen bliver noget langtrukken er den stadig god i store dele, og selvom anime TV serien (og filmen) langt fra adapterer alt har den stadig en fin historie som man kan tage som springbræt til mangaen hvis man vil have mere.

    Trailer

    Beskrivelse

    Keiichi er en motorsports fikseret studerende, der aldrig rigtigt har haft det store held med piger. En aften hvor han sidder i sit kollegium værelse kommer der en underlig klædt, men ganske attraktiv, pige ud af spejlet. Hun introducerer sig som gudinden Belldandy og fortæller Keiichi at hun vil give ham et ønske. Siden han er lettere overrasket over hendes opdukken, og regner med at det er en spøg, så ønsker han at Belldandy skal blive hos ham altid. Og med et sus af guddommelig energi bliver hans ønske opfyldt og skæbnes store tandhjul begynder rette sig ind efter det.

    Således ender vores unge hovedperson med en smuk gudinde ved sin side, men allerede med det samme opstår der problemer. Så som at man ikke må have piger på besøg i kollegiet. Men ønskets kraft lader dem ikke blive separeret så let og få minutter senere er Keeichi smidt ud af derfra.

    Det lykkedes dog ham og Belldandy at søge husly i et tempel og ender med at få det helt for dem selv da den lokale munk drager væk. Men der er mange andre problemer forude, blandt andet at introducere Belldandy til universitetet og selv om de starter med at være alene i templet, så bliver der hurtigt lavet om på det da først Urd, Belldandy ene søster flytter ind og senere følges af Skuld, Belldandy anden søster. Så i løber af kort tid er Keiichi gået fra en næsten eneboer tilværelse, til at være del af en lille, men meget magisk familie, noget der langt fra forløber uden gnidninger.

    Galleri

    Gammel anmeldelse

  • Dagens anbefaling 11 juni 2021: Wakakozake anime

    Dagens anbefaling 11 juni 2021: Wakakozake anime

    Nogle gange er uddannelse ikke nok, som i de første fire dage af ugen (man, tir, ons, tor), og der skal mad til. Indimellem ønsker man ikke selskab men vil kun hellige sig kombinationen af god mad og drikke. Wakakozake har fokus på dette, nærmest ingen drama, ingen specielle karakter, bare en kvinde der nyder hvad restauranterne kan tilbyde.

    Trailer

    Beskrivelse

    Murasaki Wakako er en 26-årig OL, der ikke elsker noget mere end lækker mad og drikke. Wakakos yndlings ting at gøre for afslapning er at gå alene efter arbejde til forskellige steder for at spise og drikke, selvom hun aldrig har været der før. I det øjeblik hvor Wakako er i stand til at smage parringen mellem den mad, hun vil spise og den perfekte ledsagende drink, efterlader den glade lyd af “Pshuuu” hendes læber.

    Se serien

    Wakakozake, både anime og de første sæsoner live action, kan ses på Crunchyoll.

  • Dagens anbefaling 10 juni 2021: Sayonara, Zetsubou-Sensei anime

    Dagens anbefaling 10 juni 2021: Sayonara, Zetsubou-Sensei anime

    Vi går fra kriminelle lærere til de livstrætte, og ikke bare på den måde som efter at have rettet 25 danske stile (for der er man en smule livstræt, tro mig som tidligere folkeskolelærer), men decideret selvmordstruet. Han forhindres dog i det, fordi der altid kommer elever med problemer i vejen….

    Der er flere sæsoner af anime serien, der alle er animeret af legendariske Shaft – hvilket tydeligt ses…

    Åbning til Zan Sayonara Zetsubou Sensei sæsonen

    Beskrivelse

    Nozomu Itoshiki er en gymnasielærer, der er så pessimistisk, at selv den mindste ulykke kan sende ham i bundløs fortvivlelse; nogle af disse “katastrofer” fører endda til selvmordsforsøg.

    Sayonara Zetsubou Sensei er en satirisk slice of life komedie, der finder sted i den moderne tid og dækker forskellige aspekter af det japanske liv og kultur gennem Nozomu og hans interaktion med sine studerende: Kiri Komori, en eneboer, der nægter at forlade skolen; Abiru Kobushi, en gåde, der ofte kommer til klassen med alvorlige og mystiske skader; den hyperoptimistiske Kafuuka Fuura, Nozomus polære modsætning; og flere andre usædvanlige piger, som alle er lige så excentriske som deres lærer.

    Galleri

    Ja, de bruger instruktørens ansigt som humoristisk indslag og censurering. Det er Shaft, så det er ikke engang overraskende.

    Se serien

  • Dagens anbefaling 9 juni 2021: Assassination Classroom

    Dagens anbefaling 9 juni 2021: Assassination Classroom

    Vi fortsætter ugen med lærer der har kriminel baggrund men hjerter af guld med Assassination Classroom.

    Trailer

    Beskrivelse

    Jorden er i fare, efter at et uhyre mægtigt tentakel væsen pludselig dukker op og ødelægger 75% af månen, hvilket efterlader den permanent i form af en halvmåne.
    Organismen hævder, at han inden for et år vil ødelægge planeten som det næste, men tilbyder menneskeheden en chance for at afværge denne skæbne.

    I klasse 3-E, afslutningsklassen på ​​Kunugigaoka Junior High School, begynder han at arbejde som klasselærer, hvor han lærer sine elever normale emner, såvel som måder at begå mord på.

    Den japanske regering lover en belønning på 10 mia. ¥ (560 millioner kr) til den, der blandt eleverne lykkes i at dræbe organismen, som de har kaldt “Koro-Sensei” (殺せん ー ー, Korosensē, et ordsspil på Korosenai (殺せ ない, udræbelig) / koro (rund) og Sensei (先生, lærer)).

    Dette viser sig imidlertid at være en meget uopnåelig opgave, da han ikke kun har flere superevner til sin rådighed, herunder accelereret regenerering, visuel kloning, en usårlig form og evnen til at bevæge sig og flyve ved Mach 20, men han er også den bedste lærer de kunne bede om, der hjælper dem med at forbedre deres karakterer, individuelle færdigheder og fremtidsudsigter.

    Galleri

  • Dagens anbefaling 8 juni 2021: Gokusen anime

    Dagens anbefaling 8 juni 2021: Gokusen anime

    Vi fortsætter temaet med serier om lærere, der kommer fra kriminelle baggrunde, med Gokusen.

    Ligesom gårsdagens serie er det en glimrende komedie, der både findes som anime og live action og overbeviser uanset medie – også manga. Anime udgaven er dog noget kortere end mangaen og undlader en del, men den underholder absolut stadig!

    Trailer

    Beskrivelse

    Kumiko Yamaguchi er barnebarn af en yakuza boss, Kuroda fra Kuroda Ikka. Hendes forældre døde, da hun var syv år gammel, og hendes bedstefar havde ingen andre efterkommere, så Kumiko er næste i linje til at lede familiebranchen med titlen Ojou. Men hendes livslange drøm har været at blive lærer. Medens hendes bedstefar godkender hendes valg, vil andre i familien have hende til at blive den næste chef.

    Kumiko bliver klasselærer for klasse 4-2 i matematik på et drenge privat gymnasium, hvor hun er kendt som Yankumi. Hendes klasse er fuld af kriminelle, men hun gør sit allerbedste for at lære dem ikke kun akademisk, men om lektioner om livet. Selv om hun er tvunget til at holde sin familie en hemmelighed fra offentligheden, giver hendes yakuza opdragelse hende styrken og oplevelsen til at nå ud til hendes elever, samtidig med at de leverer komiske situationer.

    Galleri