Blog

  • Dagens anbefaling 5 juni 2021: Mao-chan

    Dagens anbefaling 5 juni 2021: Mao-chan

    For nu lidt endnu at blive ved gamle, lyserøde og nuttede serier med små piger som hovedperson er dagens anbefaling Mao-chan. En serie skrevet af Ken Akamatsu, kendt fra Love Hina hvor man også ser cameos fra, men den er helt anderledes omend stadig klart i humor segmentet – bare meget yngre og markant mere nuttet.

    Link til trailer

    Beskrivelse

    Jorden er truet af en invaderende magt, der sender monster efter monster ned til jorden for at stjæle Japans nationale skatte, især bygninger. Men her taler vi ikke om ulækre insekter, kæmpe robotter eller ildspyende reptiler, men noget så uovervindeligt som tøjdyr og bamser, nuttede så ingen kan få sig selv til at genere dem.

    For at stoppe dem beslutter det japanske forsvar sig for at bekæmpe ild med ild og samler en lille gruppe af piger, der med deres egen ‘nuttethed’ er i stand til at modstå væsenerne og forsvare Japan, samtidigt med at de trækker folks opmærksomhed væk fra de invaderende trusler.

    Serien handler hovedsageligt om tre små piger der med en kombination af underlig teknik og venskab prøver at redde verden. Ikke altid med lige stort held, men det er OK, for selv når de taber er det i orden, da det ikke alene er umuligt at blive gale på dem, men græder de, så græder Japan med dem.

    Galleri

    Gammel anmeldelse af serien fra 2004

  • Dagens anbefaling 4 juni 2021: Bottle Fairies

    Dagens anbefaling 4 juni 2021: Bottle Fairies

    Efter gårsdagens lyserøde tema foreslog en ven at jeg anbefalede Bottle Fairies i dag for at fortsætte det super nuttede og lyserøde tema med små feer og samtidig få folk til at se ældre serier. Og det er svært at finde mere nuttet, lyserødt og underligt afslappende en små feer, der heller ikke her forstår vores verden.

    Video link

    Beskrivelse

    Fire små alfer drager til menneskenes verden for at forstå den, så de kan blive til rigtige piger. De ankommer i deres små farvede flasker og flytter ind hos deres Sensei (lærer), hvor de igennem ham og den lille pige inde ved siden af, prøver at forstå alle de ting som de støder på.

    Men det er ikke helt ligetil at få verden til at give mening, især ikke når alle ens informationer kommer fra en børnehavepige, samt diverse blade og bøger. Så næsten alting som de små alfer støder på bliver behandlet med en blanding af total uvidenhed og general misinformation. Hvilket fører til en del forviklinger og underlige situation, før de endelig får tingene til at falde på plads.

    Galleri

    Gammel anmeldelse af serien fra 2007

  • Dagens anbefaling 3 juni 2021: Sugar, A Tiny Snow Fairy

    Dagens anbefaling 3 juni 2021: Sugar, A Tiny Snow Fairy

    Sugar er blandt de sødere børneserier jeg har set, og man bør nok på kraftigste advare action fans imod at se serien, da den på alle måder lever op til sit navn og lidt til.

    Åbning

    Beskrivelse

    Saga er en ung pige i en meget europæisk udseende by, af den gamle type man ville forvente at se på en tur gennem Tyskland eller Frankrig. Her lever hun hos sin bedstemor, går i skole og har et yderst organiseret liv, med alting på det rette tidspunkt og efter planen. Men en dag render hun ind i en lille alfe-agtig pige som er ved at omkomme af hunger og som den flinke person Saga er, så fodrer hun den lille alf.

    Det er så starten på venskabet mellem ordensmennesket Saga og den mildest talt kaotiske sne alf med det yderst passende navn Sugar, som er kommet til menneskenes verden for at finde noget skinnende, så hun kan blive til en voksen sne alf. Selvfølgelig går der heller ikke længe før Sugars ret ligetil og ofte ikke særligt gennemtænkte aktiviteter får påvirket Saga’s tilværelse og bedre bliver det ikke da flere alfer begynder at vise sig.

    Galleri

    Anmeldelse tilbage fra 2004

  • Dagens anbefaling 2 juni 2021: Ronja Røverdatter

    Dagens anbefaling 2 juni 2021: Ronja Røverdatter

    Jeg vil hermed gerne anbefalen en virkelig sød anime-udgave af en skandinavisk børne-klassiker nemlig Ronja Røverdatter.

    Animeen er lavet af studio Ghibli og Polygon Pictures, instrueret af Goro Miyazaki (Hayaos søn) og holder sig godt til bogens historie og fanger også den stemning der skabes ved at læse den.

    Animationsstilen kræver lidt tilvending men historien, lydsiden og den derved skabte stemning gør mere end op for det.

    En serie der kan fange både unge og gamle!

    Trailer

  • Dagens anbefaling 1 juni 2021: So I’m a spider so what

    Dagens anbefaling 1 juni 2021: So I’m a spider so what

    Det er standard at hovedpersoner i isekai serier, hvor de dør i vores verden og genfødes i en anden, ender med at være ekstremt overpowered, men det er ikke tilfældet i (starten af) denne serie, der på flere punkter er lidt anderledes og alligevel følger alle normerne og forventningerne til genren.

    Hovedpersonen, der får stemme af Aoi Yuki, begynder netop ikke som et overpowered væsen som vi kender fra de fleste andre isekai (Slime og et utal af andre hilser) men en reel, nyfødt edderkop med tilsvarende lave evner. Hun har dog spillet mange computerspil og kender dermed spil-logik, så hun bliver bedre – også selvom fødekæden blandt monstre gør sit bedste for at understrege at små edderkopper i just er i toppen. Det er netop hendes overvejelser og især smarte kommentarer om hvad der sker for hende der gør serien værd at se.

    Trailer

    Beskrivelse

    Da en gymnasieklasse alle dræbes i en eksplosion i begyndelsen af afsnittet, reinkarneres de alle i en fantasy verden som attraktive og magtfulde mennesker. Alle, bortset fra en pige, der reinkarneres som… en lille edderkop.

    Galleri

    Se serien

    Serien kan se gratis og lovligt herhjemme på Crunchyroll.

  • Dagens anbefaling 31 maj 2021: The Gentlemen’s Alliance Cross

    Dagens anbefaling 31 maj 2021: The Gentlemen’s Alliance Cross

    De daglige anbefalinger behøves jo ikke kun være anime, så her er en glimrende shoujo manga af en af de mest populære mangaka indenfor genren, Arina Tanemura.

    Galleri

    Beskrivelse

    Det nu 15årige adoptivbarn, Haine Otomiya, føler ikke rigtig at hun passer ind nogen steder.

    Da hun kun var få år gammel blev hun givet bort af sin far, Kazuhito Kamiya, til Otomiya-familien mod et lån på 50.000 yen, da hendes fars firma havde brug for penge, og Otomiya-familien ikke havde en arving til deres. Dette knuste Haine, og da hendes enlige adoptivfar fandt sig en kone med en dreng, blev han familiens arving, og hun var igen ikke nødvendig.

    Haine blev en del af en bande, men ændrede sig drastisk da hun mødte den rige dreng, Shizumasa Toguu, der havde tegnet hendes favorit børnebog. Han bad hende om at leve sit liv på den måde hun havde lyst til, og dette førte til at hun forelskede sig i ham, og gjorde alt hvad hun kunne for at blive en god datter for Otomiya-familien. Deriblandt kæmpede hun hårdt for at komme ind på den meget fornemme privatskole, Imperial Academy. Her er alle elever tildelt en rang – guld, sølv eller bronze – der afhænger af ens egen dygtighed, og mest af alt ens families rigdom.

    Haine finder ud af da hun kommer på Imperial Academy, at Shizumasa Toguu er “præsident” på skolen, lederen af skolens elevråd, og også en elev af rangen guld, hvilket gør at alle ser meget op til ham, og at Haine – en bronze elev – må nøjes med at kaste lange blikke efter ham på afstand.

    Men efter en masse omstændigheder bliver Haine, på trods af sin rang, medlem af elevrådet. Hun har nu mulighed for endelig at komme i kontakt med Shizumasa igen, men kan ikke forstå hvorfor han er så kold overfor hende og mener at han ikke kender hende.

    Det er nærmest som om han er en helt anden person?


    Ældre anmeldelse skrevet af Lisbeth

  • Dagens anbefaling: Vandread anime

    Dagens anbefaling: Vandread anime

    I dag havde jeg igen lyst til at anbefale en af mine gamle yndlingsserier, igen en Gonzo titel der dog kom før Kiddy Grade, og en af de første serier der viste hvordan 3D animation kan spille sammen med 2D.

    Trailer

    Beskrivelse

    Vandread foregår i en fjern fremtid, menneskeheden har forladt jorden og har koloniseret stjernerne. To sådanne kolonier, langt fra Jorden, den ene befolket af de mægtige, noble retfærdige Mænd, som er i konstant kamp mod befolkningen på den anden, en race af morderiske, barbariske og onde Kvinder.

    Hibiki er en ung mand der for at komme frem i tilværelsen beslutter sig for at stjæle en kamprobot han selv har været med til a bygge, en Vangard, men ender med at blive skudt ud i rummet ombord på Mændenes ultimative våben, som de desperat udløser efter et massivt nederlag mod en af Kvindernes piratflåder af små, mobile Dread rum-fly.

    Det Ultimative Våben slynger et skib fra hver flåde halvvejs igennem rummet og våbenets kerne forbinder på mystisk vis de to skibe til et nyt, stærkere skib, til stor overraskelse for den nu blandede besætning, der pludselig består af 158 Kvinder, 3 Mænd og en enkelt mekanisk maskot. Den ret overlegne styrke af Kvinder tager hurtigt kontrollen over skibet, men en helt ny fjende tvinger dem til at arbejde sammen med de få Mandlige medlemmer og overkomme deres ret gensidige had til hinanden, for at kunne overleve og begynde den lange rejse hjem, med det håb at kunne advare deres verdener mod den trussel der er på vej.

    Galleri


    En 17 år gammel anmeldelse af serien

  • Dagens anbefaling 29 maj 2021: Pui Pui Molcar

    Dagens anbefaling 29 maj 2021: Pui Pui Molcar

    Børnserier kan være underholdende, og nogle af dem er så underlige og sjove i deres verdener at det underholder i sig selv. Pui Pui Molcar er en af disse, for hamstre der er biler er spøjst og det søde, filt figurer der er stop motion animeret er virkeligt kære.

    Der er ingen tale, medmindre man da tæller hamster-lyde som sådan, og anden lyd og musik er også sparsom, men de små filtede kræ der køres som biler men har personligheder som hamstre er ikke til at stå for og giver en unik oplevelse.

    Trailer

    Beskrivelse

    De er marsvin! Men de er også biler! De pelsklædte, nuttede molcars morer sig og tager på eventyr i denne skønne stop-motion-animationsserie.

    (taget fra Netflix)

    Galleri

    Serien kan ses lovligt på Netflix

  • Dagens anbefaling 28 maj 2021: Heaven’s Design Team anime

    Dagens anbefaling 28 maj 2021: Heaven’s Design Team anime

    Nogle gange behøves serier ikke det store dybde, men bare nogle sjove personer og endnu sjovere og virkeligt fantastisk dyr – dyr som faktisk findes i virkeligheden.

    Animationen er ikke fantastisk, kvaliteten af tegningerne ligeså, stemmer er dog udmærkede (på japansk) og musikken er totalt ligegyldig på nær tema sangene. Serien er dog alligevel underholdende, for hvem elsker ikke underlige dyr?

    Trailer

    Beskrivelse

    Og Gud skabte himmelen og jorden og alle dyrene derpå… men der er rigtig mange dyr, så han hyrede et hold designere til at hjælpe med at finde på dyr. Disse designere har dog alle nogle særegne personligheder og ønsker til de dyr de laver.

    Galleri

    Serien kan ses lovligt på Crunchyroll

  • Dagens anbefaling 27 maj 2021: Godzilla 1954

    Dagens anbefaling 27 maj 2021: Godzilla 1954

    Det er absolut værd at se filmen selv den er rigtig gammel (med over 60 årig), især hvis man har set de nyere (og ofte blidere) Godzilla film, for den oprindelige var rå og barsk som naturens vrede mod et ødelæggende menneske.

    Trailer

    Gammel anmeldelse af filmen

  • Dagens anbefaling 26 maj 2021: Demonbane anime

    Dagens anbefaling 26 maj 2021: Demonbane anime

    Medens Demonbane er ikke just en af de bedste mecha anime, men det er det eneste værk hvor bøger om Elder Gods fra Cthulhu mytologien er små piger der hidkalder mechaer. Det alene giver serien en unik tiltrækning.

    Klip

    Beskrivelse

    Magi og teknologi eksisterer begge i Demonbane, og byen hvor den foregår, Arkham City, er ikke just det rareste sted at bo. Den onde organisation Black Lodge, der har mægtige magikere og teknologi, terroriserer byen og ikke engang politiet kan opretholde orden. De eneste der sætter sig imod er Hado Fiancial Group og en usandsynlig helt.

    Daijuuji Kuro er en detektiv. Livet i Arkham City er ikke let for Kuro, og han er heldig hvis han har penge nok til næste måltid mad. Heldigvis har Hado Financial Group hyret ham til at lede efter en magisk bog.
    Medens han leder efter bogen støder han på Al, en pige som jages af Black Lodge. Han ender med at lave en kontrakt med hende, der i virkeligheden er den magiske bog han leder efter.
    Med sin nye magiske kræfter og Deus Machina Demonbane til låns af Hado kæmper Kuro og Al sammen for at beskytte byen og styrte Black Lodge.

    Galleri

    Link til ældre anmeldelse

    Serien kan ses gratis og lovligt på Crunchyroll

  • Dagens anbefaling 25 maj 2021: Holmes of Kyoto

    Dagens anbefaling 25 maj 2021: Holmes of Kyoto

    Nogle gange er det rart med en let krimi med to hovedpersoner, der samtidig danser om hinanden og ikke kan finde ud af at blive et par (som de jo per fan logik bør blive). Holmes of Kyoto er en af disse serier, der udover sin fine gengivelse af dejlige kvarterer i Kyoto, der er genkendelige hvis man har tilbragt lidt tid i byen (som jeg har), ikke skiller sig ud fra andre serier med normale unge piger der møder smukke fyre, der ofte er lidt røvhuls-agtige.

    For følelser har den kvindelige hovedperson, hendes usikkerhed fylder meget men de formår at give hende en smule karakter hen mod slutningen så hun ikke er ren generisk normal pige uden kendetegn. Der ændrer dog ikke på at serien samlet ikke er særlig unik.

    For Holmes of Kyoto er i sidste ende en ret generisk otome serie der opfylder alle kriterierne om en normal pige, der pludselig finder en særlig evne og derfor omgives af bishounen (smukke unge mænd), men det er også ok, den foregiver ikke at være mere end let underholdning og det lever den op til.

    Afsnit 1

    Beskrivelse

    “Let antik mysterie” serien handler om en “ondskabsfuld” smuk Kyoto dreng og en high school pige. Historien foregår i en antikvitetsbutik i Kyotos Teramachi Sanjō shoppingområde. High school pigen Aoi Mashiro løber uventet ind i Kiyotaka Yagashira, søn af butikkens ejer, og ender med at arbejde deltid i butikken. Kiyotaka kaldes “Holmes fra Teramachi Sanjō”, og han og Aoi løser underlige sager bragt til dem af forskellige kunder.

    Galleri

    Se serien

    Serien kan ses lovligt på Crunchyroll