PAS PÅ LÆSERE: Åbning af denne bog kan føre til ukontrollabel savlen og en knurrende mave!
Beskrivelse
Hver lørdag serverer Western Restaurant Nekoya en buffet af lækre delikatesser til besøgende, du ikke finder nogen steder på vores moderne jord. En desperat ridder på en livsvigtig mission, en sygelig prinsesse på udkig efter trøst, en skibbruden, der klamrer sig til håbet – de flokkes alle til Nekoya for at nyde lækre retter der overgår deres vildeste drømme.
Kort om bogen
Mange er nok stødt på anime udgaven af Restaurant to Another World på Crunchyroll, det gjorde jeg også og blev så glad for den at jeg også tjekkede mangaen ud (se mere under første bog).
Maden er om muligt tegnet endnu bedre i denne anden bog, den ser muligvis bedre ud i sort/hvid tegninger end i farver i animeen. Til gengæld ser nogle karakterer radikalt anderledes ud i mangaen, det mest ekstreme eksempel er lizard-manden, der er meget mere rundt og blødt tegnet, nærmest chibi stil konstant. En anden stor forskel, som vi allerede så i første bog, er vismanden der er barberet her og stadig har blåt hår men har et stort skæg og er blevet hvidhåret i animeen.
Historierne er grundlæggende de samme som i animeen, men rækkefølgen er en smule anderledes og indimellem er der ændret en lille smule som f.eks. den måde Aletta får en pep-talk og derefter får sit job i den anden verden.
Anden bog er fortsat en fin udgave af historien, omend det hjælper at have set animeen da man mangler en del af den ekstra historie udenfor restauranten, men for folk der har set den og vil have mere og se lidt andre sider er den absolut værd at samle op.
Galleri
Baseret på digital udgave fra Comixology og fysisk udgave fra Yen press
PAS PÅ LÆSERE: Åbning af denne bog kan føre til ukontrollabel savlen og en knurrende mave!
Beskrivelse
Efter alt at dømme er Western Restaurant Nekoya en normal restaurant, der laver mad til normale mennesker – men uden stamkunderne at vide, tiltrækker den også et alternativt klientel. Hver lørdag kommer alle mulige fantastiske væsener for at spise, og hvad der er velkendt mad for mennesker, kan være direkte eksotisk for besøgende fra den anden verden. For disse kunder er Nekoya kendt under et andet navn: Restaurant to Another World.
Kort om bogen
Mange er nok stødt på anime udgaven af Restaurant to Another World på Crunchyroll, det gjorde jeg også og blev så glad for den at jeg også tjekkede mangaen ud.
Det gjorde heller ikke noget at tegnestilen tiltalte mig, denne udgaves karakterdesigns er genkendelige men minimalt anderledes end animeens med en smule mere runde træk, men det giver den et hyggeligt præg. Den store stjerne i mangaen er dog maden, den er virkelig, virkelig godt tegnet og der er små noter der fortæller en smule om hvad den er lavet af.
Historierne er grundlæggende de samme som i animeen, men rækkefølgen er en smule anderledes og indimellem er der ændret en lille smule. Der er f.eks. et helt nyt kapitel i denne bog om Aletta der spiser onigiri for første gang.
Samlet er det en fin udgave af historien, omend det hjælper at have set animeen da man mangler en del af den ekstra historie udenfor restauranten, men for folk der har set den og vil have mere og se lidt andre sider er den absolut værd at samle op.
Galleri
Baseret på digital udgave fra Comixology og fysisk udgave fra Yen press
Jeg var egentlig ret glad for “dagens…” indslagene, men jeg endte med at skrive halve anmeldelser og løb tør for ideer. Jeg har i en periode fået læst en del manga, så lad os få gang i indslagene igen.
Jeg lovede også en anmeldelse af Non Non Biyori animeen, men den vil komme til at ligne anmeldelsen af mangaen meget, så jeg venter lidt med at lægge den op – ingen grund til at have to meget ens anmeldelser back to back.
Egentlig havde jeg ikke planlagt at købe noget til Black Friday, men jeg endte med at blive grebet af stemningen og at de i Odense afdelingen endelig har fået et stort udvalg (og ikke et mindre udbud end jeg selv har stående som da de åbnende), så jeg købte en 10 bøger (se ovenfor).
Det var primært Bakemonogatari, hvor jeg må indrømme at jeg kender grundkonceptet men aldrig har fået læst Nisio Isins romaner men til gengæld var ret glad for Oh! Greats Tenjou Tenge manga, så samarbejdet mellem de to var værd at få læst. Det samme gælder The Great Jahy-sama Will Not be Defeated, hvor jeg har set lidt af animeen og må indrømme at jeg har læst lidt af ulovligt online så det var passende at få bogen købt.
Da jeg tog fotoet af indkøbet kom jeg til at tænke på at jeg egentlig ikke har delt nogle af de titler jeg har anskaffet de sidste måneder. Der er nok mere jeg ikke har fået op her, men det er lidt underordnet, her er et lille udpluk.
Restaurant to Another World er en anime både min kone og jeg er vild med, så jeg kunne ikke modstå at købe den komplet (der er kun fire bind).
Jeg er også fortsat med stille og roligt at købe videre på Uzaki-chan Wants to Hang Out og Don’t Toy With Me, Miss Nagatoro. Der er noget skræmmende velkendt fra de skæve romantiske komedier i forhold til mine egne tidlige forhold, der dog heldigvis ikke var så nedgørende som Nagatoro var i starten og mere så kluntede som i de senere bind og som i Uzaki.
Udover disse har jeg også købt lidt digitalt, herunder de samlede 15 bind af Non Non Biyori mangaen som jeg har skrevet om her tidligere.
Præstinden Alicia er sammen med helten draget ud for at slå dæmonfyrsten, men det vejer dog tungere i hendes bevidsthed at hun selv er blevet lidt tungere…
Beskrivelse
Brug en slime som træningsbold! En skattekiste som trappetrin! Kaloriefattige urter som snacks! Kraftige våben, fænomenal magi og voldsomme monstre! Den smukke præstinde Alicia vil prøve alt og gøre alt i sin kamp for at tabe sig! For før hun kan besejre Dæmonkongen, skal hun besejre det forbandede fedt!
Anmeldelse
Det (såkaldt) komiske i piger der fanatisk går op i at tabe sig er et klassisk indslag i komedier, og der er mange serier hvor det er hovedfokus. Der er således også andre manga der blander det med fantasy, bare se titler som Plus-sized Elf. Hvor denne fokuserer mest på det at træne går Alicia’s Diet Quest dog mere bredt til værks og i en ren fantasy verden og kun som små gags, der dog kædes sammen til en svagt fremadgående historie, fremfor længere sekvenser.
Således handler serien om en eventyrer gruppe med den heltemodige sværd-kriger hovedperson, der absolut er i fin form, og præstinden Alicia, der er lidt chubby og har svært ved at passe sin størrelse small kjole men insisterer på at hun er tyk frem for at indse hendes kropsform. For hende er hendes “side-quest” med at tabe sig således vigtigere end gruppens reelle hovedquest, at slå dæmonfyrsten som de er skæbnebestemt til at gøre. Således bliver fokus dette, hvilket leder til en konstant strøm af komiske scener, og den reelle quest er den svage røde tråd der sørger for at serien har en fremadskridende historie i baggrunden.
Så man skal absolut ikke læse mangaen for historien, men for de små gags der tager klassiske fantasy elementer og drejer dem over i en “lad mig bruge det til at tabe mig” mindset som slimen som træningsbold, fokus på at healing potions har mange kalorier frem for deres effekt etc. Dette er ganske underholdende de første gang og i små doser, nogle af scenerne er virkelig sjove endda, men det bliver hurtigt repetitivt og det er ikke en mange jeg vil anbefale som binge-læsning men et kapitel for et grin i ny og næ så den ikke bliver ensformig for humoren kører udelukkende om samme emne: Alicia gør noget pjattet for at tabe sig og helten forsøge at samle skårene op og fører questen videre.
Hvad der gør den værd at læse er dog tegningerne, der måske kan virke noget generiske pæn fantasy stil men er yderst kompetente og attraktive. På trods af Alicias konstante kværnen om at hun er tyk ser hun ikke sådan ud, hun har da en markant barm men ser ellers ud som en ret generisk fantasy pige på nær når hun kniber en lille rulle spæk frem, så ja en smule chubby hvilket egentlig blot gør hendes design mere charmerende. Den mandlige helt er lige så generisk gennemsnitlig som man forventer af hans rolle, og den spinkle, undervægtige paladin som støder til (og som er så tynd at hun er en ueffektiv kæmper) ser da mindre tynd ud end Alicia men intet i forhold til hvor stor de blæser Alicia op til at være i forhold til de andre i teksten. På den måde er der er en ret stor diskrepans mellem de attraktive karakterer og historien.
Baggrundene er virkelig ubemærkelsesværdige i deres gennemsnitlige generiskhed, de er pænt tegnede til at opfylde deres job men ikke noget man huske – der er langt fra de maleriske vidder og fantasifulde steder som visse titler i fantasy genren kan byde på. Det er dog helle ikke relevant på nogen måde, så det skal serien ikke klandres for.
Panelerne er dog dynamisk opbyggede, har et virkelig godt flow og sammen med detaljerne er man ikke i tvivl om at Aoi Fujiwara er en kapabel mangaskaber. Det med de dynamiske paneler passer sammen med komedien, der skabes en god platformen for de komiske øjeblikke og det er samlet en vellavet manga. Vellavet slik eller fastfood givet manglen på substans, det er korrekt, men når det er vellavet er det jo også en nydelse… i mindre doser.
Galleri
Vurdering
En lind strøm af jokes og kompetent tegnede, attraktive karakterer ført an af den elskelige men smådumme præstinde med kurver der nok skal tiltrække læsere er hvad serien byder på. Den vil ikke påvirke nogens liv fremad men få dem til at grine – men bør nydes i små doser for det er højkalorie underholdning junk-food der let kan give en dårlig smag i munden hvis man indtager for meget.
Indimellem er (mental) junk food dog ogås på sin plads, og på trods af det negative der flyder meget i beskrivelsen ovenfor er serien værd at læse som et humoristisk afbræk fra mere seriøs (fantasy) underholdning, for selvom jokesne kan føles lidt cliche og fat-shaming fordi hun reelt ikke er tyk kan de stadig få en til at trække på smilebåndene.
Info
Tegninger og historie Aoi Fujiwara
Udgivet på engelsk af Kodansha Comics Digital-First
Anmeldelse baseret på Digital udgave af bog 1-2 købt via Humble Bundle
Superhelte-anime-filmen My Hero Academia: World Heroes’ Mission er den med spænding ventede tredje film baseret på Kōhei Horikoshis megapopulære manga-serie.
Sammen med Demon Slayer er My Hero Academia blandt de største bidragydere til de senere års store interesse for anime hos biografgængere verden over, som strømmer til for at opleve den hæsblæsende action på det store lærred.
World Heroes’ Mission kan ses i biografen fra 11. november.
Da en skummel organisation truer med at sætte en stopper for alle superkræfter, står verdenens skæbne på spil. Med kun to timer til civilisationens kollaps arbejder Deku, Bakugo og Todoroki sammen, men der er endnu et problem: Deku er efterlyst over hele verden.
Om filmen
My Hero Academia: World Heroes’ Mission fik premiere i Japan i sommer og blev den hidtil mest succesrige My Hero Academia film, elsket af børn såvel som voksne. Filmen har verdenspremiere i efteråret og kan dermed også ses af det danske biografpublikum.
Filmen distribuerers i Danmark af Piece of Magic, som også stod for monster-succesen Demon Slayer: Mugen Train. My Hero Academia: World Heroes’ Mission lanceres i samarbejde med streamingstjenesten Wakanim, der udsender japanske animationsserier i Europa, herunder Norge, Danmark og Island.
Jeg indrømmer at jeg først tjekkede Uzaki-chan mangaen ud da der første gang var snak om den i forhold til reklamer i Japan, men det er dog længe før debatten ramte Vesten og anime serien kom. Den ramte mig dog med den livlige kouhai og deres kluntede forhold, der mindede mig om mine egne tidlige forhold, og jeg endte med at blive ret glad for den. Jeg har godt nok ikke fået set anime udgaven endnu, men da der kom en vellignende figur der samtidig var sober og ikke så ecchi som de har en vane med at illustrere hende i promotion materialet kunne jeg ikke stå for den.
Jeg bestilte figuren fra Hobby Search et godt stykke tid inden den udkom, og den blev (selvfølgelig) nogle måneder forsinket, nok grundet Corona og transportkrisen, men da det endelig blev tid blev den udsendt uden problemer og kom herover på et par uger inklusiv toldbehandling.
Som billederne viser var den pakket fint og tilstrækkeligt, men ikke ekstremt, og den kom på tværs af verden uden et eneste mærke på hverken yder endsige inderkassen.
Figuren har mange detaljer, også selvom man ikke skulle tro det med så ensfarvet relativt mat tøj. Plastikken der danner hendes tøj har dog en let satin overflade (ikke skinnende blank, men heller ikke mat), hvilket gør folder og kanter markant mere synlige end hvis det havde været mat farvelagt.
Dette er, sammen med den udskiftelige overdel der er ved at sprænges på grund af hendes store bryster (se foto herunder), den måde figuren er ecchi på med at man kan ane kanterne af hendes undertøj gennem stoffet, hvilket egentlig også er noget man ser ret ofte i virkeligheden modsat den meste anime fanservice (eller også har mit liv været tamt…), så det er ret underspillet i forhold til hvad man ofte ser.
Nu vi er ved hendes tøjs struktur vist gennem bemaling er hendes forklæde og et godt studie i nuancer af brun og ligner fint læder eller lignende hårdfør materiale man bruger til den slags.
Hendes krop er ikke det eneste, der passer med serien, hendes ansigt er også klassiske hende med det korte, grå hår der bliver mere mørk mod bunden og den typiske hugtand og store smil.
Der er som sagt lidt reservedele med i kassen: Den førnævnte overdel der er ved at sprække fordi den er for lille og et andet ansigt, hvor hun smiler drillende og
Et punkt, der viser figurens kvalitet og blik for detaljer, er når hendes bluse skiftes kommer hendes bh til syne – og det er fuldt modelleret rundt om hende med detaljer i stoffet, blonder som sådan nogle i den størrelse nu engang ofte har etc. Dette er selvom den stort set aldrig vil kunne ses andet end i glimt gennem den stramme bluse skulle man vælge den (og slet ikke i den lukkede) – medmindre man da har hende ståede topløs helt uden bluse.
Samlet er hun en rigtig fin figur der tydeligt fanger karakteren og hendes populære træk er markante men figuren er stadig en man kan være bekendt at have stående offentligt fremme når ens forældre er til stede.
Non Non Biyori er essensen af det rolige liv på landet eksemplificeret gennem en gruppe skolepiger og deres livlige hverdag – for selvom de er få og spredt over en aldersvifte kan de alligevel have små hverdags-eventyr sammen.
Beskrivelse
Velkommen til landsbyen Asahigaoka, en malerisk by langt væk fra storbyens stress og jag. Du kunne ikke forestille dig en mere isoleret placering i hele Japan. Så da den 11-årige Tokyo folkeskoleelev Hotaru Ichijo flytter til den lille Asahigaoka Branch School på grund af hendes fars job, får hun sit livs kulturschok!
Deltag i de daglige eventyr i det idylliske japanske landskab for Hotaru og hendes nye venner, den excentriske seks-årige Renge Miyauchi, de to Kishigaya søstre: den højlydte 13-årige Natsumi og 14-årige men lille Komari.
Anmeldelse
Genren med personer (oftest piger)der gør søde, oftest afslappende, ting har en del fans, endnu mere i Japan end herovre, og en af de i de senere år populære og kendte titler af den slags er Non Non Biyori.
Den fortæller historien om pigerne fra en skole langt ude på landet – alle pigerne på skolen, de fire og storebroder Kishigaya er alle eleverne på skolen faktisk.
Atto har ramt stemningen af det landlige Japan godt i baggrundene og hele følelsen af storslået natur, man ser det idylliske men også ensomme landlige Japan.
Ensomheden en af de centrale elementer i serien, vi ser hvor tomt det landlige Japan er med få mennesker – og ikke bare fordi hovedpersonerne er i fokus vi kun ser dem med skygger i baggrunden, der er rent faktisk næsten ingen mennesker ud over dem der – men det betyder alligevel ikke at personerne er ensomme, de har nemlig hinanden. Det er det centrale for serien: de få personer der bor på landet holder sammen.
På den måde er serien virkeligt hjertevarm, hvilket passer godt til slice of life genren og understreger iyashikei undergenren om personer i rolige omgivelser der lever afslappede liv. Non Non Biyori er et af af de bedste eksempler på denne.
Udover det afslappende er hovedelementet i historierne humor, som i meget andet af denne type er der en god strøm af jokes. Ikke højlydte grin, men pigernes små særheder får konstant smilet frem.
Grafisk er serien glimrende på alle måder. Attos tegninger af det japanske landskab i baggrundene er som sagt detaljerede og enormt tydelige i deres fremstilling af den fantastiske natur. Karakterernes udseender er ligeledes markante, detaljerede og modsat mange andre serier skifte de jævnligt tøj, hvilket er med til at give en følelse af at pigerne er autentiske, stereotyper ja, men man kunne møde nogen der minder om dem langt ude på landet i Japan.
For personerne er godt nok let karikerede stereotyper, Hotaru har det for genren så typiske pige-crush på en af de andre piger, Natsumi er typen der konstant kommer i problemer og nægter lektier osv., men de er alligevel drejet så de er lidt for sig selv – f.eks. er Natsumis nægten at tage ansvar for sine ulykker og vægring af skolearbejde i en liga for sig – og man kan ikke undgå at holde af dem.
Galleri
Vurdering
Lad os fortsætte med slutningen af sætningen inden galleriet: det er svært ikke at holde af Non Non Biyori. Der sker dog ikke meget i bog et, vi lærer personerne at kende og ser eksempler på deres liv i det landlige. På den måde er serien hverken til folk der vil have dybe, komplekse historier endsige meget action – medmindre man finder det at Renge og Hotaru bliver snydt af en kanin tæller som action. Hvis man derimod vil have afslappende historier om livet for nogle spøjse men elskelige piger et sted hvor alting er i et andet tempo end det hektiske liv i storbyen er man endt det helt rette sted i Asahigaoka.
Info
Tegninger og historie Atto
Udgivet på engelsk af Seven Seas
Anmeldelse baseret på Digital udgave læst via Comixology
Jeg tænkte at det, nu hvor der også står på forsiden hvad Guiden ser (note: fjernet igen), giver god mening også at give lidt indblik i hvad der er af planer for indhold på siden i den næste tid udover de blandede nyheder der måtte komme. På den måde er der også noget at holde sig til og holde sig op på at der bør komme op.
Så for denne uge, 11 til 17 oktober 2021, håber jeg at følgende kommer op:
En anmeldelse af en anime serie på tre TV sæsoner (og en film og lidt OVAer, men de er dog ikke set)
En anmeldelse af en bog ét af en manga serie på 16 bøger
En anmeldelse/beskrivelse af en figur af en populær men kontroversiel manga og anime karakter
Som folk kan se er der kommet en ny form for nyheder på siden, der er ryddet en smule op i de gamle og de er “arkiveret” under gamle nyheder, der er kommet mere styr på forsiden så nyheder og andet er mere adskilt og der er kommet en sektion med hvad jeg ser lige nu (vi når/hvis flere engang vil være med igen).
AnimeGuiden er en gammel og deraf stor hjemmeside, og det munder ud i 16.000 indlæg og 45.000 billeder. Det er klart at dette fylder noget, og der er i mange år blevet valgt webhost for at tage hensyn til dette.
Det blev der også med den aktuelle, der er valgt ud fra erfaring med andre af deres produkter gennem mit arbejde, og jeg var påpasselig med at sikre at det var en løsning de solgte til seriøse kunder, at den opfyldte alle behov og at der ingen steder steder i kontrakten stod noget der kunne give problemer. Som en fodnote skal bemærkes at det heller ikke just er en billig løsning med 20€/måneden.
Det kom der så alligevel, da de for en uge siden informerede om at AnimeGuiden har for mange filer, noget der ellers på ingen måde er angivet i deres kontrakt. Jeg har ryddet op og fjernet det mest irrelevante af det gamle, det har hjulpet nok til at siden kører, og jeg leder så igen igen efter et nyt sted til siden. Det er derfor der ikke er kommet nyt i nogen tid, jeg har koncentreret min tid til siden på at rydde op og læse op på løsninger. Dette samtidig med at jeg er blevet far og har opgaver til arbejdet har gjort at det trækker ud.
Hosten har selvfølgelig fået en opsang for at blokere eller gøre ting langsomme uden hjemmel i kontrakten, med passende henvisning til EU lov, og siden oprydningen og dette kører siden igen – bedre end nogensinde. Den vil dog snarest blive flyttet til et bedre sted, men jeg skal nok informere om dette – det her skete pludselig så der var ikke noget jeg kunne gøre på forhånd.
Nu der efter så mange år siden serien var ny alligevel kommer en ny figur af Majoren, som hun ser ud i Ghost in the Shell: Stand Alone Complex, var det en oplagt grund til at gen-anbefale serien. Den er nemlig en af dem der kan tåle at blive anbefalet mange gange, en af de bedste udgaver af en af de bedste science fiction/cyber punk serier nogensinde og en fantastisk blanding af action og eftertænksomhed sat mod et dystopisk samfund.
I den nære fremtid med cyborgs, kunstig intelligens og lignende hightech, findes der Sektion 9, som er en semi-hemmelig statsorganisation der tager sig af cyber relaterede kriminalitet. Det kan være alt fra en militær mecha der er gået amok, til at stoppe computer vira. Sektion 9’s mest dominerende agent er Kusanagi, som er næsten fuldstændig mekanisk, selv om det næsten ikke kan ses på hendes krop. Hun er hurtigere, stærkere og mere robust end noget menneske, samt i stand til at koble sig direkte til maskiner og Internettet.
Galleri
Dog lav opløsning da de er fra den meget gamle anmeldelse.
