Blog

  • Siden redesignes

    Siden redesignes

    Jeg er ved at optimere og redesigne siden, så den har set lidt underlig ud i den seneste tid og ikke alt virker endnu (som f.eks. videoer i ældre indlæg). Der arbejdes dog på det!

    Derfor har der heller ikke været så meget nyt de sidste dage, men det kommer når siden er ved at blive mere “2020” klar.

  • Lidt mindre her indtil nu pga eksamener

    Lidt mindre her indtil nu pga eksamener

    Jeg har haft virkelig tralvt med eksamener her i januar, især de seneste uger, så der er ikke kommet helt så meget op her som i andre perioder, men nu mangler jeg kun at afholde en så mon ikke der kommer mere igen.

    På den anden side har siden i perioden fået markant flere besøgende, så måske jeg skulle fokusere mere på kvalitet og eget indhold (anmeldelser og artikler) frem for nyheder… Det vil tiden vise.

    Jeg har også endelig fået sat en Patreon op til at dække de udgifter der er ved at drive siden. Jeg skriver noget mere om dette snarest når jeg lige har fundet de rette ord.

  • Godt nytår 2019-2020!

    Godt nytår 2019-2020!

    AnimeGuiden og jeg, Erik, ønsker jer alle et godt og lykkebringende nyt år!

    Må det bringe mange glæder og masser af anime, manga og andre japanske ting der kan berige dit liv.

    Godt nytår 2019-2020!
  • Glædelig jul 2019

    Glædelig jul 2019

    AnimeGuiden ønsker alle en rigtig glædelig jul! Vi håber I har fået / får ting der vil glæde jer og god tid med familie og / eller venner der betyder noget for jer.

    Glædelig jul 2019
  • Zima anmeldelse

    Zima anmeldelse

    Zima er egentlig en amerikansk alkoholisk læskedrik, men den sælges ikke i Europa (i hvert fald ikke vores nordlige del), så jeg så den første gang i Japan.

    Drikken kom første gang på markedet i 1990erne, hvor den blev markedsført stort og så ikke solgte nok og forsvandt. Således hørte jeg om den gennem product placement i min yndlings amerikanske science fiction serie Babylon 5 og kendte dermed til den i mange år, så jeg blev glad da jeg endelig fandt den efter den nylige relancering i flere lande. Den er så allerede væk igen i USA, hvor den kunne købes 2017-2018, men i Japan er den i hvert fald stadig vidt udbredt i mange combinier og supermarkeder i 2019.

    Der er som sagt en alkoholisk drik med samme alkohol-styrke som en pilsner – jeg husker den i Japan som 4% men kan se at den har haft lidt mere i USA.

    Smagen er svær at beskrive, lidt limet men ikke kraftig eller sød i retning Sprite, så ikke som man kender fra alkohol sodavand. Lime smagen virker nok mest af alt inklusiv skal som vi kender det fra visse drinks, hvilket giver den en svagt bitter eftersmag.

    Generelt er drikken lidt svag i smagen, men der er klart noget smag modsat de populære skinny bitch agtige drikke baseret på primært danskvand.
    Det sidste aspekt er smagen er at dens tynde, limet-hed nærmest også smages “tør”, hvilket passer med aspektet nævnt ovenfor. Samlet er det en ret kompleks og unik smag.

  • Ugens AMV: Ash Lynx – Nobody's Business!

    Ugens AMV: Ash Lynx – Nobody's Business!

    Hvis andre vil have deres videoer delt som “ugens AMV” må de endelig sende mig linket til dem, så vil jeg tage dem med i puljen, men siden det kun er en om ugen kan jeg ikke garantere at de kommer op (lige med det samme i hvert fald).

    Siden YouTube er ret strikse med brug af andres musik sker det desværre jævnligt at ting som AMVer bliver taget ned, så hvis det sker og jeg ikke har bemærket det må I også meget gerne skrive til mig, så vi kan se om videoen kan findes et andet sted.

  • UNIQLO København

    UNIQLO København

    Dette indlæg har været en del tid undervejs, da en tur til Japan kom i vejen, så det er ikke sikkert at alt tøj på billederne stadig er på lager – men de har sikkert fået andre spændende ting!

    Uniqlo er en af de store tøjbutikskæder på verdensplan med mange butikker i Japan og Asien, og nu er der også en i Danmark.

    Umiddelbart ligner UNIQLO billige tøjbutikker som vi kender det fra H&M og lignende, men det meste af udvalget er mere tidløst og mindre sæson præget i de fleste af deres sektioner.

    Bemærk “de fleste”, for den sektion som mange læsere herinde nok er interesseret i er UT, sektionen med mere casual tøj med mere populærkulturelle motiver. En del af dem kan ses herunder, omend nogle af dem også nærmest kan kaldes klassiske i dag omend disse ikke er særligt kendte herhjemme (som Gundam og Urusei Yatsura).
    Der er også mere “pop”-klassiske japanske motiver i tilstødende serier som varianter over det klassiske ukiyo-e Den store bølge og en serie med navne og tryk for en række sake-bryggerier som jeg personligt er rigtig glad for.

    Kvaliteten af deres tøj er glimrende, selv efter en del vaske holder deres T-shirts i hvert fald formen fuldstændig og misfarvningen er minimal. Jeg vil umiddelbart placere kvaliteten over butikker som H&M omend det må skulle vurderes over en længere periode med flere varer.

    Samlet kan jeg rigtig godt lide Uniqlo, uanset om jeg besøger deres butikker i Japan (hvor jeg rent faktisk kan få tøj så længe jeg går efter XL) eller den i København. At man kan få anime bluser, endda nogle der også er neddæmpede nok til at kunne bruge i mere seriøse sammenhænge, i en butik i Danmark er fantastisk.

    Besøg dem næste gang du shopper tøj i København.!

  • Calpis Soda anmeldelse

    Calpis Soda anmeldelse

    Som navnet siger er Calpis Soda en blanding af den klassiske japanske drik Calpis, der altid er forfriskende – især om sommeren, og brus.

    Hvad er Calpis? Calpis er en let syrlig drik der mest af alt minder om koldskål når den er blandet til at drikke. Der er dog ikke citron i, som vi normalt finder i moderne koldskål, så den kan også sammenlignes med en neutral drikkeyoghurt eller de drikbare “sundheds” yoghurter som Actimel eller Yakult. Den kan købes koncentreret eller blandet, som her med brus (Calpis Soda) eller vand (Calpis Water). Ikke blandet bruges den på shaved ice, i drinks (ligesom sirup) etc. eller man køber den og blander derhjemme.

    Det er lidt underligt at drikke en “sodavand” der er hvid som mælk, og selv uden brus er en mælkehvid drik der er tynd som vand lidt spøjs.

    Calpis soda er ikke så sød som mere traditionelle sodavandsdrikke, og det let syrlige gør det let at forstå at det er en sommer klassiker i Japan i nu 100 år (den udkom første gang 7 juli 1919).

    I mine øjne slår den sukker- eller sødestof- sodavand i at være læskende netop ved at den ikke er så sød men let sylig og er en go-to når jeg er i Japan og har det varmt.

  • Coca Cola Clear Lime anmeldelse

    Coca Cola Clear Lime anmeldelse

    Da min mini anmeldelse af Coca Cola Energy, en energi-drik, der kun kan fås i Japan, blev taget godt imod i går med en del læsere er her endnu en japansk cola, denne gang ikke brun: Coca Cola Clear Lime.

    Det smager som den “gamle” Coca Cola Light (ikke den nyere Zero variant som jeg for øvrigt ikke har set i Japan), hvilket også er hvad den er da der ikke er sukker i, tilsat lime. På den måde minder den meget om den Pepsi (Max) med lime der kan købes i Danmark, bare baseret på Coca Colas smag istedet. Der er dog en smule mere bittert bid i lime eftersmagen end i Pepsis variant, hvilket passer mig fint, lime skal ikke kun være rent sød.

    Hvad så med farven? Det store salgsargument er jo at den er klar. Det mærker man ikke, det smager som en normal, lidt tam på grund af light, cola med lime.

    Samlet er det at den er klar en gimmick, men man går aldrig galt i byen med cola lime.

  • Coca Cola Energy anmeldelse

    Coca Cola Energy anmeldelse

    Jeg tænkte at en mini anmeldelse af en energi-drik, der kun kan fås i Japan, ville passe med læsernes smag (no pun intended). Så jeg præsenterer hermed Coca Cola Energy.

    Den kan kun fås i det vestlige Japan og ingen andre steder i verden som en forsøgs ordning, det praler de i hvert fald af på automaterne (men den kan også købes i visse convenience stores).

    De siger også den har den “rigtige” Coca Cola smag, og det passer delvist. Ja, den smager af Coca Cola, men også af energidrik (guaranaen der smager igennem). Lidt en blanding af Coca Cola og Monster (som også er fra samme firma), omend vægten heldigvis er på cola delen som lovet.

    Farven er mørkebrun karamel som man forventer af en cola drik, mem det vil det nærmest altid være når man blander ting i cola så det er som forventet.

    Samlet er det en udmærket energi-drik, den smager udmærket af cola men ikke helt som “rigtig” Coca Cola som de lover på grund af den kraftige energi-drik bismag. Nu Cult Cola ikke er så stor mere vil nogle danskere nok kunne være interesserede i den, omend den lille 20ml dåse er en anden størrelseskategori

  • Travlt med eksamener for tiden

    Travlt med eksamener for tiden

    Jeg har meget travlt med at stå for eksamener i disse uger, hvilket desværre betyder at jeg ikke har så megen tid til at opdatere siden her.

    Det bliver nok bedre snart, men så kommer sommerferien – men mon ikke den giver mulighed for andre slags indhold…

    Jeg vil endnu en gang nævne at andre meget gerne må melde sig under fanerne og være med til at dele nyheder, anmeldelser og artikler med andre fans her på siden.

  • Ugens AMV: Eye to Eye

    Ugens AMV: Eye to Eye

    Hvis andre vil have deres videoer delt som “ugens AMV” må de endelig sende mig linket til dem, så vil jeg tage dem med i puljen, men siden det kun er en om ugen kan jeg ikke garantere at de kommer op (lige med det samme i hvert fald).

    Siden YouTube er ret strikse med brug af andres musik sker det desværre jævnligt at ting som AMVer bliver taget ned, så hvis det sker og jeg ikke har bemærket det må I også meget gerne skrive til mig, så vi kan se om videoen kan findes et andet sted.