Blog

Jeg bliver her, for at du ikke skal fryse…
… Nej
… Jeg bliver her, så mit hjerte ikke fryser

Setsuna Ogiso

Beskrivelse

White Album 2 er et trekantsdrama mellem de 3 venner og bandmedlemmer Haruki Kitahara, Setsuna Ogiso og Kazusa Touma. Serien er i slice of life genren, og er baseret på Leafs visuelle novelle af samme navn. Den er selvstændig, og kan derfor ses uden at se White Album først. Serien er på 13 afsnit, og kan ses på CrunchyRoll.

Handling

På Houjou High prøver guitaristen Haruki Kitahara at genoplive skolens musikklub ved at øve sange fra “White Album” i musiklokale 2. Fra musiklokale 3 bliver han inspireret af et dragende klaverspil fra en ukendt pianist. Samtidig binder sangstemmen fra taget af skolen musikken sammen, og efter nogen overtalelse er musikklubben en realitet for de tre venner. De øver og skriver sange til skolens afslutningsceremoni, men undervejs i processen opstår der følelser mellem de tre.

Bedømmelse

Serien er som tidligere nævnt baseret på en visuel novelle. Den består af 3 dele, hvoraf serien dækker handlingen i første del: “Introductory Chapter”. Fra VNDB ( link: https://vndb.org/v2920 ) ses at historien scorer højt i kategorien “Nakige”, hvilket er betegnelsen for historier hvis formål er at få læseren til at græde. White Album 2 er ratet til 3, hvilket er den højeste score, og den placerer sig derfor i samme område som bla.a Clannad, Angel Beats!, Plastic Memories, Little Busters og Air. Det er derfor forventeligt at man i løbet af serien for brug for at tørre øjnene. Der er en høj grad af realisme i White Album 2, og hvor hårdt man bliver ramt afhænger af i hvilken grad man kan relatere sig til handlingen. I min optik mener jeg ikke den er voldsom nok til at retfærdiggøre en placering på samme hylde som eksempelvis Clannad, men det kan skyldes at ikke alle dele af den visuelle novelle er blevet indraget i animen, hvilket desværre ofte er tilfældet ( baseret på egne erfaringer ). Jeg kan dog sagtens se hvorfor den hører til i den kategori, da den skilterer uretfærdighed og ulykkelig kærlighed, og med en høj grad af realisme. Dog formår den ikke at være lige så voldsom som de andre titler. Det betyder dog ikke at den ikke er trist, for det er den i den grad, og holder man af genren bør man bestemt se den.

Handlingen er meget ligefrem, og i store træk forudsigelig. Styrken ligger i den grad af realisme der ligger i både karaktererne, men også handlingen. Der er ingen magiske evner, ingen komplekse karakterer, ingen kompleks fortid. Det komplekse opstår når kærligheden sætter deres forhold på prøve. Hvordan hensyn og gode intentioner lader sig overskygge af rå emotion når logikken sætter ud. Det bliver kommunikeret så rigtigt, at man ikke er i tvivl om den frustration og magtesløshed karaktererne befinder sig i.

Da historien udgør første kapitel i novellen rammer man uundgåeligt også en cliffhanger i slutningen af serien. For nogle vil slutningen være for åben, da den ligger op mere. Man kan håbe på en ny sæson i fremtiden der tager hul på næste kapitel.

Score: 8,5 / 10

Bør du se den

Er man fan af slice of life genren, bør man helt sikkert se White Album 2. Er man til kærlighedshistorier, eller til anime om musik og bands kan jeg også anbefale den. Soundtracket er virkelig godt, og teksterne i sangene understøtter handlingen og skaber den rette atmosfære. Stemmeskuespillet er rigtig godt, og aktørerne forstår at kommunikere de emotioner der passer til handlingen så man bliver grebet af stemningen. Den spiller sig ud på hele det emotionelle spektrum, og du vil opleve alt fra glæde og humor til frustration og gråd. Man kan dog håbe på en fortsættelse af handlingen i form af en ny sæson i fremtiden, der bygger på de senere kapitler i historien.

Den får samlet set en varm anbefaling herfra.

Billeder

Beskrivelse

Den 5. December 2017 afholdt RADWIMPS og Tokyo Philharmonic Orchestra en koncert med musikken fra Makoto Shinkais film Kimi No Na Wa. Netop RADWIMPS står bag soundtracket til filmen, og I koncerten tilføres den originale musik et symfoniorkester, orkestreret af Seigen Tokuzawa der oprindeligt assisterede RADWIMPS i arbejdet med filmes soundtrack. Soundtracket fremføres i sin fulde længde, og er udkommet på både DVD og Blu-Ray.

Anmeldelse

Koncerten tager udgangspunkt i filmen, der under koncerten vises på et lærred bag orkesteret. I de passager hvor der ikke er underlægningsmusik eller sange er fokus derfor udelukkende rettet mod filmen. Der er desværre ikke undertekster, hvilket gør det svært for dem der ikke forstår japansk at følge med i dialogen. I takt med at sangene og underlægningsmusikken introduceres i filmen, skifter fokus fra filmen til orkesteret. Musikken får lov til at fylde mere end i den originale film, og dialogen og lydeffekterne træder derfor mere i baggrunden. Kameraet flyttes desuden fra lærredet i baggrunden til orkesteret og RADWIMPS, hvilket gør at man ikke ser hele filmen. Dette er dog forventeligt, da det er koncerten der er i centrum. Det er en interessant konstellation, hvor pop/rocken fra RADWIMPS flettes ind i den klassiske musiks univers. Man får på den måde en anden oplevelse end hvis man var gået til en normal klassisk koncert, da der er flere instrumenter med som man normalt ikke finder i et klassisk symfoniorkester. 

Bedømmelse

”Du græder når du er glad
og smiler når du er ked af det
fordi dit hjerte har overmandet dig”

Sangene med Yojiro Noda fra RADWIMPS i spidsen står rigtig stærkt i denne koncert, og særligt Sparkle og Nandemonaiya er værd at nævne. Vokalen har mere nerve end i de versioner der er med i filmen, og særligt i slutningen hvor det næsten kammer over for Yojiro Noda rammer det noget helt magisk. Det er den balance mellem perfektion, men samtidig med en uperfekt menneskelig skrøbelighed der gør oplevelsen helt særlig – Det er som at se en skælvende linedanser holde balancen mens teksternes stærke budskaber ruller ind som et vindstød. Det er en tydeligt rørt Yojiro Noda der kæmper sig igennem det sidste bombastiske klimaks til sidst i koncerten, og det klæder virkelig sangen.

Ekstranummeret Zenzenzense ( der for øvrigt også spilles under introen til filmen ) er en magtdemonstration hvor orkesteret giver den alt hvad det kan trække, og dirigenten Hirofumi Kurita springer og fægter, og hele salen rejser sig op.

Instrumentalnumrene er også rigtig gode, men generelt set er jeg ikke blæst bagover som jeg før er blevet ved anime og spilkoncerter med symfoniorkestre. De er ikke dårlige, de rammer bare ikke et niveau der gør at jeg husker dem på samme måde som sangene.

Score: 7.5/10

Bør du se den

Hvis du har set Kimi No Na Wa, og hvis du kunne lide musikken, kan jeg kun anbefale dig at se den. Som nævnt tidligere foregår hele koncerten på japansk, og der er ikke undertekster, så det er ikke muligt at følge med i dialogen med mindre du kan japansk. Hvis du er fan af filmen og/eller soundtracket, vil jeg anbefale dig at se den uanset om du er til symfoniorkester eller ej, da især sangene er rigtig flot fremført. Hvis du normalt ikke er til klassiske koncerter, bør du også overveje at se den, da det giver en anden oplevelse at der er flettet en pop/rock gruppe ind.