Blog

  • AIOdense – Fredag 25 januar 2019 – Nytår i Japan

    AIOdense – Fredag 25 januar 2019 – Nytår i Japan

    Fra foreningens hjemmeside:

    Hvordan fejrer japanerne nytår? Har de andre traditioner end os? Betyder det noget særligt for dem? Dette er der foredrag om denne fredag.

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter).

    Dagens tema/foredrag kommer på kl. 19, omend det kan være vi sætter video på før.

    Foreningen AIOdense holder til på

    Nørregade 60
    5000 Odense C
    Foreningens møder er normalt fredag klokken 16-22
    Ring på telefon-nummeret i døren for at blive lukket ind

  • AIOdense – Fredag 18 januar 2019 – Manga aften

    AIOdense – Fredag 18 januar 2019 – Manga aften

    Fra foreningens hjemmeside:

    Vi tager alle foreningens manga kasser op og ser på hvad foreningen har og anbefaler hinanden dem og andre titler som man bare bør læse.
    I må meget gerne tage egne titler med og vise frem også!

    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter). Dagens tema kommer på derefter, typisk omkring klokken 19-19:30 alt efter hvornår nyheder slutter plus en halv time derefter til at hente forsyninger og/eller mad. Det kommer til at foregå sådan at vi skiftes til at fortælle om og eventuelt fremvise manga for de andre der er til stede.

    Foreningen AIOdense holder til på

    Nørregade 60
    5000 Odense C
    Foreningens møder er normalt fredag klokken 16-22
    Ring på telefon-nummeret i døren for at blive lukket ind

  • AIOdense – Fredag 11 januar 2019 – Anime aften

    AIOdense – Fredag 11 januar 2019 – Anime aften

    Find din yndlings-anime frem og vis den til de andre i foreningen. Bestyrelsen har selvfølgelig også en række klar på forhånd, så om ikke andet hav slikket klar til en hyggelig aften med en masse anime.


    Ud fra tidspunktet kunne det f.eks. være oplagt at snuse til en række af de ny serier, der begyndte her i januar.


    Som normalt er der “nyheder fra Japan” klokken 18 (eller kort derefter). Anime satser vi på at have på projektoren hele aftenen/dagen.

    Foreningen AIOdense holder til på

    Nørregade 60
    5000 Odense C
    Foreningens møder er normalt fredag klokken 16-22
    Ring på telefon-nummeret i døren for at blive lukket ind

  • Ugens AMV: Don’t play

    Ugens AMV: Don’t play

    Jeg er endelig tilbage med ugens AMV! Jeg håber at kunne holde fast i at dele en ny AMV hver uge :) Hvis i har savnet ugens amv så skriv endelig en kommentar og så beklager jeg at jeg var så sløv med det sidste år. Nyt år, nyt liv!

    Hvis andre vil have deres videoer delt som “ugens AMV” må de endelig sende mig linket til dem, så vil jeg tage dem med i puljen, men siden det kun er en om ugen kan jeg ikke garantere at de kommer op (lige med det samme i hvert fald).

    Siden YouTube er ret strikse med brug af andres musik sker det desværre jævnligt at ting som AMVer bliver taget ned, så hvis det sker og jeg ikke har bemærket det må I også meget gerne skrive til mig, så vi kan se om videoen kan findes et andet sted.

  • Mary And The Witch’s Flower – Filmanmeldelse

    Mary And The Witch’s Flower – Filmanmeldelse

    Beskrivelse

    Mary And The Witch’s Flower er instrueret af Hirosama Yonebayashi, der også har instrueret When Marnie Was There ( 思い出のマーニー ) og Arrietty ( 借りぐらしのアリエッティ ). Filmen er den første fra Studio Ponoc, der er grundlagt den den tidligere Ghibli ansatte Yoshiaki Nishimura. Filmen vises i danske biografer med dansk tale i første halvdel af Januar 2019, og er udkommet på Blu-Ray og DVD på originalsproget japansk.

    Handling

    Vi tager hjem sammen – Alle sammen!

    Mary Smith

    I historien følger vi den unge pige Mary Smith, der lige er flyttet ind hos sin grandtante. Hun har endnu ikke fundet sig nogle nye venner, og vælger derfor at gå på opdagelse i den omkringliggende skov. Hun følger en kat gennem skoven, og ender med at finde en sjælden blomst, der giver magiske kræfter. Disse kræfter fører hende til Endor skole, hvor hekse og troldmænd kan træne deres evner. Men ikke alle på skolen er godsindede, og Mary må bruge sine nye magiske evner til at bekæmpe ondskaben.

    Bedømmelse

    Filmen er lidt en blandet pose bolsjer. Det er den første film fra Studio Ponoc, og det er en visuelt rigtig flot film. Den demonstrerer hvad de er istand til at levere, og på mange er de med til at give en tro på at de kan bære arven videre fra Studio Ghibli. Det må dog forblive en tro for nu, da vi med denne film ikke ser beviset for at de er istand til at ramme samme niveau som klassikerne fra Ghiblis univers.

    Under åbningen bliver man grebet, for her er kvaliteten virkelig høj. Dramatiske scener, action, spørgsmål rejses og nysgerrigheden blusser op. Det varer dog kort, og efterfølgende får vi en film der ikke formår at ramme samme niveau. Der er enkelte momenter, og der er scener der forsøger at arbejde sig derop, men det lykkedes desværre ikke. Det forbliver på mange måder en tynd kop te man ønskede smagte af mere.

    Historien er desværre filmens svageste punkt. Den er sød og ligefrem, men der er desværre ingen dybde, og meget få spørgsmål der bliver overladt til seeren. Den er på den ene side let fordøjelig, men det gør desværre også at den bliver lidt ligegyldig. For mig virker det lidt som det der modsvarer de spil vi ser fra spilselskaberne når en ny spilmotor kommer på markedet, og firmaet bag lancerer et spil der demonstrerer hvad der er muligt. Det bliver som oftest en teknisk demonstration mere end en egentlig oplevelse, og det føler jeg desværre også lidt er tilfældet med denne film. Jeg savner de budskaber man kan tage med derfra, og lade sig inspirere af. Filmen trækker eksempelvis referencer til filmen Princess Mononoke, men hvor den film for mig var en eksplicit skildring af menneskets manglende respekt for dyr og naturen omkring os, der for alvor gav stof til eftertanke, berør denne film kun emner som grådighed og dyreforsøg nærmest overfladisk.

    Der er dog også gode ting i filmen. Hovedpersonen Mary fremstår som en stærk og selvstændig pige, der på trods af sin klodsethed og udfordringer stadig klarer sig igennem livets udfordringer. Det er for Ghibli lykkedes at skabe en række af film med stærke kvindelige hovedroller, der ikke påtager sig maskuline træk for at bære rollen som helten i filmen. Hayao Miyazaki har selv udtalt følgende om sine film:

    Mange af mine film har stærke kvindelige hovedroller. Modige, selvstændinge piger der ikke tøver med at kæmpe for det de tror på af hele deres hjerte. De har brug for en ven eller en støtte, men aldrig en frelser. Enhver kvinde er lige så meget istand til at være en helt som en mand.

    Hayao Miyazaki

    Mary fanger essensen af dette, og jeg er glad for at Studio Ponoc har taget netop dette med.

    Filmens soundtrack er desuden meget gennemført, og er i min optik i rigtig høj klasse. Det giver den rette stemning, og er næsten et eventyr i sig selv at lytte til.

    Selvom der kan forbedres på mange områder, er Mary And The Witch’s Flower stadig en god film. Dog vil jeg anbefale filmen med de originale japanske stemmer, da det danske stemmeskuespil desværre ikke er på samme niveau. Til den yngre generation vil det dog være tilstrækkeligt.

    Score: 6.5 / 10

    Bør du se den

    Hvis du er Ghibli fan, bør du helt sikkert se den. Filmen trækker referencer til flere kendte film, og du vil formentlig tænke “Orv, det ligner jo —” flere gange undervejs. Filmen er grafisk rigtig flot som vi kender det fra Ghibli, og den indeholder skildringer af nogle af menneskets værste sider, som vi også kender det fra Ghiblis univers. Den formår dog ikke at ramme samme niveau, hvilket naturligvis er en skam. Det gør dog ikke filmen dårlig, da det vi her sammenligner den med er klassikere fra aller øverste hylde.

    Filmen kan desuden anbefales til dem der er fans af Harry Potter universet, da der også her er ligheder at spore. Hvorvidt det skyldes bogen “The Little Broomstick” som filmen er baseret på vides ikke, men filmen vil appellere til folk med hang til magi og magiske skoler.

    Sidst men ikke mindst kan filmen anbefales til det lidt yngre publikum. Handlingen er let at følge med i, og den indeholder ikke den kompleksitet vi normalt ser i Ghibli film, hvilket kan blive for meget for nogle. Den er heller ikke drabelig, og selvom der er spænding og action, holdes det på et niveau hvor alle kan være med.

    Billeder

  • Ugens AMV: The Dragon Dentist

    Ugens AMV: The Dragon Dentist

    Hvis andre vil have deres videoer delt som “ugens AMV” må de endelig sende mig linket til dem, så vil jeg tage dem med i puljen, men siden det kun er en om ugen kan jeg ikke garantere at de kommer op (lige med det samme i hvert fald).

    Siden YouTube er ret strikse med brug af andres musik sker det desværre jævnligt at ting som AMVer bliver taget ned, så hvis det sker og jeg ikke har bemærket det må I også meget gerne skrive til mig, så vi kan se om videoen kan findes et andet sted.

  • Godt nytår 2018-2019!

    Godt nytår 2018-2019!

    AnimeGuiden ønsker alle et godt og lykkebringende nytår!

    Velkommen i jord grisens år! Japanerne følger jo de kinesiske stjernetegn for år, men som kalender bruger de “vores” gregorianske, så de går allerede i stjernetegnet nu.

    Det bliver samtidig det sidste år i Heisei æraen, da den japanske kejser abdicerer til foråret og landet dermed går ind i en ny epoke.

    Lidt om det forgangne år (2018) her på siden:

    Der er ingen statistik værktøjer der er 100% pålidelige eller enige, men lad os tage nogle tal fra et af dem jeg har kørende:

    • Der var knap 44 tusinde unikke besøgende på siden i alt
      • Dette er 5000 mere end de 39 tusinde i 2017, så en fin fremgang på 5000
      • Det er markant bedre end lavpunktet 2016 der kun havde 27 tusinde besøgende, men langt under rekorden på 64 tusinde i 2014
    • Der var 118 unikke besøgende dagligt i i gennemsnit
      • Det er som afledt af tallene ovenfor det højeste siden 2014, hvor det var 174
    • Forsiden havde 9 tusinde visninger
    • Den mest sete side var Anime, manga og merchandise butikker med 2,8 tusinde visninger
    • Den mest populære nyhed var My Hero Academia: Two Heroes film unge All Might og fest tøj designs med 601 visninger

  • Niko – Night Of Fire (Christmas Mix)

    Niko – Night Of Fire (Christmas Mix)

    Jeg ved godt det er efter jul, men tæt på – og efter jul er jo før jul!

    Link til videoen på YouTube

  • Anime Kita: Chibi by night 19 januar 2019

    Anime Kita: Chibi by night 19 januar 2019

    Den officielle beskrivelse:

    Denne gang er der lagt op til lege af en hver slags, skal vi sætte halen på catgirlen, lege stoledans med anime soundtrack, eller noget helt andet? Find selv på en leg, modificer en du kender eller tag måske bare din yndlinggsleg med, og så er det ellers igang, jo flere der kan være med, jo bedre.

    Senere på aftenen finder vi også Werewolf frem, så hvis ikke du har leget nok allerede får du rig mulighed for at udleve din indre varu… jeg mener villager, heks eller andet.

    Vi bestiller som altid mad samlet, men du er selvfølgeligt også velkommen til at medbringe mad hjemmefra.

    Arrangementet foregår som sædvanligt i Kulturbroen, lige på den anden side af broen

    Eventet på FaceBook
  • Glædelig jul!

    Glædelig jul!

    AnimeGuiden ønsker alle en rigtig glædelig jul!

    Glædelig jul!
  • White Album 2 – Anime anmeldelse

    White Album 2 – Anime anmeldelse

    Jeg bliver her, for at du ikke skal fryse…
    … Nej
    … Jeg bliver her, så mit hjerte ikke fryser

    Setsuna Ogiso

    Beskrivelse

    White Album 2 er et trekantsdrama mellem de 3 venner og bandmedlemmer Haruki Kitahara, Setsuna Ogiso og Kazusa Touma. Serien er i slice of life genren, og er baseret på Leafs visuelle novelle af samme navn. Den er selvstændig, og kan derfor ses uden at se White Album først. Serien er på 13 afsnit, og kan ses på CrunchyRoll.

    Handling

    På Houjou High prøver guitaristen Haruki Kitahara at genoplive skolens musikklub ved at øve sange fra “White Album” i musiklokale 2. Fra musiklokale 3 bliver han inspireret af et dragende klaverspil fra en ukendt pianist. Samtidig binder sangstemmen fra taget af skolen musikken sammen, og efter nogen overtalelse er musikklubben en realitet for de tre venner. De øver og skriver sange til skolens afslutningsceremoni, men undervejs i processen opstår der følelser mellem de tre.

    Bedømmelse

    Serien er som tidligere nævnt baseret på en visuel novelle. Den består af 3 dele, hvoraf serien dækker handlingen i første del: “Introductory Chapter”. Fra VNDB ( link: https://vndb.org/v2920 ) ses at historien scorer højt i kategorien “Nakige”, hvilket er betegnelsen for historier hvis formål er at få læseren til at græde. White Album 2 er ratet til 3, hvilket er den højeste score, og den placerer sig derfor i samme område som bla.a Clannad, Angel Beats!, Plastic Memories, Little Busters og Air. Det er derfor forventeligt at man i løbet af serien for brug for at tørre øjnene. Der er en høj grad af realisme i White Album 2, og hvor hårdt man bliver ramt afhænger af i hvilken grad man kan relatere sig til handlingen. I min optik mener jeg ikke den er voldsom nok til at retfærdiggøre en placering på samme hylde som eksempelvis Clannad, men det kan skyldes at ikke alle dele af den visuelle novelle er blevet indraget i animen, hvilket desværre ofte er tilfældet ( baseret på egne erfaringer ). Jeg kan dog sagtens se hvorfor den hører til i den kategori, da den skilterer uretfærdighed og ulykkelig kærlighed, og med en høj grad af realisme. Dog formår den ikke at være lige så voldsom som de andre titler. Det betyder dog ikke at den ikke er trist, for det er den i den grad, og holder man af genren bør man bestemt se den.

    Handlingen er meget ligefrem, og i store træk forudsigelig. Styrken ligger i den grad af realisme der ligger i både karaktererne, men også handlingen. Der er ingen magiske evner, ingen komplekse karakterer, ingen kompleks fortid. Det komplekse opstår når kærligheden sætter deres forhold på prøve. Hvordan hensyn og gode intentioner lader sig overskygge af rå emotion når logikken sætter ud. Det bliver kommunikeret så rigtigt, at man ikke er i tvivl om den frustration og magtesløshed karaktererne befinder sig i.

    Da historien udgør første kapitel i novellen rammer man uundgåeligt også en cliffhanger i slutningen af serien. For nogle vil slutningen være for åben, da den ligger op mere. Man kan håbe på en ny sæson i fremtiden der tager hul på næste kapitel.

    Score: 8,5 / 10

    Bør du se den

    Er man fan af slice of life genren, bør man helt sikkert se White Album 2. Er man til kærlighedshistorier, eller til anime om musik og bands kan jeg også anbefale den. Soundtracket er virkelig godt, og teksterne i sangene understøtter handlingen og skaber den rette atmosfære. Stemmeskuespillet er rigtig godt, og aktørerne forstår at kommunikere de emotioner der passer til handlingen så man bliver grebet af stemningen. Den spiller sig ud på hele det emotionelle spektrum, og du vil opleve alt fra glæde og humor til frustration og gråd. Man kan dog håbe på en fortsættelse af handlingen i form af en ny sæson i fremtiden, der bygger på de senere kapitler i historien.

    Den får samlet set en varm anbefaling herfra.

    Billeder

  • Alle faste sider er nu på flere sprog – inklusiv regler og privatliv

    Alle faste sider er nu på flere sprog – inklusiv regler og privatliv

    Så er alle relevante faste sider her – altså ikke nødvendigvis alle indlæg omend stort set alle) skrevet de senere år – blevet oversat så de også findes på engelsk og tysk.

    Det har især længe været en torn i øjet på mig at Regler og privatlivs politik siden ikke fandtes på flere sprog, da den jo fastlægger hvordan siden må bruges og tydeliggør overfor brugerne hvad den gør rent legalt. Dette er der nu rådet bod for, og jeg føler at AnimeGuiden nu nok har en af de bedre definerede politikker.