Bayonetta er en heks, men ikke slagsen med vorte på næsen og grimt tøj der forsøger at narre uskyldige soldater, nej, hun er sexet, går i stramt tøj og kæmper mod engle. Hun gør dette med fire pistoler, to i hænderne og to på benene, og så dæmoner som hun tilkalder ud af sit hår.
Bayonetta er dog en lidt interessant heltinde: for det første er hun tydeligt voksen, ikke en teenager eller knapt ude af de år som normen i japanske spil. Det andet er at hun er ekstremt sexet, ikke på den stille “under-overfladen” måde som man typisk ser eller aggressivt flirtende med en mand som man ofte ser i harems ting og h spil, hun bevæger sig bare meget antydende og ved at hun er seksuel – en af hendes standard kommentarer er da også at hun skulle have været en pole dancer.
Jeg kan dog godt se at hun let kan opfattes som diskriminerende, hendes vriden sig rundt og visen sig frem er som sagt nærmest på grænsen af et stripshow, bare uden direkte nøgenhed, men på den anden side er hun bevidst om det, hvilket redder rollen og får det lige på den rigtige side af grænsen mellem diskriminerende og flatterende for kvinder, for mange kvinder ville være misundelige på hendes tilfredshed med sin krop.
Hendes personighed kunne da have været dybere, men der er en ok udvikling for et action spil alt taget i betragtning.
Og action er der, det er et af de mest tempofyldte spil jeg har prøvet når kampscenerne drøner af sted, selv Devil May Cry kan ikke følge med, men det tynges dog noget ned af udforsk og hop rundt sekvenser mellem kampene. Disse er ikke så svære som i mange andre action-adventure spil, det primære er tydeligvis kampene og ikke vejen mellem dem, men de er der og sammen med lidt for lange boss-kampe kan det nogen gange føles som om spillet trækkes lidt ud bare for at det skal være længere.
Desværre er længden et af spillets største svagheder: det er ikke særlig langt, og med den lidt ujævne pacing bliver det endnu mere tydeligt. Jeg er ikke specielt god til den slags spil og jeg gennemførte det på fem timer, fem timer hvor jeg var glimrende underholdt men stadig fem timer.
De lange video-sekvenser hvor man får detaljer om historien hjælper heller ikke, især ikke da mange af dem viser kampscener, hvor man sidder og har lyst til selv at udkæmpe dem men ikke får lov.
Grafisk er spillet absolut ikke ringe, det udnytter HD-konsollerne og viser hvad moderne spil kan grafisk uden at være prangende. Banerne er udmærkede og detaljerne på omgivelser gode, man kan se enkelte mursten, mos og lignende hvilket skaber stemning. I det hele taget udnytter spillet teksturer ret godt, det er en fryd at se Bayonetta og de andres tøj, idet man kan se strukturen i stofferne og læderet. Det mest i øjnefaldende flotte er dog boss-kampene der er orgier af lysglimt, ild, lyn og andre effekter.
Som tidligere nævnt er kampene i spillet utroligt hurtige men alligevel er der lidt strategi og teknik over dem. Man slår og sparker samt skyder med sine pistoler, og dette kan linkes sammen i kæder der udløser bedre angreb eller specials, f.eks. torture slut angreb hvor man på forskellige spektakulære måder gør det af med engle, f.eks. ved at skubbe dem i en iron maiden som man så presser sammen og lignende. Bosserne har deres egne torture slutninger, men inden da skal man ofte løbe rundt om og på dem, skyde arme og hoveder af og lignende, hvilket gør at der er stor forskel på de normale kampe med mindre monstre og bosserne.
Ved at dodge angreb på det rigtige tidspunk udløses witch-time, en periode hvor tiden står stille for modstanderne så spilleren kan angreb uden modangreb, forberede en stor combo og lignende. Dette er måske ikke nyskabende, men det er implementeret glimrende og at mestre det gør spillet både mere interessant og spændende da man får bedre mulighed for comboer.
Vanen tro kan man købe flere moves undervejs, dette sker i Gates of Hell baren, og dette er den primære udvikling man får i kampene. Man kan også købe smykker, der giver forskellige gavnlige effekter som automatisk witch-time første gang man rammes af et angreb og lignende, samt flere våben, men netop witch-time gør at våbnenes forskel reelt ikke betyder så meget, idet man mere fokuserer på moves og de comboer man kan lave med dem.
Alt i alt er Bayonetta et glimrende spil, der dog har sine ret store svagheder. Hvis man har en HD-konsol og kan lide action-spil vil jeg anbefale at tjekke det ud, og hvis man kunne lide Devil May Cry serien er Bayonetta et must. Det er ikke en revolution inden for genren men et godt bud på en ny generation af spil. Hvis bare det var lidt længere…
Platform PS3 og Xbox 360
Genre Action-adventure
Antal spillere 1
Alder 16+
