Blog

  • Demonbane

    Demonbane

    Magi og teknologi eksisterer begge i Demonbane, og byen hvor den foregår, Arkham City, er ikke just det rareste sted at bo. Den onde organisation Black Lodge, der har mægtige magikere og teknologi, terroriserer byen og ikke engang politiet kan opretholde orden. De eneste der sætter sig imod er Hado Fiancial Group og en usandsynlig helt.

    Daijuuji Kuro er en detektiv. Livet i Arkham City er ikke let for Kuro, og han er heldig hvis han har penge nok til næste måltid mad. Heldigvis har Hado Financial Group hyret ham til at lede efter en magisk bog.
    Medens han leder efter bogen støder han på Al, en pige som jages af Black Lodge. Han ender med at lave en kontrakt med hende, der i virkeligheden er den magiske bog han leder efter.
    Med sin nye magiske kræfter og Deus Machina Demonbane til låns af Hado kæmper Kuro og Al sammen for at beskytte byen og styrte Black Lodge.


    Demonbane er bygget over PC hentai spillet 斬魔大聖デモンベイン af Nitroplus i 2003. PS2 udgaven, 機神咆吼デモンベイン, blev udgivet af Kadokawa i 2005. En efterfølger, 機神飛翔デモンベイン, udkom til PC i 2006, også lavet af Nitroplus. Samme år (2006) udkom TV anime adaptationen på 12 afsnit.

    Seriens personer har designs der går fra ok over tiltalende til virkeligt underlige. Den mandlige hovedperson er tilpas anderledes i sit design til ikke at ligne enhver anden helt fra serier fra den periode, Al-Azif har et virkeligt sødt lolita design der også er meget populært – også blandt fans der ikke kender serien, og mange af skurkene er virkeligt langt ude på linje med det bedste shounen serier som One Piece kan tilbyde – bare se den første, en gal videnskabsmand der spiller på el-guitar.Mechaens design er også i den middelmådige ende, men det er ikke for den man ser serien som med mange andre mecha-serier men for helheden – sådan var det i hvert fald for mig.
    Magien i serien er dog ret fed til tider, fedt at se power-moves og kamp-sport som magiske formularer, ikke ulig visse andre nyere serier (Fairy Tail f.eks.), men Demonbane var en af de første med stilen i den udformning – langt fra at være den allerførste men en af de første der bredte det til andre genrer end seriøs fantasy. En anden sød detalje er Al-Azifs chibi-form når hun er magisk bog/væsen, den er virkeligt nuttet.

    Folk der kender H.P. Lovecrafts Cthulhu mytologi vil måske bemærke at navne, bøger og magi i serien er bygget over hans univers, men serien er en meget løs fortolkning af den og skal ikke tages for seriøst, for så bliver man slemt skuffet af en ellers ok serie. Den er ikke så løs som i den nyere Nyaruko-san dog.

    Seriens plot virker lidt rodet, især da der ikke er den store filosofiske dybde i det, men det er stadig til at følge med i, det er trods alt en action/komedie serie.
    Der er lettere ecchi scener i serien, men ikke slemt eller meget i forhold til serier fra i dag (den anden siden af 2010), men det er nok til at kunne fastholde de mere flyvske seere.

    Samlet er serien udmærket omend noget ujævn, men den er som helhed mere end de enkelte middelmådige dele der udgør den, så den er værd at tjekke ud for alle der kan lide søde piger, okkulte henvisninger og action med kiksede skurke og seje evner.

    Original titel 機神咆吼デモンベイン (Kishin Houkou Demonbane)
    Officiel hjemmeside

    Serien kan ses gratis og lovligt på Crunchyroll

     

  • Ugens AMV: Try [Serial Experiments Lain]

    Ugens AMV: Try [Serial Experiments Lain]

    Jeg besluttede for at jeg lige så godt kunne fortsætte en god ting, så her er endnu en Aluminum Studios AMV, og denne gang over en af mine yndlings animeer: Serial Experiments Lain.


    Hvis andre vil have deres videoer delt som “ugens AMV” må de endelig sende mig linket til dem, så vil jeg tage dem med i puljen, men siden det kun er en om ugen kan jeg ikke garantere at de kommer op (lige med det samme i hvert fald).

    Siden YouTube er ret strikse med brug af andres musik sker det desværre jævnligt at ting som AMVer bliver taget ned, så hvis det sker og jeg ikke har bemærket det må I også meget gerne skrive til mig, så vi kan se om videoen kan findes et andet sted.

  • AIOdense – Fredag 12 juli 2013 – Sommerfest

    AIOdense – Fredag 12 juli 2013 – Sommerfest

    Efter dagens hygge-uge arrangement, det vil sige ved en 17-tiden, holder vi årets sommer-fest i foreningen. Vi håber inderligt på godt vejr så vi kan grille i gården, hvor foreningen giver kul så folk kun selv skal tage mad med, og der vil være traditionelle “japanske” sommer-lege som at smadre vand-melon med bat og dykke efter æbler.

    Vi er som normalt i Ungdomshuset, Nørregade 60, 5000 Odense C.

    AIOdense - Fredag 12 juli 2013 – Sommerfest

  • Ugens Japanske opskrift: Melonpan

    Ugens Japanske opskrift: Melonpan

    Hej folkens ^^ jeg starter her en serie med japanske opskrifter, jeg regner med at uploade dem hver uge, om torsdagen! :)

    Denne uges opskrift er Melonpan! en rimelig kendt japansk snack. Og de er faktisk slet ikke så svære at lave endda, her er opskriften! :D

    Indgredienser: til ca. 10.stk

    (Til brød dejen)
    280 g mel
    50 g sukker
    2 knivspids salt
    6 g tørgær
    2 spsk sammenpisket æg (svarer til knap et halvt æg)
    140 ml varmt vand
    30 g smør

    (Til småkage dejen)
    50 g smør
    70 g sukker
    1 æg
    160 g mel
    ½ tsk bagepulver

    Fremgangsmåde:

    Start med at lave småkagedejen. Smørret (der skal være ved stuetemp.) og sukkeret piskes sammen i en skål. Når smørblandingen bliver lidt lysere tilsættes ægget (også ved stuetemp.) meget lidt ad gangen og piskes i. Bland mel og bagepulver, og sigt blandingen ned i smørblandingen, ca. en tredjedel ad gangen, og vend der forsigtigt sammen til det er en ensartet masse. Pak dejen ind i husholdnings film, og stil den i køleskabet i minimum 1 time før brug.
    Og nu til brød dejen. bland alle de tørre ingredienser i en skål. Bland æg og vandet, som skal være lunkent, og hæld det ned i melblandingen og blandes i. Når alt væsken er absorberet vendes dejen ud på et bord og æltes sammen. Saml dejen op og kast det ned i bordet, og ælt lidt, dette gentages ca. 10-15 gange. Spred så dejen ud og fordel smørret (der er ved stuetemp.) på dejen, saml så alle hjørnerne og ælt smørret ind i dejen. Og nu kommer den del der kræver tålmodighed, saml dejen op og kast det ned på bordet, og ælt lidt imellem, dette gentages i ca. 10 minutter, det samler gluten strengene så dejen bliver super glat og dejlig. Lad dejen hæve et lunt sted i 40 minutter. Efter hævning fjernes luften fra dejen ved at ælte den lidt. Del så deje i 10 lige store stykker, rul dem til boller, og sæt dem til hævning igen i 20 minutter.
    Imens de hæver forberedes småkage arkene. Del småkagedejen i 10 lige store stykker, rul dem ud til cirkler med en diameter på ca. 9-10 cm. Når brød dejen er færdig med at hæve skal jeres melonpan samles.
    Rul bollerne igen for at fjerne luften og gøre dem pæne og runde, sørg for at lukningen er i bunden. Tag så et småkageark og placer den ovenpå bollen, dæk bollen med småkagedejen og stræk det lidt i bunden så det når ned under. Dyp de dækkede boller i sukker og lav det karakteristiske diamant mønster på bollerne med en kniv. Lad bollerne hæve i 40 minutter mere et varmt sted. Bag så bollerne ved 170 grader i ca. 12 minutter. Når bollerne er let gyldenbrune på toppen er de færdige.

    Det var det! :D det er slet ikke så svært når man først kommer i gang. ^^
    Håber at i kan bruge opskriften til noget, og modtager meget gerne forslag til hvordan op opskrifterne kan laves bedre, og ønsker til opskrifter i gerne vil ha at jeg laver :D

    -Oni

     

  • Ugens spil – DearS

    Ugens spil – DearS

    Det slog mig at jeg ikke har haft en dating sim som ugens spil endnu, men jeg har egentlig heller ikke fået anmeldt særligt mange af dem her, så her er den eneste af slagsen jeg har skrevet om: DearS spillet til PlayStation 2 over animeen og mangaen af samme navn. Som de fleste andre dating sims er det dog ikke udkommet uden for Japan.

    Læs min anmeldelse af spillet

  • Ugens film – Final Fantasy VII: Advent Children

    Ugens film – Final Fantasy VII: Advent Children

    Jeg plejer normalt at have live action film her, men 3d film er jo heller ikke anime (og skulle dermed under ugens anime) i traditionel forstand (vi kan altid diskutere at ordet bare betyder animeret på japansk) så det er vel ok at tage en film, der endda er udkommet på DVD herhjemme og er baseret på et meget populært spil: Final Fantasy VII – Advent Children.

    Filmen foregår efter slutningen på Final Fantasy VII spillet og det kan være en stor fordel at have spillet det spil for at forstå handlingen, selv om det ikke nødvendigvis gør Advent Children til en dårligere oplevelse.

    Der er gået to år og selv om verden er ved at blive genopbygget, så er der nye problemer i form af en sygdom der hærger befolkningen. Cloud og hans venner slipper heller ikke helt for at blive mindet om fortiden, da tre mænd dukker op, søgende efter Jenova.

    Læs Mikaels anmeldelse af filmen

  • Ugens manga: D.N.Angel

    Ugens manga: D.N.Angel

    Ugens manga er igen en titel der er udgivet på dansk, omend den nok er svær at finde i butikkerne: D.N.Angel. I det mindste er den rimeligt udbredt på bibliotekerne, i hvert fald her i Odense.

    Daisuki er en næsten normal dreng der lige er fyldt 14 år. Han har de typiske problemer for drenge i den alder, især med hensyn til kærlighedslivet, hvor han lige har fået afslag fra sin drømmepige, Risa. Desværre for Daisuke så løber der en forbandelse i hans familie der gør at alle mandlige medlemmer, fra de bliver 14, regelmæssigt forvandles til mestertyven Dark. Forbandelsen kan dog midlertidigt brydes hvis han udfører et dristigt kup, men kun indtil næste gang, da forvandlingen til Dark udløses af romantiske følelser.

    Så indtil Daisuke får styr på sit kærlighedsliv, bliver han ved med at skifte til Dark og stjæler diverse værdifulde objekter, ofte lige for snuden af det lokale politi. Sagen bliver ikke meget bedre af at Dark har sin egen personlighed og er mere tiltrukket af Risa’s søster, Riku.

    Læs Mikaels anmeldelse af serien

  • Ugens anime: The World God Only Knows

    Ugens anime: The World God Only Knows

    Ugens anime er endnu en der kan ses gratis og lovligt på Crunchyroll: The World God Only Knows.

    The World God Only Knows handler om den 17 årige Keima Katsuragi, der er berømt som Erobrings Guden på grund af hans fantastiske evne til at slå dating sims. Keima er konstant indhyllet i hans spille verden og vaner og vil ikke have noget med den rigtige verden og rigtige piger at gøre fordi de er “irrationelle”, og derfor gør han sit bedste for at undgå dem.
    Tingene ændrer sig dog en dag, hvor han svarer på en email der udfordrer ham til at erobre nogle piger. Det viser sig at han har underskrevet en kontrakt med helvede der kræver at han skal fange løse sjæle fra rigtige piger ved at få dem til at forelske sig i ham.
    Han får hjælp fra en midlertidig Løs Sjæle Jæger kaldet Elsie der lader som om hun er hans lillesøster for nemheds skyld. Keima skal nu erobre alle disse piger for at undgå at få hovedet hugget af – og det på trods af det faktum at han aldrig har haft nogen egentlig relation med dem før.

    Læs anmeldelsen af serien her

  • The World God Only Knows

    The World God Only Knows

    The World God Only Knows handler om den 17 årige Keima Katsuragi, der er berømt som Erobrings Guden på grund af hans fantastiske evne til at slå dating sims. Keima er konstant indhyllet i hans spille verden og vaner og vil ikke have noget med den rigtige verden og rigtige piger at gøre fordi de er “irrationelle”, og derfor gør han sit bedste for at undgå dem.
    Tingene ændrer sig dog en dag, hvor han svarer på en email der udfordrer ham til at erobre nogle piger. Det viser sig at han har underskrevet en kontrakt med helvede der kræver at han skal fange løse sjæle fra rigtige piger ved at få dem til at forelske sig i ham.
    Han får hjælp fra en midlertidig Løs Sjæle Jæger kaldet Elsie der lader som om hun er hans lillesøster for nemheds skyld. Keima skal nu erobre alle disse piger for at undgå at få hovedet hugget af – og det på trods af det faktum at han aldrig har haft nogen egentlig relation med dem før.

    The World God Only Knows

    Umiddelbart ligner serien en typisk harems-serie, men der har en unik drejning idet hver erobret pige praktisk nok mister erindringen om den tid de var sammen, hvilket reelt sørger for rent bord. Man kunne frygte at det ville være en let vej ud for forfatterne for at de kunne presse flest mulige kvinde arketyper, men det der sker får konsekvenser senere i serien, så den er ikke direkte episodisk.
    Selvom den ikke er direkte episodisk er den dog stadig meget opdelt med at Keima går fra pige til pige, erobring til erobring, hvilket kan føles en smule langtrukket efterhånden som man kommer ind i serien.

    The World God Only Knows

    Serien gør en del ud af at Keima vokser stille og roligt og hans syn på rigtigt kvinder bliver langsomt bedre.
    Sm den verdensfjerne person han er har Keima også monologer om forskellene mellem den rigtige verden og spillene, og han forklarer indimellem typiske ting i anime, hvilket er komisk for garvede anime seere og informerende for nytilkomne, der ikke ved hvad ting som tsundere er.

    The World God Only Knows

    En ting der overrasker givet temaet er mangelen på fanservice, hvilket sammen med de mere afrundede character designs der nærmest kan beskrives som “moe”, giver serien en mere afslappet vinkel på hele harem-temaet.
    Serien er også smækfyldt med referencer til otaku kultur, som den nørd Keima er vises hans værelse såvel som fyldt med spil og konsoller, og han refererer også anime og video-spils stereotyper som hjælp  til at løse opgaverne.

    The World God Only Knows

    Samlet er serien sjov og absolut værd at tjekke ud – hvilket du kan gøre gratis og lovligt på Crunchyroll.

  • Ugens AMV: Dreams of Red [Sailor Moon]

    Ugens AMV: Dreams of Red [Sailor Moon]

    En af de Aluminum Studios AMVer over Sailor Moon som jeg ikke har bragt endnu, denne gang Sailor Mars til sangen “Desert Rose” af Sting, en fantastisk sang som Aluminum får til at passe fint til Rei.


    Hvis andre vil have deres videoer delt som “ugens AMV” må de endelig sende mig linket til dem, så vil jeg tage dem med i puljen, men siden det kun er en om ugen kan jeg ikke garantere at de kommer op (lige med det samme i hvert fald).

    Siden YouTube er ret strikse med brug af andres musik sker det desværre jævnligt at ting som AMVer bliver taget ned, så hvis det sker og jeg ikke har bemærket det må I også meget gerne skrive til mig, så vi kan se om videoen kan findes et andet sted.

  • Nyt afstemnings-system

    Nyt afstemnings-system

    Det afstemningssystem, som jeg har brugt hidtil havde problemer med sidens ny design, og efter en del roden rundt endte jeg med at skifte det helt ud til et mere social anlagt system der er delvis uafhængigt af siden.

    Jeg håber at I tager godt imod det og at alt kører godt med “ugens afstemning” fremover, for det er en af mine personlige favoritter blandt sidens nyere tiltag må jeg indrømme.

  • Ugens band: Megumi Hayashibara

    Ugens band: Megumi Hayashibara

    Ugens band er igen en enkeltperson, der endda både synger og lægger stemme til anime, nemlig Megumi Hayashibara. Jeg sad i forgårs og lyttede til en af mine Slayers CDer, og selvom det er tydeligt at det er fra før årtusinde-skiftet er hendes sange dertil nu stadig catchy.


    Megumi Hayashibara

    Blandt anime fans er der stor debat om hvorvidt engelsk dubbing eller original japansk tale er bedst, men for dem der foretrækker japansk er det nok de fleste der har stiftet bekendtskab med Megumi Hayashibara’s stemme, nok oftest uden at vide det.

    Læs hele Mikaels artikel om hende