Denne uge er igen en anime serie der kan ses gratis og lovligt på Crunchyroll, nemlig den historiske serie om en bibliofil og en gothic lolita: The Mystic Archives of Dantal.
Den unge mand Hugh har arvet et gods fra sin eccentriske onkel, der brugte sit liv og formue på at samle sjældne bøger. Det viser sig at der bor en ung pige, Dalian, i huset og at hun er nøglen til en skjult samling af den mørkeste, forbudte magiske litteratur. Idet han accepterer at blive den nye nøglebærer bliver han del af jagten på folk dee misbruger magiske bøger, og med hans kræfter som nøglebærer forsegler de magiske bøger og sikrer orden i England efter Første Verdenskrig.
Den unge mand Hugh har arvet et gods fra sin eccentriske onkel, der brugte sit liv og formue på at samle sjældne bøger. Det viser sig at der bor en ung pige, Dalian, i huset og at hun er nøglen til en skjult samling af den mørkeste, forbudte magiske litteratur. Idet han accepterer at blive den nye nøglebærer bliver han del af jagten på folk dee misbruger magiske bøger, og med hans kræfter som nøglebærer forsegler de magiske bøger og sikrer orden i England efter Første Verdenskrig.
The Mystic Archives of Dantal er en lidt mere kompleks serie, der dog følger en striks episodisk formular. Undervejs får man lidt mere om personernes baggrund, men på grund af den episodiske struktur udvikler de sig ikke specielt. Det er mest af alt en form for overnaturlig detektiv serie, hvor man forsøger at samle trådene medens man ser serien, noget dens ikke kronologiske rækkefølge ikke hjælper med til. Den opbygger dog en stigende stemning undervejs, så på den måde er de vel planlagt af producerne.
Lyden er udmærkede med åbningssangen “Cras numquam scire” (Aldrig at kende i morgen) af Yucca (med Daisuke Ono) og slutsangen “yes, prisoner” af maRIONnetTe der virkeligt fanger den gotiske stil.
Tegnemæssigt er serien også glimrende, og indimellem bruger de andre stilarter som variation hvilket giver et bemærkelsesværdigt udtryk. Nogle steder skærer det lidt, men samlet har det en god effekt. Vi kan heller ikke komme uden om at character-designsne er noget blandede. De fleste er ret typiske, ikke specielt iøjnefaldene med normale hårfarver og tøj passende til perioden serien foregår i – omend dette vel også er bemærkelsesværdigt i sig selv, at de går efter en mere realistisk stil uden at miste “anime udtrykket” i øjne etc. Dantal har dog nogle virkeligt flotte gothic lolita kjoler, der nok skal tiltrække folk til serien.
Samlet er serien ganske glimrende omend noget ujævn, men den er absolut underholdende og har en glimrende stil man ikke ser så ofte.
Opdagelsen af Mogura no Aventure (Mulvarps eventyr), den ældste overlevende japanske fjernsyns animation, blev afsløret i fredags. Farvefilmen gik på NTV den 15 oktober 1958.
Selvom den er næsten 55 år gammel er filmens stand god. Animeen blev lavet med papir udklip og varede otte minutter, 53 sekunder. Den fortæller den sjove historie om en mulvarp kaldet Kuro-chan der tager ud på en rumrejse i sine drømme. Skuespillerinden Sonomi Nakajima lagde stemme til og sangen sangen i animeen.
Medens eksistensen af dette værk var kendt kunne man ikke bekræfte at en film med det havde overlevet indtil nu. Derefter blev den fundet i et lager i NTVs Ikuta Studie i Kawasaki City her i februar.
Japan begyndte fuldt farve fjernsyn i 1960, men eksperimentelle farve værker blev produceret som forsøg inden. Siden farvefjernsyn ikke var udbredte så de fleste denne anime i sort-hvid.
Atarashii Dōga Mitsu no Hanashi, et sort-hvidt værk fra 1960 fra NHK, blev regnet som den ældste overlevende japanske fjernsyns animation indtil denne opdagelse. Japans første 30-minutters fjernsyns serie, den sort-hvide Tetsuwan Atom (Mighty Atom/Astro Boy) kom først i 1963.
I sidste uge bragte jeg Zarxrax‘ fanservice-AMV, og her er så den video den inspirerede mig til selv at lave for en del år siden:
Da den første Ikkitousen serie gik på japansk TV lagde jeg mærke til hvor meget fanservice der var deri, og derfor købte jeg den da den udkom på DVD så jeg kunne få video-materiale i god kvalitet til denne video. Værd at bemærke er at al ecchi i videoen (hvilket egentlig er hele videoen) stammer fra de fire første afsnit af serien, ikke mere.
Sangen var logisk i forhold til temaet, så jeg klippede video ud så det passede sammen sekvens-mæssigt med teksten.
Hvis andre vil have deres videoer delt som “ugens AMV” må de endelig sende mig linket til dem, så vil jeg tage dem med i puljen, men siden det kun er en om ugen kan jeg ikke garantere at de kommer op (lige med det samme i hvert fald).
Siden YouTube er ret strikse med brug af andres musik sker det desværre jævnligt at ting som AMVer bliver taget ned, så hvis det sker og jeg ikke har bemærket det må I også meget gerne skrive til mig, så vi kan se om videoen kan findes et andet sted.
Endnu et klassisk konsolspil er denne uges highlight, og endda et der er til at købe i online butikken til de nyere konsoller: Pikmin.
Idéer er en sjov størrelse. En god idé kan komme til dig på de mærkeligste steder og tidspunkter, ofte når du mindst venter det. Præcis hvordan ideer opstår kan være svært at sige, men det er ikke ualmindeligt at de begynder med en sær, lille strøtanke. Denne anmeldelse vil herunder dække, hvad der blev resultatet af at en spøjs mand en dag slappede af med noget havearbejde, pludselig kiggede ned i et af sine bede og tænkte: “Kunne det ikke være enormt sjovt, hvis der løb små farvede væsner rundt mellem planterne?”
Vi har haft andre seriøse film her får, men de har alle været mere nørdede. Det er ugens film, Nobody Knows, ikke ligefrem, men det ændrer ikke på at det er en fantastisk film der viser mere om det japanske samfund end de fleste nørd-ting tilsammen.
Filmen er løst baseret på en sand historie. Den begynder med at Keiko Fukushimaflytter ind i en lille lejlighed med sin 12-årige søn Akira (Yuya Yagira). Hun melder ankomst hos det ægtepar der udlejer lejligheden, udvekslinger høfligheder og forsikrer dem at Akira er hendes eneste barn, så de ikke behøver at bekymre sig om støj eller rod. Udlejerne er glade.
Fukushimas pakker derefter deres kufferter ud og afslører to blinde passagerer: Keikos øvrige børn, de 5-årige Yuki (Momoko Shimizu) og Shigeru (Hiei Kimura). Et fjerde barn, en pige ved navn Kyoko (Ayu Kitaura) omkring 10, ankommer om aftenen med toget. Så nu lever familien på fem i lejligheden , hvor tre af dem reelt gemmer sig fra verden.
Moderen holder fast i en historie over for børnene om at det vigtigt at bo stille og aldrig forlade lejligheden. Selv de mest energiske er ikke utilfredse med begrænsningerne, men de har nok altid levet på den måde flyttende fra den ene lejlighed til den næstes medens moderen skiftede fra et lavindkomst job til det næste. Hvert af børnene har en anden far og Keiko har aldrig været gift.
Moderen begynder at være væk i lange perioder, men hun efterlader altid penge bagefter til at Akira kan føre husholdningen og købe dagligvarer. Hendes fravær bliver længere og længere, hendes tid hjemme kortere og kortere, og endelig stopper hun med at komme hjem helt. Hun har forladt sine børn.
Akira og Kyoko bliver familiens “forældre”, laver mad, opdrager de mindre og Akira køber ind medens Kyoko tager sig af de yngre børn derhjemme. Ingen af dem går i skole, og de kan ikke fortælle politiet om deres situation af frygt for at blive splittet op hos forskellige plejefamilier. De synes heller ikke det er så slemt, for moderen efterlod nogle penge og fortsætter med at sende penge nu og da fra hendes nye hjem, hvor end det er. Akira har vænnet sig til at være den voksne i familien, det eneste moderens forsvinden har gjort er at gøre det officielt…
Den japanske filmskaber Hirokazu Koreeda optog “Nobody Knows” i kronologisk rækkefølge over et år, så børnene (som passer til deres alder i filmen) ældes næsten umærkelig i løbet af filmen. Den gradvise forringelse af familiens vilkår er mere tydelig, men Koreeda undgår melodrama.
Filmen slutter med en følelse af håb, men også med en følelse af at håbet er falsk. De unge skuespillere giver disciplinerede, troværdige præstationer der rammer hjertet – ikke fordi de overdriver de følelsesmæssige aspekter eller spiller på vores medfølelse, mere fordi de netop undlader melodramaet. Børnene klarer sig, deres beslutsomhed trodser deres unge alder, så man kan ikke undgå at håbe på en lykkelig slutning.
Ifølge juli nummeret af Newtype magasinet er der en anime adaptation af Kouga Yuns (forfatter) og Minakata Sunaos (illustrator) action-drama manga serie Akuma no Riddle (Dæmon Gåden / The Demon Riddle / 悪魔のリドル) i produktion med planlagt premiere engang til næste år (2014).
Forfatteren Kouga Yun har tidligere arbejdet på mangaer som Loveless, Earthian, Kill Me, Yousei Jiken, Genji og Gestalt.
Beskrivelse På en kostskole for pige, hvor hver elev er en lejemorder, er de kun ude efter ét liv: “Ichinose Hare”. “Azuma Tokaku” er således en lejemorder der skiftede skole for at angribe hende, men hun bliver langsomt tiltrukket af “Hare”og beslutter at beskytte hende. Ekstremt skole liv START!
Denne ugens manga er en mere kendt titel igen, nemlig Card Captor Sakura.
Sakura Kinomoto er en pige på 10 år, som kommer til at åbne en magisk bog, hvori der skulle være nogle magiske kort. Disse er dog væk, og hun bliver af bogens vogter, det plysdyrs-agtige væsen Kero-chan, pålagt at indfange disse magiske kort.
Hendes bedste veninde, Tomoyo Daidoji, synes, at denne opgave er så vigtig og spændende, at hun altid er med og videofilmer Sakuras heltegerninger. Hun syr også ny kostumer til Sakura før hvert forsøg på at fange et kort, noget Sakura ikke altid er lige begejstret for.
Sakura bor sammen med sin far og forhadte storebror, hendes mor døde da hun var lille. Hendes storebror driller og irriterer hende altid, hvilket generer Sakura grænseløst, især når hans bedste ven, Yukito, er i nærheden, idet Sakura er hemmeligt forelsket i ham.
Japanerne er tilsyneladende mere interesserede i AKBs valg af leder end deres eget parlaments valg, idet 68% er mere bekymrede over hvilket idol der bliver “valgt” end hvem der skal lede landet.
Ifølge afstemningen synes 32% af de adspurgte at valget af politisk parti var mere spændende end AKB afstemningen, som 68% synes var mest spændende.
Som altid kan statistikker dog laves til at sige nærmest hvad som helst, og AKB fylder så meget i de japanske medier at der også er en vis skepsis i forhold til det generelle medie-billede.
KildeSankaku Complex (ADVARSEL! Siden indeholder materiale der er 18+)
Vi vender tilbage til de mest populære quizzer og spil fra tidligere på ugen (eller dem som vi ikke nåede eller fik afsluttet helt). Vi åbner for dørene klokken 12:00 og er som sædvanlig i Ungdomshuset, Nørregade 60, 5000 Odense C.
Der er selvfølgelig også andre spil og anime efter ønske. Efter klokken 16 skifter vi stille og roligt over til at holde AIOs sommerfest.
Square Enixs Shounen Gangan magasin har annonceret at der kun er to kapitler mere før mangaka Oukubo Atsushi afslutter sin Soul Eater manga.
Serien (både mangaen og animeen lavet over den) foregår på “Death Weapon Meister Academy” og handler om tre hold af en weapon meister og (mindst et) menneskeligt våben. Målet er at gøre den sidstnævnte til en “death scythe” som kan bruges af akademiets leder Shinigami, personificeringen af døden. For at opnå dette skal de samle sjælene fra 99 onde mennesker og en heks, i den rækkefølge, ellers skal de begynde forfra.
Denne uge tager vi endnu en klassiker, der ikke kan ses online men let kan købes på DVD fra f.eks. Amazon.co.uk, nemlig Burst Angel – igen en ældre serie, der havde en vis fanskare i sin tid men som virker til at være gået i glemmebogen.
I fremtides Tokyo er kriminalitet gået amok, og våben er blevet meget udbredt, selv blandt normale borgere.
Politiet er derfor erstattet med det mechaniserede firma RAPT, der hårdhændet prøver at opretholde lov og orden. Men der er andre fraktioner der arbejder i Tokyo, og en af disse er en gruppe piger, der udfører opgaver af varierende arter, lige fra at være bodyguards, til destruktive mecha sammenstød.
Sei er gruppens voksne og modne leder, en hård forretningskvinde, der hovedsageligt organisere de missioner som resten skal udføre.
Så er der Amy, deres 12 årige computer ekspert, der står for at samle informationer ind og hacke systemer.
Meg er en forhenværende tyvetøs fra New Yorks gader og kan lidt af hvert, selv om hun forbavsende ofte ender med at blive kidnappet.
Til sidst er der Jo, som er den egent-lige arbejdshest i gruppen. Om det så er med pistoler eller i hendes mecha, så lever hun for kamp og har mere end normale evner indefor området.
Deres opgaver starter med at være typiske ting som at fange en kriminel gangster, stoppe en løbst mecha eller beskytte diverse ting, men efterhånden opdager de, at der er noget meget forkert i gang. Noget der involverer genetisk mutation, med brug af levende hjerner i maskiner og meget ofte, så fører sporene tilbage til RAPT, som er det eneste der står mellem civilisation og kaos.
Burst Angel er mecha og action når det er bedst, med mange og hurtige kampe, veludrustede piger og kæmpemaskiner der hamrer løs på hinanden.
