Ugens band er igen en enkeltperson, der endda både synger og lægger stemme til anime, nemlig Megumi Hayashibara. Jeg sad i forgårs og lyttede til en af mine Slayers CDer, og selvom det er tydeligt at det er fra før årtusinde-skiftet er hendes sange dertil nu stadig catchy.
Blandt anime fans er der stor debat om hvorvidt engelsk dubbing eller original japansk tale er bedst, men for dem der foretrækker japansk er det nok de fleste der har stiftet bekendtskab med Megumi Hayashibara’s stemme, nok oftest uden at vide det.
Jeg fortsætter med de klassiske, ældre spil der har underholdt mig meget og som jeg ser tilbage på med så gode minder at bare det at høre titlen får mig til at smile – ugens spil er nemlig Legend of Legaia.
Gud skabte verden og menneskene og for at hjælpe menneskene skabte han Seru’erne, der er levende krystaller der er i stand til at give en menneskelig bærer overmenneskelige kræfter. Verden levede lykkeligt og i fred indtil the Mist, en underlig tåge, en dag dukkede op. The Mist gjorde at Seru begyndte at angribe mennesker og de mennesker, der bar Seru, blev til monstre. Siden har verden levet i frygt men lever i håbet om at nogen en dag vil drive the Mist væk. Dette bliver drengen Vahns opgave. Han drager rundt i Legaia (navnet på verdenen) og vækker såkaldte Genesis træer, træer der er i stand til at drive the Mist væk fra det område de vokser i, til live. Han får hjælp og nogle venner og nogle Ra-Seru, intelligente Seru der ikke bliver ændret af the Mist. Sammen drager de rundt i verden for at udrydde the Mist…
Vi bliver ved de mere seriøse og triste film om “virkelige” japanere med Boku no Hatsukoi wo Kimi ni Sasagu.
Takuma er en dreng, der har fået at vide at han vil dø før han bliver 20, og Mayu er en pige, som er forelsket i ham.
Historien begynder, da de er små børn. Mayu, hvis far er læge, møder Takuma, der er indlagt på hans arbejdsplads. De udvikler følelser for hinanden, men Mayu hører om Takumas dødelige sygdom og at han vil dø, inden han fylder 20 år. De fortvivlede børn giver hinanden et løfte trods den usikre fremtid.
Tiden går, og pigen bliver en ung kvinde og drengen en ung mand. Mayu fortsætter med at støtte og elske Takuma. På den anden side skubber Takuma, der ved at hans dage er talte, hans følelser for Mayu væk og distancerer sig fra hende. Han kan ikke tåle at se hende græde eller såre hende mere end han allerede har gjort. Så Mayu møder en anden mand, der har følelser for hende, og Takuma møder en kvinde, der har den samme sygdom, og deres følelser for hinanden begynder at vakle.
Misforståelser, usagte tanker, frustrationerne og ærgrelse i ungdommen. Hvad vil der blive af deres kærlighed mens uret tikker væk for Takumas liv?
Siden sidste uges “Ugens manga” var en kendt titel er her en mere obskur igen, omend af en kendt manga-ka: The Cherry Project af Naoko Takeuchi, kendt for Sailor Moon.
Chierry Asuka er datter af en forhenværende skøjteløber, der deltog i OL. Hun har arvet hendes fars talent, men har aldrig forsøgt at blive god til det. Hun er dog meget vild med en junior-champion, som hun så som tolvårig. En dag ramler hun (bogstaveligt talt) ind i ham. Han er på hendes egen alder, og fascineres meget af hendes løb. For at få hende til at blive hans partner til parløb, som han vil forsøge at bliver mester inden han snart stopper med at løbe på skøjter, flytter han skole, så han kan komme i klasse med hende. Ham og hans venner starter en plan for at få hende overtalt, “the Cherry Project”.
Denne uge er igen en anime serie der kan ses gratis og lovligt på Crunchyroll, nemlig den historiske serie om en bibliofil og en gothic lolita: The Mystic Archives of Dantal.
Den unge mand Hugh har arvet et gods fra sin eccentriske onkel, der brugte sit liv og formue på at samle sjældne bøger. Det viser sig at der bor en ung pige, Dalian, i huset og at hun er nøglen til en skjult samling af den mørkeste, forbudte magiske litteratur. Idet han accepterer at blive den nye nøglebærer bliver han del af jagten på folk dee misbruger magiske bøger, og med hans kræfter som nøglebærer forsegler de magiske bøger og sikrer orden i England efter Første Verdenskrig.
I sidste uge bragte jeg Zarxrax‘ fanservice-AMV, og her er så den video den inspirerede mig til selv at lave for en del år siden:
Da den første Ikkitousen serie gik på japansk TV lagde jeg mærke til hvor meget fanservice der var deri, og derfor købte jeg den da den udkom på DVD så jeg kunne få video-materiale i god kvalitet til denne video. Værd at bemærke er at al ecchi i videoen (hvilket egentlig er hele videoen) stammer fra de fire første afsnit af serien, ikke mere.
Sangen var logisk i forhold til temaet, så jeg klippede video ud så det passede sammen sekvens-mæssigt med teksten.
Hvis andre vil have deres videoer delt som “ugens AMV” må de endelig sende mig linket til dem, så vil jeg tage dem med i puljen, men siden det kun er en om ugen kan jeg ikke garantere at de kommer op (lige med det samme i hvert fald).
Siden YouTube er ret strikse med brug af andres musik sker det desværre jævnligt at ting som AMVer bliver taget ned, så hvis det sker og jeg ikke har bemærket det må I også meget gerne skrive til mig, så vi kan se om videoen kan findes et andet sted.
Videnskabsman skal læses mand/kvinde selvfølgelig.
Ingen vi går til denne uges afstemning skal vi dog have afgjort sidstes uges: værste søskende. Der har været en del tekniske problemer, så det er forståeligt at der kun er 21 stemmer, men de er forhåbentlig løst (og ellers bliver de det meget snart), så alle kan stemme uden problemer i denne omgang.
5. Vash og Millions Knives – Trigun – Ingen stemmer
Delt 1ste plads – Mion og Shion Sonozaki – Higurashi – 7 stemmer / 33%
Delt 1ste plads – Raditz og Goku – DragonBall – 7 stemmer / 33%
Ugens afstemning er som sagt galeste videnskabsmand/kvinde: hvem af følgende er den mest fanatiske, ide-rige, overdrevne, forskruede eller kort sagt vanvittige.
Dr. Stein – Soul Eater
Washu – Tenchi
Dr. Eggman / Robotnik – Sonic
Desty Nova – Battle Angel Alita
Mayuri Kurotsuchi – Bleach
Jeg synes selv at det er et godt udvalg af nogle virkeligt skæve men geniale personer.
Pizzicato Five (eller bare P5) var en japansk popgruppe, der er mest kendt i Vesten i deres senere besætning som en duo af Maki Nomiya og Yasuharu Konishi. Gruppen, bredt anerkendt (sammen med Flippers Guitar) som værende i spidsen af Shibuya-kei bevægelsen i Tokyo i 1990’erne, er kendt for varierede og energiske kompositioner, der ofte hylder slutningen af 1960’ernes amerikanske popmusik. Sloganet “A New Stereophonic Sound Spectacular” fanger gruppens ironiske holdning og ivrige attitude. Gruppen gik fra hinanden i marts 2001.
Pizzicato Five var en enormt produktiv gruppe i løbet af dens 16 år lange eksistens, og udgav normalt mindst et album om året foruden diverse EP’er og remix albums. Deres musik har optrådt i talrige film, tv-episoder, og videospil.
Jeg har selv et par CDer med dem, men de har aldrig været noget jeg var specielt glad for, de var blot japansk musik der kunne købes her i Odense.
Endnu et klassisk konsolspil er denne uges highlight, og endda et der er til at købe i online butikken til de nyere konsoller: Pikmin.
Idéer er en sjov størrelse. En god idé kan komme til dig på de mærkeligste steder og tidspunkter, ofte når du mindst venter det. Præcis hvordan ideer opstår kan være svært at sige, men det er ikke ualmindeligt at de begynder med en sær, lille strøtanke. Denne anmeldelse vil herunder dække, hvad der blev resultatet af at en spøjs mand en dag slappede af med noget havearbejde, pludselig kiggede ned i et af sine bede og tænkte: “Kunne det ikke være enormt sjovt, hvis der løb små farvede væsner rundt mellem planterne?”
Vi har haft andre seriøse film her får, men de har alle været mere nørdede. Det er ugens film, Nobody Knows, ikke ligefrem, men det ændrer ikke på at det er en fantastisk film der viser mere om det japanske samfund end de fleste nørd-ting tilsammen.
Filmen er løst baseret på en sand historie. Den begynder med at Keiko Fukushimaflytter ind i en lille lejlighed med sin 12-årige søn Akira (Yuya Yagira). Hun melder ankomst hos det ægtepar der udlejer lejligheden, udvekslinger høfligheder og forsikrer dem at Akira er hendes eneste barn, så de ikke behøver at bekymre sig om støj eller rod. Udlejerne er glade.
Fukushimas pakker derefter deres kufferter ud og afslører to blinde passagerer: Keikos øvrige børn, de 5-årige Yuki (Momoko Shimizu) og Shigeru (Hiei Kimura). Et fjerde barn, en pige ved navn Kyoko (Ayu Kitaura) omkring 10, ankommer om aftenen med toget. Så nu lever familien på fem i lejligheden , hvor tre af dem reelt gemmer sig fra verden.
Moderen holder fast i en historie over for børnene om at det vigtigt at bo stille og aldrig forlade lejligheden. Selv de mest energiske er ikke utilfredse med begrænsningerne, men de har nok altid levet på den måde flyttende fra den ene lejlighed til den næstes medens moderen skiftede fra et lavindkomst job til det næste. Hvert af børnene har en anden far og Keiko har aldrig været gift.
Moderen begynder at være væk i lange perioder, men hun efterlader altid penge bagefter til at Akira kan føre husholdningen og købe dagligvarer. Hendes fravær bliver længere og længere, hendes tid hjemme kortere og kortere, og endelig stopper hun med at komme hjem helt. Hun har forladt sine børn.
Akira og Kyoko bliver familiens “forældre”, laver mad, opdrager de mindre og Akira køber ind medens Kyoko tager sig af de yngre børn derhjemme. Ingen af dem går i skole, og de kan ikke fortælle politiet om deres situation af frygt for at blive splittet op hos forskellige plejefamilier. De synes heller ikke det er så slemt, for moderen efterlod nogle penge og fortsætter med at sende penge nu og da fra hendes nye hjem, hvor end det er. Akira har vænnet sig til at være den voksne i familien, det eneste moderens forsvinden har gjort er at gøre det officielt…
Den japanske filmskaber Hirokazu Koreeda optog “Nobody Knows” i kronologisk rækkefølge over et år, så børnene (som passer til deres alder i filmen) ældes næsten umærkelig i løbet af filmen. Den gradvise forringelse af familiens vilkår er mere tydelig, men Koreeda undgår melodrama.
Filmen slutter med en følelse af håb, men også med en følelse af at håbet er falsk. De unge skuespillere giver disciplinerede, troværdige præstationer der rammer hjertet – ikke fordi de overdriver de følelsesmæssige aspekter eller spiller på vores medfølelse, mere fordi de netop undlader melodramaet. Børnene klarer sig, deres beslutsomhed trodser deres unge alder, så man kan ikke undgå at håbe på en lykkelig slutning.
Denne ugens manga er en mere kendt titel igen, nemlig Card Captor Sakura.
Sakura Kinomoto er en pige på 10 år, som kommer til at åbne en magisk bog, hvori der skulle være nogle magiske kort. Disse er dog væk, og hun bliver af bogens vogter, det plysdyrs-agtige væsen Kero-chan, pålagt at indfange disse magiske kort.
Hendes bedste veninde, Tomoyo Daidoji, synes, at denne opgave er så vigtig og spændende, at hun altid er med og videofilmer Sakuras heltegerninger. Hun syr også ny kostumer til Sakura før hvert forsøg på at fange et kort, noget Sakura ikke altid er lige begejstret for.
Sakura bor sammen med sin far og forhadte storebror, hendes mor døde da hun var lille. Hendes storebror driller og irriterer hende altid, hvilket generer Sakura grænseløst, især når hans bedste ven, Yukito, er i nærheden, idet Sakura er hemmeligt forelsket i ham.
Denne uge tager vi endnu en klassiker, der ikke kan ses online men let kan købes på DVD fra f.eks. Amazon.co.uk, nemlig Burst Angel – igen en ældre serie, der havde en vis fanskare i sin tid men som virker til at være gået i glemmebogen.
I fremtides Tokyo er kriminalitet gået amok, og våben er blevet meget udbredt, selv blandt normale borgere.
Politiet er derfor erstattet med det mechaniserede firma RAPT, der hårdhændet prøver at opretholde lov og orden. Men der er andre fraktioner der arbejder i Tokyo, og en af disse er en gruppe piger, der udfører opgaver af varierende arter, lige fra at være bodyguards, til destruktive mecha sammenstød.
Sei er gruppens voksne og modne leder, en hård forretningskvinde, der hovedsageligt organisere de missioner som resten skal udføre.
Så er der Amy, deres 12 årige computer ekspert, der står for at samle informationer ind og hacke systemer.
Meg er en forhenværende tyvetøs fra New Yorks gader og kan lidt af hvert, selv om hun forbavsende ofte ender med at blive kidnappet.
Til sidst er der Jo, som er den egent-lige arbejdshest i gruppen. Om det så er med pistoler eller i hendes mecha, så lever hun for kamp og har mere end normale evner indefor området.
Deres opgaver starter med at være typiske ting som at fange en kriminel gangster, stoppe en løbst mecha eller beskytte diverse ting, men efterhånden opdager de, at der er noget meget forkert i gang. Noget der involverer genetisk mutation, med brug af levende hjerner i maskiner og meget ofte, så fører sporene tilbage til RAPT, som er det eneste der står mellem civilisation og kaos.
Burst Angel er mecha og action når det er bedst, med mange og hurtige kampe, veludrustede piger og kæmpemaskiner der hamrer løs på hinanden.
